Asparges og orkidé ligner hinanden mere end vi troede
Hvordan er et bøgeblad egentlig bygget op? Og hvad har bestemt, hvordan stænglen på en asparges ser ud? Det gør et nyt ’opslagsværk’ lavet af forskere fra Københavns Universitet os klogere på. Opslagsværket, som formentlig er det største af sin slags, kan muligvis bruges til en mere målrettet forædling af planter, der både kan gøre dem mere klimarobuste og lettere fordøjelige.

Hvad har en asparges tilfælles med en vaniljeorkidé? Ikke meget skulle man tro, når man kigger på planterne udefra. Men faktisk er deres blade mere ens, end man lige ville gætte, når man ser dem med det blotte øje – det afslører deres cellevægge nemlig.
For når man nærstuderer planters cellevægge – som for planter er, hvad skelettet er for mennesker – finder man ud af, hvordan blade og stængler på Jordens forskellige planter egentlig er bygget op. Det er netop hvad et forskerhold fra Københavns Universitet har gjort i et omfattende studie, og nu står de med noget, man aldrig har haft før: Et stort ”opslagsværk” over plantecellevæggens sammensætning hos 287 arter, der repræsenterer alle dele af planteriget.
”Når blomsterplanter har haft succes med at tilpasse sig selv de mest uvejsomme og udsatte miljøer på Jorden, skyldes det i høj grad planternes cellevægge. Det er nemlig cellevæggene, som både giver planterne struktur, så de kan stå oprejst, og sørger for deres indre transport af vand. Plantecellevæggen er bygget op af mange forskellige sukkerstoffer, der lidt ligesom legeklodser hver har en unik konstruktion og funktion,” siger botaniker Louise Isager Ahl fra Statens Naturhistoriske Museum og fortsætter:
”Selvom vi mennesker er dybt afhængige af planterne og deres sukkerstoffer til mad, byggematerialer, tøj og medicin, har vi indtil nu forstået meget lidt af planternes ’indre liv’. Vi ved, at sukkerstofferne er noget af naturens mest komplekse kemi, men hvordan de er sat sammen, hvordan de fungerer, og hvordan de har udviklet sig over de seneste mange millioner år har været ukendt.”
Ved at analysere blad- og stængelvæv fra 287 forskellige plantearter har forskerne undersøgt, hvilken sammenhæng der er mellem de ultrakomplekse sukkerstoffer i planterne og deres udviklingshistorie, vækstform og levested. Arterne repræsenterer de vigtigste evolutionære grene på planternes stamtræ fra algerne og op til de højerestående planter.

Arv påvirker mere end miljø
Forskernes hypotese var, at også planters vækstform og habitat påvirker, hvordan deres cellevægge er opbygget. De regnede altså med fx at finde ligheder mellem arter, der slægtsmæssigt ligger langt fra hinanden, men som lever i samme miljø. Men det viser sig ikke at være tilfældet:
”I en almindelig dansk skov står der bl.a. bøgetræer, anemoner og forskellige græsser. De hører alle til samme habitat, og man kunne let tro, at de derfor er bygget ens, men vores analyser viser, at sammensætningen af byggeklodserne i deres cellevægge er vidt forskellige. Og når vi sammenholder sukkerstofsammensætningerne med planternes slægtshistorie, levested og vækstform, kan vi se, at det primært er deres slægtshistorie, der afgør den opbygning, de har,” forklarer Louise Isager Ahl.
”Kompositionen af sukkerstoffer i planten er altså tættere forbundet til dens placering i planternes stamtræ, end den er knyttet til plantens levested og vækstform. Så her spiller arv en vigtigere rolle end miljø,” supplerer professor Peter Ulvskov fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
Omvendt betyder det også, at arter, der udadtil ligner hinanden eller lever i samme type habitat, kan være vidt forskellige i deres opbygning. Her er et godt eksempel plantetypen sukkulenter.
”Vi undersøgte bl.a. sukkulent-arterne paradistræ (Crassula Ovata) og radiatorplante (Peperomia rotundifolia), som mange har stående i stuen, og som umiddelbart godt kan ligne hinanden, når man ser på deres blade. De hører til i forskellige familier, og når vi ser på deres sammensætninger af sukkerstoffer viser det sig også, at de to planter er bygget op på markant forskellige måder,” siger Louise Isager Ahl.

Målrettet forædling af planter
Forskerne håber, at andre vil gøre brug af deres store datasæt, som er frit tilgængeligt sammen med den videnskabelige artikel, der for nyligt er udgivet i tidsskriftet Plant, Cell & Environment. Kataloget over cellevæggene vil fx kunne bruges som udgangspunkt for en mere målrettet forædling af vores kulturplanter.
”Skønt planternes cellevægge er en vigtig bestanddel i vores mad, i dyrefoder og i tekstiler og andre materialer, så har vi aldrig forædlet vores kulturplanter målrettet for at forbedre cellevægsegenskaberne. Men da det er cellevæggene, der i høj grad bestemmer fx fordøjeligheden af en plante, ville en forædling af cellevæggene kunne øge både sundheden og bæredygtigheden af fx dyrefoder. Og nu er der et katalog at starte ud fra,” siger Peter Ulvskov.
Derudover mener forskerne også, at det er oplagt at bruge datasættet, når det gælder forskning i klimarobuste planter.
“Vores data kan bruges som et opslagsværk, når forskere fx skal tilrettelægge studier af plantearter, de ikke tidligere har arbejdet med. Hvis man fx vil undersøge, hvordan plantearter, man finder i junglen, i ørkenen eller på heden reagerer på miljøpåvirkninger – fx tørke, høj CO2 eller oversvømmelser - vil man kunne bruge datasættet som et pejlemærke,” siger Louise Isager Ahl.
Den type viden er vigtig, fordi netop ændringerne i klimaet formentlig også vil ændre planternes levesteder:
”Alle de klimaforandringer og miljøforandringer, som vi lige nu står i, udfordrer klodens planter og dermed også os mennesker. For vi er dybt afhængige af, at planterne fungerer. Og hvis vi skal udvikle mere modstandsdygtige planter er det vigtigt, at vi forstår, hvad der gør, om de kan klare sig eller vil bukke under. Her spiller forståelsen af deres byggesten i form af cellevæggene og sukkerstofferne en nøglerolle,” slutter Peter Ulvskov.


FAKTABOKS: OM STUDIET
- Forskerne har analyseret blad- og stængelvæv fra 287 særligt udvalgte plantearter. Arterne repræsenterer både de vigtigste evolutionære udviklingsgrene i planteriget, men også tilpasninger til en række forskellige levesteder. Prøverne blev undersøgt ved hjælp af metoden MAPP, der gav unikke sukkerstofsammensætninger for både blad- og stængelmateriale. Disse data blev så koblet til planternes udviklingshistorie og deres levesteder.
- Plantematerialet er indsamlet dels i naturen, primært på Sjælland, og dels i samlingerne på Københavns Universitet (Botanisk Have under Statens Naturhistoriske Museum, Væksthusene på Frederiksberg Campus og Arboretet i Hørsholm).
- Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Plant, Cell & Environment.
- Forskerne bag studiet er: Jonatan U. Fangel, Niels Jacobsen, Jozef Mravec og Peter Ulvskov fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab; Louise Isager Ahl fra Statens Naturhistoriske Museum; Klavs Martin Sørensen og Søren Balling Engelsen fra Institut for Fødevarevidenskab; Cassie Bakshani og William Willats fra Newcastle University, UK samt Maria Dalgaard Mikkelsen fra DTU.
- Studiet er støttet af Villum Fonden.
Nøgleord
Kontakter
Louise Isager Ahl
Botaniker og postdoc
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Louise.ahl@snm.ku.dk
26 58 15 49
Peter Ulvskov
Professor
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
ulvskov@plen.ku.dk
61 78 94 39
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83
Billeder





Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny AI-model kan forudse sygdomme 20 år frem i tiden18.9.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kunstig intelligens kan forskere forudsige sygdomme flere årtier, før de opstår, viser forskere fra blandt andet Københavns Universitet i et nyt studie. Forskningen kan især komme multisyge patienter til gavn.
Motion i naturen er byen og fitnesscenteret overlegen17.9.2025 14:35:41 CEST | Pressemeddelelse
Motion i grønne omgivelser give bedre humør, lavere stressniveauer og bedre hjerterytme end træning i byen eller indendøre. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Studiet giver nye indsigter som kan bruges til at forbedre folkesundheden.
Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release
Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.
Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum