Bred aftale skal sikre flere faglærte til sundhedsvæsenet og ældreplejen

Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter gør hver eneste dag en forskel for den enkelte borger. Men vi har brug for endnu flere af dem. Antallet af danskere over 70 år vokser markant. En analyse fra Finansministeriet viser, at der i 2035 kan komme til at mangle omkring 15.000 Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Derfor har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og et bredt flertal af Folketingets partier (Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet) indgået en aftale, der med 13 initiativer skal løfte kvaliteten på SOSU-uddannelserne og sikre, at flere søger ind på og gennemfører en SOSU-uddannelse. Med aftalen afsættes der cirka 45 millioner kroner i 2024, cirka 150 millioner kroner årligt fra 2025 til 2028 og cirka 110 millioner kroner varigt fra 2029 og frem til SOSU-uddannelserne.

Styrket kvalitet og ny trepart om løn under uddannelse

Regeringen vil indkalde til forhandlinger om en ny trepartsaftale om SOSU-uddannelserne med arbejdsmarkedets parter i 2024. Den skal blandt andet handle om også at give løn til elever på 25 år eller derover på social- og sundhedshjælperuddannelsen samt flere lærepladser. 

Samtidig giver aftalen et permanent økonomisk løft af taxameterne på SOSU-uddannelserne på knap 90 millioner kroner årligt, der skal give skolerne frihed til styrke SOSU-uddannelserne ud fra lokale behov. Midlerne kan for eksempel bruges til støtte til psykisk sårbare elever og elever med sociale og faglige udfordringer for eksempel via social, personlig og psykologisk rådgivning, mentorordninger, tolærerordninger eller lektiehjælp. Men midlerne kan også bruges på for eksempel rekrutteringsindsatser, der kan tiltrække flere elever til SOSU-uddannelserne.

Styrket rekrutteringen til SOSU-uddannelserne

Med aftalen bliver der sat øget fokus på rekruttering af nye velfærdstalenter, blandt andet ved at understøtte spireordningen, der skal give flere unge mod på at prøve kræfter med faget. Der afsættes 4,5 millioner kroner i 2024 til SOSU-skolerne til udvikling og igangsættelse af weekendworkshops for unge ansat i spireordningen i kommunerne. I dag har over halvdelen af landets kommuner unge spirer ansat. Der afsættes derfor yderligere 0,6 millioner kroner i 2027 til at udbrede de gode erfaringer med ordningen – også til de øvrige kommuner.

Aftalen betyder desuden, at folkeskolens afgangseksamen ikke skal udgøre en unødig barriere for, at flere motiverede elever kan blive uddannet til social- og sundhedshjælper. Her skal de gældende krav om en bestået afgangseksamen i folkeskolen med et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik kunne fraviges. Det kan fx gælde for elever under 25 år, der har relevant erhvervserfaring eller elever over 25 år med kortvarig relevant erhvervserfaring.

Gennemførslen på SOSU-uddannelserne skal øges

Med aftalen afsættes der 13,4 millioner kroner årligt fra 2024 og frem til SOSU-skolerne til sprogscreening og sprogstøtte til elever med dansksproglige vanskeligheder. Ligesom der afsættes 11,2 millioner kroner i 2024 til kompetenceudvikling af undervisere inden for det sproglige område. 

Der afsættes 34,8 millioner kroner årligt i 2025 til 2028 til professionalisering af oplæringsvejledere og 7 millioner kroner årligt i 2024-2027 til investering i simulationsudstyr. Initiativerne skal blandt andet bygge bro mellem teori og praksis og forebygge praksis- og ansvarschok for eleverne.

Arbejdsmarkedets parter og SOSU-skolerne er i gang med at udvikle pakker af AMU-kurser, som i fremtiden vil gøre det muligt for ufaglærte at arbejde i ældreplejen, samtidig med at de tager en faglært uddannelse i mindre bidder. Aftalen betyder desuden, at man vil fjerne barrierer for at sikre mere faglært arbejdskraft i SOSU-faget ved, at beskæftigede med uddannelse over faglært niveau fremadrettet kan tage relevante AMU-kurser inden for social- og sundhedsområdet med en deltagerbetaling på 0 kr. 

”De ufaglærte i ældreplejen gør en stor forskel hver eneste dag. Men min drøm er, at mange af dem får bedre mulighed for at uddanne sig. Med dagens aftale får flere af dem adgang til SOSU-skolerne. Samtidig ønsker vi, at de får højere indtægt, når de starter på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Jeg er meget glad for, at så mange partier står bag to af velfærdssamfundets vigtigste uddannelser og vil prioritere økonomi til et område af uddannelsessystemet, der betyder meget for ældre og plejekrævende i hele landet,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

”Vi får brug for mange dygtige medarbejdere til en tryg ældrepleje og et stærkt sundhedsvæsen. Derfor er jeg så glad for, at vi nu styrker social- og sundhedsuddannelserne. Med et varigt økonomisk løft, der blandt andet kan sikre bedre hjælp til de elever, der har det svært. Med løn under uddannelsen til alle over 25 år, så økonomien kan hænge sammen med børn og bolig. Og med bedre muligheder for at tage uddannelsen i mindre bidder ved siden af sit arbejde i ældreplejen. Så der bliver en mere praktisk adgang til faget for voksne med relevant erfaring,” siger Astrid Krag, Socialdemokratiet.

”Som Venstres børne- og undervisningsordfører glæder det mig meget, at vi i forlængelse af regeringens udspil nu har indgået en bred politisk aftale og dermed tager endnu et skridt for en bedre ældrepleje ved at styrke SOSU-uddannelserne markant. Vi sikrer nu et permanent løft af taxameter og en investering i simulationsudstyr samt afsætter flere penge til spireordningen for at tiltrække endnu flere til uddannelserne. For Venstre er det afgørende, at vi gør alt for at sikre et dygtigt personale til at tage sig af vores ældre og syge borgere,” siger Anni Matthiesen, Venstre.

”Vi står over for en national katastrofe, hvis ikke vi får løst problemet med mangel på arbejdskraft i vores ældrepleje. Det kræver, at vi drejer på mange håndtag.

I efteråret indgik vi en aftale om at løfte SOSU-medarbejdernes løn. Vi har netop indgået en aftale om international arbejdskraft. På tirsdag lancerer vi en ældrereform. I dag løfter vi så SOSU-uddannelsen. Det gør vi bl.a. ved at øge kvaliteten med næsten 90 millioner om året. Vi giver et innovationsløft til uddannelsen med mere brug af simulationsudstyr og virtual reality, der mindsker praksischokket. Og vi giver SOSU-hjælperne løn under hele uddannelsen. Det kan ikke understreges nok, at SOSU-medarbejdere er kernetropper i vores velfærdssamfund. Derfor er det en hovedprioritet for Moderaterne at sikre øget rekruttering til faget, hvilket denne aftale bidrager til,” siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

”Det er absolut nødvendigt at styrke social og sundhedsuddannelserne, så vi også i fremtiden har gode dygtige medarbejdere til at pleje ældre og syge i Danmark. Det er jeg stolt af, at vi nu gør med 13 initiativer, som både gør uddannelserne mere attraktive for flere og samtidig sikrer tiltag, som skal mindske frafaldet på uddannelserne. Samtidig glæder jeg mig til de videre forhandlinger om at styrke erhvervsuddannelserne og bl.a. sikre mere fleksibilitet, som også vil komme social- og sundhedsuddannelserne til gavn,” siger Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

”Dagens aftale er utrolig vigtig for, at vi i fremtiden kan sikre tilstrækkeligt med personale i velfærden. I Liberal Alliance har vi kæmpet for, at vores dygtige private virksomheder får lov til at tage større del i SOSU-området. Derfor er vi også enormt glade for, at vi endelig afdækker, om der eksisterer barrierer for, at elever på SOSU-uddannelserne kan komme i oplæring i private virksomheder,” siger Helena Artmann, Liberal Alliance. 

”Jeg er super glad for, at vi med dagens aftale giver social – og sundhedsuddannelserne et løft. Jeg er selv uddannet inden for faget og ved, hvor vigtig et arbejde der skal udføres efter endt uddannelse. Derfor er det godt, at vi får sat ekstra fokus på spireordningen, hvor unge kommer i fritidsjob, så vi forhåbentligt kan udbrede det i alle 98 kommuner i håb om, at flere får interesse for faget og vælger uddannelsen. Jeg mener også, at et plejeløfte er utrolig vigtigt og kan højne uddannelsen og tydeliggøre fagets vigtighed, og jeg er derfor glad for, at parterne skal kigge på, hvordan sådan et løfte kan sammensættes. Derudover er det utroligt vigtigt, at man nemt og hurtigt kan opkvalificere sig, hvis man har været væk fra faget eller har kompetencer inden for pleje- og omsorgsfaget,” siger Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

”Denne her aftale har været meget vigtig for Det Konservative Folkeparti. Vi er nødt til at gøre noget for, at flere får øjnene op for social- og sundhedsfaget, og vi er nødt til at gøre noget aktivt for, at færre vælger at forlade uddannelsen undervejs. Derfor er vi meget glade for, at vi har fået landet en aftale, som skal styrke social- og sundhedsuddannelserne. Vi er især glade for, at skolerne nu får midler til at investere i simulationsudstyr i form af f.eks. realistiske dukker og VR-udstyr. På den måde kan eleverne øve praksisnære scenarier, som forbereder dem bedre på dét, de vil møde i virkeligheden. Herudover er vi tilfredse med, at vi får indført elevløn, og at de sparede SU midler forbliver på området og bruges til at finansiere dele af elevlønnen,” siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

”Vores social- og sundhedshjælpere og -assistenter skal have gode uddannelser, så de kan være der for vores ældre med hjerte og høj faglighed. Jeg er især optaget af, at flere elever kan blive stærke forbilleder for andre, og at skolerne har penge til den almindelige undervisning. I Radikale Venstre vil vi investere i alle uddannelser. Det giver ingen mening for mig, at regeringen vil tage pengene fra universitetsuddannelserne, og vi kæmper videre for at forhindre forringelserne og finde pengene andre steder,” siger Lotte Rod, Radikale Venstre.

”For Dansk Folkeparti er det vigtigt at sikre, at vi også har dygtige danske SOSU-assistenter- og hjælpere i fremtiden, og at man kan uddanne sig også senere i livet. Derfor er vi selvfølgelig også en del af denne aftale, hvor vi blandt meget andet sikrer, at det bliver nemmere for ufaglærte danskere at komme ind på uddannelserne. Derudover er vi begejstrede for, at vi fik det med i aftalen, at velfærdsfagene selvfølgelig skal være en del af den kommende juniormesterlæreordning i folkeskolen. Det vil være et værn mod den stigende akademisering og gøre, at flere i fremtiden vil ønske at bruge deres stærke omsorgskompetencer til at tage vare på de mest udsatte,” siger Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

”Alternativet er glade for aftalen, fordi vi styrker kvaliteten på social- og sundhedsuddannelserne. Det er særligt godt, at vi styrker overgangen fra skole til praktik ved at opkvalificere oplæringsvejlederne. Herudover så glæder jeg mig over, at vi med aftalen understøtter og følger op på kvaliteten af seksualundervisningen på uddannelserne. Det er vigtigt, at alle elever - uanset forskelligheder - får kompetencerne til at styrke deres egen sundhed og respektere og anerkende hinanden,” siger Christina Olumeko, Alternativet.

Aftalen indeholder de første initiativer til at afhjælpe udfordringerne med vigende søgning og et højt frafald på erhvervsuddannelserne med fokus på den stigende efterspørgsel efter social- og sundhedsuddannede til vores ældrepleje og sundhedsvæsen. Regeringen vil det kommende år præsentere flere udspil om erhvervsuddannelserne. Alle udspil om erhvervsuddannelserne skal ses i sammenhæng med øvrige initiativer, som regeringen har præsenteret og vil præsentere på resten af undervisnings- og uddannelsesområdet.

Læs hele aftaleteksten (pdf)

Initiativer i aftalen

Permanent løft af kvaliteten på SOSU-uddannelserne

• Der afsættes 89,8 millioner kroner årligt fra 2025 og frem til et permanent taxameterløft til SOSU-uddannelserne. Det permanente taxameterløft skal understøtte et råderum til og frihed for SOSU-skolerne til at igangsætte lokale initiativer, der skal styrke rekruttering og kvalitet. Midlerne kan for eksempel bruges til social, personlig og psykologisk rådgivning til elever der har behov for dette og øget hjælp og støtte til sårbare elever, fx i form af mentorordninger, tolærerordninger eller lektiehjælp til elever, som har brug for støtte til at gennemføre deres uddannelse. Skolerne kan yde denne støtte til eleverne både mens de er i skole og i oplæring.   Midlerne kan også anvendes til at øge brugen af simulationstræning i undervisningen, som kan bygge bro mellem teori og praksis og være med til at forebygge det praksis- og ansvarschok, som mange elever oplever i overgangen mellem skole og oplæring. Skolerne får frihed til at bruge midlerne på en måde, der bedst styrker rekruttering og kvalitet lokalt.
  
  

Flere skal vælge SOSU-uddannelserne

• Regeringen vil indkalde arbejdsmarkedets parter til en ny trepartsaftale om flere lærepladser og løn under uddannelse i 2024. Aftalen vil blandt andet omhandle løn til elever på 25 år eller derover på social- og sundhedshjælperuddannelsen fra start på grundforløb 2. Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at ansætte elever over 25 år på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Løn under hele uddannelsen kan både understøtte, at flere voksne søger ind på SOSU-uddannelserne, og at færre falder fra. Samtidig må mangel på lærepladser ikke være en barriere for at tage en SOSU-uddannelse.
• Der skal være flere veje ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, så folkeskolens afgangseksamen ikke udgør en unødig barriere for, at flere motiverede elever med relevant erhvervserfaring tilgår uddannelsen. For denne gruppe skal de gældende krav om en bestået afgangseksamen i folkeskolen med et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik kunne fraviges. Det kan fx gælde for elever under 25 år med relevant erhvervserfaring eller elever over 25 år med kortvarig relevant erhvervserfaring.
• Der afsættes 4,7 millioner kroner årligt fra 2025 og frem til opkvalificering af beskæftigede til opstart på SOSU-uddannelserne. Den almindelige deltagerbetaling for beskæftigede ufaglærte og faglærte er i dag 0 kr. for AMU-kurser inden for social- og sundhedsområdet, mens beskæftigede med uddannelse over faglært niveau skal betale fuld deltagerbetaling. De to grupper skal fremover sidestilles i forhold til relevante AMU-kurser inden for social- og sundhedsområdet, så begge bliver omfattet af den almindelige deltagerbetaling på 0 kr.
• Rekruttering af unge velfærdstalenter: Der afsættes 4,5 millioner kroner i 2024 til SOSU-skolerne til udvikling og igangsættelse af weekendworkshops for unge ansat i spireordningen i kommunerne. Weekendworkshops skal bidrage til, at unge ansat i spirestillinger, får faglig indsigt i sundhedsfagene.
• Derudover afsættes 0,4 millioner kroner i 2025 til det faglige udvalg for SOSU-uddannelserne til en evaluering af spireordningens potentialer, samt 0,6 millioner kr. i 2027 til at følge op på evalueringens resultater. Samtidig tildeles der 1 millioner kroner årligt fra 2024 og frem til SOSU-skolernes elevambassadørkorps "Ung i Velfærd".
  
  

Flere skal gennemføre SOSU-uddannelserne

• Sprogstøtte til elever: Der afsættes 13,4 millioner kroner årligt fra 2024 og frem til SOSU-skolerne til sprogscreening og sprogstøtte. Sprogstøtten skal kunne følge den enkelte elev både i skolen og i oplæringen. Skolerne er ansvarlige for elevernes sprogstøtte igennem hele uddannelsen, ligesom de er ansvarlige for løbende at vurdere, hvornår eleven har opnået tilstrækkelige dansksproglige kompetencer.
• Der afsættes desuden 11,2 millioner kroner i 2024 til SOSU-skolerne til at understøtte kompetenceudvikling af undervisere inden for det sproglige område.
• Investering i simulationsudstyr: Der afsættes 7 millioner kroner årligt i 2024-2027 til SOSU-skolerne til investering i tidssvarende simulationsudstyr, fx realistiske dukker, måleudstyr eller virtual reality. Simulationsudstyr giver eleverne mulighed for at øve forskellige praksisnære scenarier, hvor diverse realistiske plejesituationer gennemspilles og trænes for at forebygge praksis- og ansvarschok.
• Professionalisering af oplæringsvejledere: Gode oplæringsforløb er vigtige for, at eleverne gennemfører deres uddannelse. Der afsættes 34,8 millioner kroner årligt i 2025-2028, hvoraf der afsættes 11,7 millioner kroner til statslige taxameterudgifter og 23,1 millioner kroner til en ansøgningspulje for kommuner og regioner. Puljen kan anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med opkvalificering af flere både nye og erfarne oplæringsvejledere via AMU-kurser samt afprøvning eller etablering af nye koncepter for oplæringsvejledning.
• Digitalt uddannelsesoverblik for alle erhvervsuddannelser: Der afsættes 4,2 millioner kroner i 2024, 4,6 millioner kroner i 2025 og 2,6 millioner kroner i 2026 til udvikling af et digitalt uddannelsesoverblik. Herefter afsættes varigt 1,7 millioner kroner årligt fra 2027 til drift af det digitale uddannelsesoverblik. Overblikket skal understøtte bedre samarbejde mellem skoler og oplæringsvirksomheder om elevens faglige udvikling og støttebehov.
• Systematisk dataunderstøttelse af årsager til frafald: Der afsættes 0,8 millioner kroner i 2024 til en analyse af kvaliteten og anvendelsen af data om afgangsårsager, der leder til frafald på erhvervsuddannelserne samt om årsager til, at uddannelsesaftaler opsiges. Der afsættes yderligere 0,4 millioner kroner i 2025 og 0,2 millioner kroner varigt fra 2026 til at administrere dataunderstøttelsen. Initiativet skal bidrage til at give bedre indsigt i de udfordringer, som påvirker eleverne på erhvervsuddannelserne. Data om frafald kan indgå som værktøj i det lokale arbejde med at nedbringe frafald.
• Afslutning på social- og sundhedsuddannelserne: Aftalepartierne opfordrer KL, FOA og Danske SOSU-skoler til i endnu højere grad at højtideliggøre elevernes afslutning på SOSU-uddannelserne, da ritualer og traditioner har betydning for elevernes faglige stolthed. Regeringen vil derudover gå i dialog med KL, FOA og Danske SOSU-skoler om et plejeløfte efter endt SOSU-uddannelse med henblik på at afdække parternes vurdering heraf. Afgivelse af et plejeløfte kan tydeliggøre SOSU-fagenes vigtighed og faglig identitet samt de særlige forventninger, der er forbundet med arbejdet som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.
• Afdækning af barrierer for oplæring i private virksomheder: Elever på SOSU-uddannelserne er primært ansat i offentlige virksomheder under oplæring. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen i samarbejde med det faglige udvalg for SOSU-uddannelserne vil afdække, om der er barrierer for at elever på SOSU-uddannelserne kan komme i oplæring i private virksomheder. Det er vigtigt for aftalepartierne, at både offentlige og private arbejdsgivere på området tager del i uddannelsesopgaven på social- og sundhedsområdet.
• Opfølgning på VIVE’s analyse af SOSU-fagenes image og imageudfordringer: VIVE’s analyse af social- og sundhedsfagenes image og imageudfordringer fra efteråret 2022 foreslår blandt andet, at der igangsættes drøftelser om nye titler i social- og sundhedsfagene, der adskiller faggrupperne og afspejler fagligheden med henblik på, at faggrupperne ikke lever en anonym tilværelse under fællesbetegnelsen ”SOSU”. Børne- og Undervisningsministeriet vil som opfølgning på VIVE’s analyse afdække det faglige udvalg for SOSU-uddannelserne, Erhvervsskolernes ElevOrganisations (EEO) og SOSU-skolernes vurdering af perspektiverne i forslaget fra VIVE. Aftalekredsen forelægges afdækningen med henblik på videre drøftelse.