Fra VM til Viborg: Danmark møder Tyskland på Viborg Stadion
Forhåbentlig bliver der masser af dansk jubel i Viborg den 22. september / Foto: Anders Kjærbye – dbufoto.dk

Sidst det danske landshold var i kamp, spillede de 1/8-finale ved VM mod værtsnationen Australien, som faktisk også var det sidste hold, Danmark mødte i Viborg før VM. Men nu gælder det altså Tyskland og UEFA Women's Nations League - en ny turnering med deltagelse af Europas bedste hold.
Viborg Kommunes borgmester Ulrik Wilbek glæder sig til at byde de danske fodboldkvinder velkommen hjem til Viborg og siger forud for kampen:
- Det er en kæmpestor fornøjelse, at vi her i efteråret igen kan byde på fodbold af høj, international klasse i Viborg. Og jeg kan godt love, at der bliver sat gang i fodboldfesten her til den første kamp mod Tyskland.
Ulrik Wilbek glæder sig også til skulle møde Kvindelandsholdets nye, svenske træner, Andrée Jeglertz, der får sin debut som landstræner på hjemmebanen i Viborg.
- Jeg glæder mig meget til min første hjemmekamp på Viborg Stadion som landstræner for Danmark. Vi håber på stor opbakning på lægterne fra vores rød-hvide fans. Det bliver en fantastisk kamp mod et af Europas bedste landshold, og vi vil vise danskerne, at vi kan spille op med de bedste, siger Andrée Jeglertz.
Rød-hvid fanzonefest
Ifølge Pia Viller Arendt, som er Viborg Kommunes projektleder for kvindelandskampene, bliver der fyret ekstra op for den rød-hvide stemning den 22. september:
- Ja, vi vil gerne skrue lidt op for stemningen allerede før kampen, og det gør vi bl.a. gennem levende musik med sanger og guitarist Michael Erbs og underholdning med fodbold-freestyleren Sofie Johannesen. Og så tester vi en ny fodbold-fredagsbar for studerende.
Det store familiepublikum og de mange børn kan desuden glæde sig til alle fanzone-klassikerne med ansigtsmaling, fodboldaktiviteter, konkurrencer og måske et møde med maskotten Emma Hu.
Inde på selve stadion kan alle tilskuere glæde sig til en gave fra DBU, nemlig røde halstørklæder til alle. Og så er det tid til et genhør med trommeduen ArtiMik, som hjælper med at sætte takten for stemningen. Traditionen tro er der også lagt op til fanbattle og heppecam for fansene, og efter kampen kan de glæde sig til autografer og selfies med kvindelandsholdets stjerner.
Informationer om presseaktiviteter opdateres løbende på dbu.dk/presse, hvor journalister og fotografer også kan søge om akkreditering. Deadline er den 15. september 2023.
Billetter kan købes på billet.dbu.dk
Se lokale informationer om kvindelandsholdets hjemmekampe på viborg.dk/kvindelandsholdet
Nøgleord
Kontakter
Pia Viller ArendtProjektleder, Viborg Idrætsråd
Tlf:31 18 63 16pia@viborgidraetsraad.dkAlexander PaaskePresseansvarlig for Kvindelandsholdet, DBU Brand, Marketing & Media
Tlf:+ 45 42 73 44 00alpa@dbu.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg fastholder flot position som uddannelsesby7.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1.345 unge har Viborg som førsteprioritet, når de søger ind på en videregående uddannelse i 2025. Tallet viser samlet set en lille stigning i forhold til 2024, hvor 1.308 søgte.
Nyt aktivitetshus på hjul bringer børnekultur, klima og lokale fællesskaber ud i hele kommunen7.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rullende aktivitetshus med plads til både leg, kreativitet og fællesskab bliver en del af Viborg Kommune. Med støtte fra Nordea-fonden er projektet nu fuldt finansieret, og fra starten af 2026 kan du møde huset rundt om i kommunen.
Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby23.6.2025 14:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.
Rammerne for det gode liv i Viborg Kommune er klar – se den nye kommuneplan19.6.2025 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Viborg Kommunes byer og landområder udvikle sig de næste 12 år? Det kan du nu læse i den færdige kommuneplan for 2025-2036, som man kan dykke ned i på kommuneplanens hjemmeside.
SNAPSTING 2025 - 10 vilde dage med over 100 oplevelser19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, magi og masser af gratis oplevelser. Når Snapsting traditionen tro indtager Viborg fra den 20. til 29. juni, bliver det med et tætpakket program for alle aldre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum