Droner i landbruget rummer stort potentiale for miljøet

Af Ulrik Larsen

Droner er et vigtigt redskab i den grønne omstilling, hvor øget anvendelse af præcisionslandbrug bidrager til at begrænse brugen af hjælpestoffer. Data fra droneflyvninger anvendes således i stigende grad til at udføre spotsprøjtning de steder i marken, hvor der f.eks. står mange tidsler.

- Droner og GPS-styrede markredskaber er en stærk kombination, siger Thomas Nitschke, der leder projekter inden for drone- og robotteknologi til præcisionslandbruget på Teknologisk Institut. Helt ned på kvadratmeterniveau kan dronerne registrere, om der vokser ukrudt. Dermed kan dronerne give landmændene langt mere præcis information end de kan få ved brug af satellitfotos.

Data bruges til præcisionsbehandling

Før i tiden - i tilfælde af f.eks. tidsler i en hvedemark før høst - ville hele marken være blevet behandlet. Men kørende GPS-styrede marksprøjter med sektionsafluk kan nu sikre, at der kun sprøjtes de steder, hvor tidslerne står.

- Har en landmand problemer med tidsler, kan han købe en droneflyvning eller anvende sin egen drone. Dronen fotograferer marken, hvorefter billederne behandles af software, der genererer et kort, som viser, hvor der er behov for behandling. Kortet sendes til sprøjtens GPS-system, og så kan behandlingen sættes i gang. Typisk sker alt dette inden for 24 timer, bemærker Thomas Nitschke.

Droner kan selv sprøjte

I Asien og Afrika bruges sprøjtedroner i stor stil i stedet for ryg- eller marksprøjter, men det er endnu forbudt at anvende dem i EU. Dog arbejdes der i øjeblikket på at udvikle nye sprøjtedroner, der kan benyttes i EU.

- Der er store miljømæssige perspektiver i, at droner nu selv kan foretage spotbehandlinger i marken målrettet for eksempel tidsler eller andet problemukrudt. Og mon ikke vi inden for en overskuelig årrække kan se dem flyve over de danske marker, tilføjer Thomas Nitschke.

En del af rådgivningen

Droneflyvninger tilbydes af private firmaer og af landbrugets planteavlskontorer. Hos rådgivningsvirksomheden VKST i Sorø, er Søren Kasper Andersen én af i alt tre dronespecialister på planteavlskontoret.

- Vi flyver både for VKST i forsøgsarbejdet og for landmænd, og vi rådgiver også om, hvordan data fra dronen kan bruges i marken. Stort set alle vores flyvninger for landmænd handler om at skaffe data til spotsprøjtninger. Det gælder især tidsler i korn, men også i roer og frøgræs, fortæller Søren Kasper Andersen.

Dronerne sikrer præcision

VKST’s drone er en såkaldt Matrice 300 RTK, der kan overflyve 30-60 hektar på en time. Foruden flyvninger bestilt af de enkelte landbrug, bruges den også i selskabets egne forsøg og i de landsforsøg, som VKST er vært for.

- Vi benytter den mest til at måle biomassen i marken. Her har den langt større præcision end alternativet, som er satellitfotos. Markforsøg kræver dog stadig meget manuelt arbejde, men vores erfaring er, at droner giver hurtige og mere præcise tal, end når du vurderer med øjnene, siger Søren Kasper Andersen.

Nye opgaver for dronerne

På Teknologisk Institut konstaterer Thomas Nitschke, at der hele tiden viser sig nye opgaver og anvendelsesmuligheder for dronerne.

- For nylig har jeg haft dronen med ude i marken for at tælle fremspirede gulerødder, og i æbleplantager efterspørges 3D-flyvninger til brug for spotsprøjtning.

3D-flyvninger kan også finde anvendelse, hvis en kvægavler f.eks. ønsker at vide præcist, hvor meget ensilage der er tilbage i plansiloen. Med en 3D-model af siloen kan dronen her ganske præcist kortlægge mængden af ensilage.

- Nu hvor stadig flere opgaver viser sig mulige at klare med droner, forventer jeg endnu flere flyvninger over dansk landbrugsjord i 2024, lyder det fra Thomas Nitschke.

FAKTA: Det kan droner bruges til

En drone kan tage billeder, som ved hjælp af software kan: analysere hvor der er ukrudt tælle aks og planter vurdere planters størrelse og mængden af biomasse udføre højdemåling og 3D-opmåling