Fem råd til at købe en sund og rask hvalp
30.1.2024 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
En hundehvalp er en glædelig familieforøgelse, men hvis det viser sig, at hvalpen er syg eller har andre helbredsproblemer, kan lykken hurtigt vende. For at sikre at familiens nye medlem er kommet med de bedste forudsætninger, kan du som hvalpekøber følge disse fem råd.

Dårlig velfærd forårsaget af usund avl er desværre udbredt blandt en del hunderacer. Ligegyldig om du køber en hvalp fra en stor opdrætter eller et stueopdræt, en ren race eller en blandingshund, så er der nogle grundlæggende forhold, du som ny hundeejer bør være opmærksom på.
Som tommelfingerregel skal hunden kunne bevæge sig frit, løbe og lege. Og så skal den kunne trække vejret uden problemer og ikke være generet af fysiske udtryk, som udelukkende er fremavlet for at opnå et bestemt udseende.
- Der er mange racer, som har forskellige fysiske udfordringer, der er fremavlet, fordi efterspørgslen er stor. Det kan være flade snuder, ekstremt overskydende hud, store øjne eller meget lange ører, men intet af dette er naturligt for hunden. Det er ikke naturligt, at den snorker, når den hviler, fordi den ikke kan få luft, eller at den dagligt kræver vask og behandling af hudfolderne, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Faktaboks: 5 gode råd til at købe en sund hvalp
Der er ikke nogen formel på, hvordan du sikrer dig en sund og rask hund. Hos Dyrenes Beskyttelse har vi samlet de fem vigtigste råd til dig, som skal ud at købe en ny hvalp til familien.
- Sæt dig ind i forskellige racers risici for sygdomme.
- Spørg efter forældredyrenes sygdomshistorik. Har de problemer med vejrtrækning? Hud? Øjne? Hjertefejl? Tænder? Eller arvelige sygdomme?
- Hvalpen skal være sundhedsundersøgt og vaccineret af en dyrlæge.
- Du skal se hvalpens mor og hvalpen sammen, og vide hvor hvalpen er vokset op.
- Hvalpen skal virke tryg og have tillid til mennesker.
Faktaboks: Ny kampagne skal hjælpe danskerne med at købe sundere hunde
Reklamer for en fiktiv plastikkirurgisk dyreklinik skal gøre danskerne opmærksomme på, hvad bestemte typer af udseende gør ved hundenes velfærd. Målet er at reducere efterspørgslen på fremavlede karaktertræk som korte snuder, store øjne og masser af hudfolder, da disse ofte kommer med en pris for hundenes helbred. Dyrenes Beskyttelse står bag kampagnen.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse politianmelder kyllingeproducent efter TV2-afsløringer29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye afsløringer fra TV2 viser flere forhold hos en kyllingeproducent, som Dyrenes Beskyttelse vurderer, er i strid med dyrevelfærdsloven. Organisationen har på baggrund af materialet valgt at politianmelde den pågældende producent.
Dyrenes Beskyttelse efter TV2-afsløringer: Forbud mod turbokyllinger er kun første skridt mod bedre forhold28.10.2026 06:43:47 CET | Pressemeddelelse
Nye afsløringer fra TV2 understreger, at kyllinger til slagtning i den konventionelle produktion udsættes for systematisk mishandling, mener Dyrenes Beskyttelse. Organisationen kræver, ligesom et bredt politisk flertal, forbud mod hurtigtvoksende kyllinger, men kræver også adgang til udearealer, længere levetid og færre kyllinger på mere plads.
Borgerforslag om grise runder 100.000 underskrifter før behandling i Folketinget28.10.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerforslag om bedre forhold for danske grise har som det første nogensinde rundet 100.000 støtter. Onsdag begynder den politiske behandling af forslaget.
Eksporten af slagtegrise eksploderer: Flere grise sendt afsted i september end hele sidste år27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På bare tre måneder er antallet af danske slagtegrise, der sendes til slagtning i udlandet, eksploderet. I september alene blev flere grise sendt ud af landet end i hele 2025. Grisene transporteres helt til blandt andet Polen og Ungarn på ture, der kan vare op mod et døgn. Dyrenes Beskyttelse kalder udviklingen dybt kritisabel.
Dyrenes Beskyttelse roser regeringen: Kæmpe sejr at minkavl bliver forbudt23.10.2026 06:15:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen dropper at ansøge EU om en særordning for minkavl, der derfor bliver endegyldigt ulovligt i Danmark. Det vækker stor begejstring hos Dyrenes Beskyttelse, at en af de mest dyrefjendske produktioner nu lukker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum