Djøf om korruptionsindeks: Grund til stolthed over høj faglighed og integritet, som sikrer Danmarks fornemme placering
Det årlige korruptionsindeks fra Transparency International rangerer igen i år Danmark som det mindst korrupte land i verden. Men det må ikke blive en sovepude, og der er behov for at styrke tilliden og opbakningen til vores politiske institutioner og offentlige myndigheder, siger Hanne Fugl Eskær, formand for de offentlige chefer i Djøf.
Igen i år topper Danmark listen fra Transparency International, Corruption Perceptions Index’ (CPI), som det bedst rangerede land i verden. Det vækker glæde hos Djøf.
- Det varmer mit demokratiske hjerte, at Danmark fastholder sin placering som det mindst korrupte land i verden. I en tid med store geopolitiske forandringer, krig i Europa og en polariseret debat på den verdenspolitiske scene er der endnu mere brug for en uangribelig embedsstand. Jeg er stolt af den høje faglighed og integritet vi har i Danmark. Det er vigtigt, når det gælder retssikkerhed for borgere og virksomheder, siger Hanne Fugl Eskjær, formand for de offentlige chefer i Danmark.
Indekset måler en række organisationers og aktørers oplevelse af korruptionsniveauet i de forskellige lande og herunder forskellige afskygninger af korruption som bestikkelse, brug af offentligt embede til egen vinding, nepotisme blandt embedsmændene og forhold som staternes evne til at håndhæve integriteten i det politiske system, effektiv retsforfølgelse af korrupte embedsmænd og tilstrækkelig lovgivning inden for finansiel åbenhed og interessekonflikter.
- Danmarks flotte placering må selvfølgelig ikke blive en sovepude. Tilliden er den lim, der får det hele til at hænge sammen, og ingen kan tage befolkningens opbakning til vores politiske institutioner og offentlige myndigheder for givet. Med hver vores faglighed, må vi åbent og transparent arbejde for at fastholde den hver eneste dag, pointerer Hanne Fugl Eskjær.
Yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73
Om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 110.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Fjern opgaver, når de statslige budgetter falder18.6.2025 12:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil spare 5,5 milliarder kroner på udgifterne til statens administration frem mod 2030. Det får konsekvenser – og kalder på klare svar, siger Sara Vergo, formand for Djøf
EU risikerer at bremse bæredygtigheden – ny rapport fra Djøfs ESG-panel advarer mod for lave krav17.6.2025 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder vil slippe for at rapportere om bæredygtighed med EU’s omnibuspakke. EU-Kommissionens forslag til ændringer i bæredygtighedsreglerne møder kritik i ny rapport fra Djøfs ESG-panel.
Djøf enig med FH og Akademikerne: Pensionsalderen stiger for hurtigt12.6.2025 10:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er uholdbart at fortsætte med at øge pensionsalderen - for med den takt, politikerne har lagt op til, vil pensionsalderen stige hurtigere end vi bliver ældre, mener Djøfs formand Sara Vergo. Hun bakker op om den fælles udmelding fra FH og Akademikerne i Avisen Danmark.
Erfaren forhandler bliver ny forhandlingsdirektør i Djøf10.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2025 er direktionen i Djøf igen fuldtallig. Det sker, når Mads Carstensen indtræder som Forhandlingsdirektør for Djøf. Han afløser John Wæver, som i februar i år trådte ned efter mere end to årtier på posten og samlet 37 år i Djøf.
Stærk erhvervsprofil bliver ny digital direktør i Djøf4.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august udvider Djøf direktionen med stærke digitale kræfter, når Carsten Topholt tiltræder som ny digital direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum