Regeringen investerer massivt i SOSU-uddannelserne til gavn for fremtidens ældrepleje
26.1.2024 13:27:39 CET | Social- og Boligministeriet | Pressemeddelelse
Initiativer i ny politisk aftale skal sikre kvalificeret personale til fremtidens ældrepleje.
Regeringen er sammen med et bredt flertal af Folketingets partier (Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet) blevet enige om 13 initiativer, der skal forbedre kvaliteten af SOSU-uddannelserne og øge antallet af fagligt dygtige medarbejdere i blandt andet ældreplejen.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
”Vi kan ikke lykkes med en god ældrepleje uden flere gode medarbejdere, der er fagligt dygtige, og som sammen med den ældre formår at vurdere, hvad den enkelte ældre har brug for. Det er et helt centralt element i vores kommende ældreudspil. Derfor er det vigtigt at have fokus på medarbejdernes kompetencer og et godt arbejdsmiljø. Livsglæde for den ældre rimer på arbejdsglæde for medarbejderen. Gode medarbejdere er en hjørnesten i vores borgernære velfærd. Dem skal vi værne om, så de kan værne om vores ældre.”
Aftalen sikrer blandt andet et permanent løft af kvaliteten på SOSU-uddannelserne ved taxameterløft af SOSU-uddannelserne på 90 millioner kroner årligt fra 2025 og initiativer, der skal få flere til at vælge SOSU-uddannelserne. Blandt andet gennem en ny trepartsaftale om flere lærepladser og løn under uddannelse, flere veje ind på uddannelserne og ved at fjerne barrierer i forbindelse med opstart.
Derudover er aftalepartierne enige om en række initiativer, der blandt andet med professionalisering af oplæringsvejledere, simulationsudstyr, dataunderstøttelse og flere midler skal mindske frafaldet på uddannelserne. Desuden vil regeringen i samarbejde med det faglige udvalg for SOSU-uddannelserne afdække, om der er barrierer for, at elever på SOSU-uddannelserne kan komme i oplæring i private virksomheder. Samtidig er det vigtigt for aftalepartierne, at både offentlige og private arbejdsgivere på området tager del i uddannelsesopgaven på social- og sundhedsområdet.
Det er afgørende, at medarbejdere i ældreplejen har nok kollegaer. Derfor har regeringen allerede sat flere forskellige ting i gang. Regeringen har ud over denne aftale også sikret et lønløft til social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Derudover har man gjort retten til 110 pct. dagpenge permanent. Så ledige kan opkvalificere sig inden for brancher med mangel på arbejdskraft, herunder SOSU. Regeringen har også sikret en skattereform, hvor blandt andet beskæftigelsesfradraget forhøjes. Desuden har regeringen også i denne uge indgået en aftale, der skal sikre mere international arbejdskraft til blandt andet ældreområdet.
Følg pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Rapport samler viden om livet for personer, der sælger sex6.2.2026 13:03:46 CET | Pressemeddelelse
Uklare regler, svære møder med myndigheder og frygt for at blive stemplet. Det er nogle af de udfordringer, som personer, der sælger sex, møder i deres hverdag. Det konkluderer arbejdsgruppen om levevilkårene for personer, der sælger sex, i deres endelige rapport. Rapporten er den første af sin slags, og samler viden fra forskning og praksis.
Aftale om en værdighedsreform er et nybrud29.1.2026 08:31:25 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale, som skal sikre de allermest udsatte borgere et mere værdigt liv. Værdighedsreformen er et nybrud i dansk socialpolitik. Den gør op med ret og pligt for en gruppe borgere og giver mulighed for en række indsatser– uanset hvor i landet borgeren kommer fra.
Invitation til doorstep om aftale om værdighedsreform28.1.2026 15:03:52 CET | Presseinvitation
Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om en værdighedsreform, der skal sikre de allermest udsatte borgere et mere værdigt liv.
Traumefokuseret indsats til børn og unge viser markante resultater19.1.2026 09:10:53 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering viser, at traumefokuseret terapi virker og er velegnet til at behandle PTSD, depression og negative tanker hos børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Ifølge evalueringen har børnene markant færre symptomer og en bedre trivsel efter behandlingen.
Politisk enighed om et opgør med snyd og svigt på sociale tilbud9.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale om en række tiltag, der skal forhindre snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffe kommunernes mulighed for i akutte situationer at anvende ikke-godkendte tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum