Årets første harekilling - De små pelskugler skal sjældent have hjælp
Dyrenes Beskyttelse har modtaget de første henvendelser om harekillinger. Det er en tidlig forårsbebuder, men der er sjældent grund til bekymring for dyreungerne, selvom de ligger for sig selv

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har modtaget årets første opkald om en nødstedt harekilling. Søndag ringede en kvinde, hvis hund var kommet hjem med en harekilling i munden. Nu forbereder vagtcentralen sig på flere opkald om de små pelskugler. I 2023 modtog vagtcentralen 770 henvendelser om harekillinger.
41 af opkaldene var om hunde, der havde samlet harekillinger op. Men hovedparten af opkaldene var bekymrede henvendelser om harekillinger, der lå alene. Det er dog meget sjældent, at harekillingerne er i nød, og biolog hos Dyrenes Beskyttelse Peter Gravlund Nielsen advarer mod at ”hjælpe” harekillinger:
"Når folk for eksempel tager de små harekillinger med hjem for at hjælpe dem, så gør de en sund og tryg harekilling angst og stresset. At fjerne en harekilling kan være skadeligt og stressende for dyret."
Harekillinger, som er nogle af forårets første dyreunger, er fra fødslen designet til at klare sig selv. De har pels, åbne øjne og er i stand til at bevæge sig alene kort tid efter fødslen. De gemmer sig ofte i nærheden af deres fødested, som regel inden for en radius på over 100 meter. Derfor er det helt normalt at finde dem for sig selv.
"En enlig harekilling er normalt ikke forældreløs. Den gemmer sig eller søger sin mor for at få mælk," siger Peter Gravlund Nielsen
Kun hvis harekillingerne er skadede, bør de hjælpes. Ved tydelige skader eller sygdom bør Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 derfor kontaktes.
Dyrenes Beskyttelse sendte en frivillig dyreredder ud til årets første harekilling. Det lykkedes at få harekillingen fra hunden, og den havde ikke taget skade. Harekillingen blev genudsat godt i skjul, hvor hundeejeren mente, at den var fanget.
Tre simple råd om harekillinger
- Lad harekillingerne være. Det er helt normalt, at de opholder sig alene.
- Hvis en harekilling er blevet hjembragt, så skal den hurtigt genudsættes på stedet, den blev fundet. Hvis du ikke kan finde præcis det sted, du fandt den, så bare så tæt på som muligt - harekillinger kan godt finde vej.
- Hvis harekillingen har synlige skader eller er blevet bragt hjem af hunden eller katten, så skal du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for vejledning om håndtering af harekillingen.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Undgå fyrværkeri: Nytåret er årets mest stressende døgn for mange dyr10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nytåret er en fest for mange – men årets mest stressende timer for dyrene. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til et stille nytår af hensyn til både vilde og tamme dyr.
Dyrenes Beskyttelse kræver bedre dokumentation i dyrevelfærdskontrollen: ”Det er for let at skjule svigt af grise”6.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter TV 2’s afsløringer af grove svigt af grise på en række landbrugsbesætninger opfordrer Dyrenes Beskyttelse nu regeringen til straks at styrke dokumentationen i dyrevelfærdskontrollen.
Dyrenes Beskyttelse politianmelder landbrugsbosser for overtrædelser af dyrevelfærdsloven27.11.2025 15:06:39 CET | Pressemeddelelse
Ny TV 2-dokumentar afslører en række ulovligheder i grisebesætninger ejet af flere ledende skikkelser i den danske svineindustri. Dyrenes Beskyttelse har valgt at politianmelde samtlige producenter, som indgår i udsendelsen
Dyrenes Beskyttelse: TV 2-dokumentar viser behovet for øjeblikkeligt opgør med svineproduktionen26.11.2025 13:48:47 CET | Pressemeddelelse
Ny TV 2-dokumentar afslører ulovligheder hos toppen af dansk landbrug. Det viser med al tydelighed, at systematiske svigt af grisene først stopper, hvis regeringen sætter foden hårdt ned overfor branchen, mener Dyrenes Beskyttelse. Dyrevelfærdsloven skal trædes igennem nu og her, og der skal sættes gang i en omstilling af svineproduktionen
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at mange køer kan slippe helt for Bovaer25.11.2025 15:38:58 CET | Pressemeddelelse
Bovaer vil blive sat på pause i langt flere besætninger efter præcisering af lovkrav, vurderer mælkebønder. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der dog stadig efterlyser et reelt stop for foderstoffet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum