Nu får 10 kommuner en massiv saltvandsindsprøjtning til deres pædagogisk psykologisk rådgivning
14.6.2024 11:56:34 CEST | Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Guldborgsund, Herlev, Ishøj, Kalundborg, Langeland, Lolland og Slagelse får tilbudt puljemidler til at styrke pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR).
Med aftalen om finanslov for 2024 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet blev det besluttet at afsætte en pulje på 50 millioner kroner i 2024 og 80 millioner kroner årligt i 2025-2027 til flere hænder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) til de cirka 10 procent af kommunerne, der har det største behov for flere medarbejdere i PPR. Puljen skal hjælpe PPR-personalet med forebyggende arbejde, så de kan være mere til stede i dagtilbud og skoler.
De 10 kommuner, som vil få tilbudt midler fra puljen er Albertslund, Ballerup, Brøndby, Guldborgsund, Herlev, Ishøj, Kalundborg, Langeland, Lolland og Slagelse. Kommunerne er udvalgt, fordi de rangerer højest på Indenrigs- og Sundhedsministeriets socioøkonomiske indeks for 2024, der måler kommunernes relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier.
”Nogle steder i landet er der særligt mange børn, som har behov for ekstra hjælp i deres skole eller børnehave. Med denne økonomiske håndsrækning ønsker vi mere personale med ekspertviden til at støtte op om børnene. Det skal blandt andet reducere ventetiden hos PPR,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Formålet med puljen er at understøtte det pædagogiske personale i PPR i det forebyggende arbejde og skabe øget tilstedeværelse i dagtilbud og grundskolen. PPR-medarbejderne kan bl.a. understøtte tilrettelæggelse af undervisning og mellemformer, herunder eksempelvis co-teaching, NEST-klasser, samt indsatser, der styrker de specialpædagogiske kompetencer, herunder øget supervision og rådgivning i dagtilbud og skoler. Målet er også at reducere efterspørgslen efter pædagogisk-psykologiske vurderinger og dermed nedbringe ventetiden.
De erfaringer, som de udvalgte kommuner, gør sig i forbindelse med brugen af puljemidlerne, kan samtidig give viden, der kan komme landets øvrige kommuner til gode.
Den konkrete fordeling af midlerne til de 10 kommuner sker ud fra kommuners børnetal (0-17-årige) i 2024, og vil blive genberegnet i hvert af årene 2025-2027 på baggrund af de senest tilgængelige børnetal. I oversigten nedenfor fremgår tilskudsfordelingen for 2024 samt den tentative tilskudsfordeling for 2025 til 2027. Kommunerne er orienteret af ministeriet.
Kommuner, der får tildelt puljemidler
| 2024-pl | Beregnet beløb 2024 | Tentativt årligt 2025-2027 | Samlet for 2024-2027 |
| Brøndby Kommune | 5.219.000 | 8.350.000 | 30.269.000 |
| Lolland Kommune | 3.905.000 | 6.248.000 | 22.649.000 |
| Ishøj Kommune | 3.292.000 | 5.268.000 | 19.096.000 |
| Albertslund Kommune | 3.754.000 | 6.007.000 | 21.775.000 |
| Guldborgsund Kommune | 6.359.000 | 10.174.000 | 36.881.000 |
| Slagelse Kommune | 9.374.000 | 14.998.000 | 54.368.000 |
| Langeland Kommune | 1.009.000 | 1.614.000 | 5.851.000 |
| Ballerup Kommune | 6.921.000 | 11.074.000 | 40.143.000 |
| Kalundborg Kommune | 5.471.000 | 8.754.000 | 31.733.000 |
| Herlev Kommune | 4.196.000 | 6.713.000 | 24.335.000 |
Anmeldelse: Tentativ fordeling, som er baseret på fordeling efter børnetal pr. 1. april 2024 samt at op til en procent af puljemidlerne må anvendes i STUK til puljeadministration.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Eller skriv til presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Følg pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Mindst 50 institutioner på uddannelsesområdet er udsat for et stort antal aktindsigtsanmodninger fra samme afsender30.10.2026 15:31:43 CET | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriet gør opmærksom på, at mange institutioner på undervisningsområdet er udsat for formodede AI-forespørgsler fra den samme afsender.
Finanslovsforslag for 2027: Regeringen er klar med 900 millioner kroner, der skal løfte folkeskolen9.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med finanslovsforslaget for 2027 afsættes der samlet set 900 millioner kroner i 2027 til et løft af folkeskolen.
Nyt lovforslag: Lærere skal have mulighed for at gribe fysisk ind ved konflikter i skolen8.10.2026 17:39:44 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren har i dag fremsat et lovforslag, der skal tydeliggøre skolens ansvar for at passe på eleverne. Forslaget giver skolerne klare regler for, hvornår lærere må gribe fysisk ind i situationer med vold og udadreagerende adfærd.
Ny undersøgelse: Voldelig og udadreagerende adfærd er i stigende grad en udfordring i grundskolen1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever i løbet af et skoleår. Det viser en ny undersøgelse, der samtidig peger på, at udfordringer med vold og udadreagerende adfærd er særligt udtalt i indskolingen og i klasser med elever med støttebehov.
Ny aftale sikrer bedre overgang fra børnehave til skolegang med flere voksne29.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny aftale om minimumsnormeringer bliver der fremover flere voksne i forårs-SFO’erne, så børn kan forberede sig på skolelivet i trygge rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum