Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® vender hjem til Billund Kommune
30.1.2024 15:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
De kommende tre år bliver Billund Kommune vært for Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag®, som arrangeres af Dansk Skoleskak. Dermed vender turneringen hjem til kommunen, hvor det hele begyndte.

Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® skal afvikles i Billund Kommune de kommende tre år. Det blev officielt tirsdag, da Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune, underskrev en aftale med Dansk Skoleskak om at blive ny Landsfinalepartner.
Med aftalen overtager Billund Kommune værtskabet fra Vejle Kommune, hvor Landsfinalen i 2023 havde deltagelse af mere end 1.300 elever fra hele Danmark, som dystede om titlen som Årets Skakskole.
Det er derfor et stort arrangement, som vender tilbage til Billund Kommune, som tidligere i flere år har været vært for landsfinalen.
Partnerskab med fælles værdier
Borgmester Stephanie Storbank er glad for, at Billund Kommune igen får muligheden for at være vært for Landsfinalen, hvis motto er: Vi spiller hjernen stærk.
”Som hjemsted for Børnenes Hovedstad betyder det meget for os at skabe aktive og sociale fællesskaber for alle børn, unge og voksne i Billund Kommune. Det gør vi gennem dynamiske og mangfoldige kultur- og fritidstilbud, hvor et rigt foreningsliv for alle aldre er med til at understøtte vores stærke byer. Vi glæder os derfor meget til at åbne dørene for Landsfinalen, der træner tålmodighed, fordybelse og kritisk tænkning,” udtaler Stephanie Storbank.
Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skoleskak, udtaler:
”Billund Kommune og Dansk Skoleskak deler mange af de samme værdier, som fx værdien af spilbaseret læring, og aftalen for de kommende tre år er med til at sikre stabilitet og velkendte rammer for de mange deltagere og skoler. Samtidig kan vi som arrangører arbejde på at tage landsfinalen til nye højder,” udtaler generalsekretæren.
Hjernemotion i MAGION
Landsfinalen er den festlige afslutning på Skolernes Skakdag - hjernens motionsdag®, som afholdes hvert år fredag i uge 6 på de enkelte skoler, hvor der er fokus på skoleskak og læring. I 2024 er der deltagerrekord med 56.124 elever fra 336 skoler og 9.000 flere deltagere end i 2023
I år afholdes landsfinalen den 25. april kl. 10.00-15.15 i MAGION Kultur- og Idrætscenter i Grindsted.
Det forventes, at flere end 1.000 elever deltager i arrangementet, hvor de dyster på tanker og idéer på hold á 8 elever. Udover oplevelsen dyster eleverne om titlen som ”Årets skakskole”, medaljer og præmier for 50.000 kroner.
Fakta
Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® arrangeres af Billund Kommune og Dansk Skoleskak, med opbakning fra Spar Nord Fonden og en række lokale fonde.
Billund Kommunes værtskab gælder i første omgang for 2024 - 2026.
Tilmelding til Landsfinalen starter i uge 8.
Læs mere Skolernes Skakdag her.
Pressebilleder hentes gratis her.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum