Udenrigsministeren annoncerer dansk millionstøtte til anti-korruption i Ukraine
Annonceringen sker i forbindelse med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i Ukraine i dag.
Danmark har siden 2016 stået i spidsen for EU’s anti-korruptionsprogram (EUACI) i Ukraine. Det er støtte til tredje fase af det program, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens i dag har annonceret under et besøg i Ukraine.
“Allerede inden Ruslands ulovlige invasion gjorde Ukraine store fremskridt på korruptionsdagsordenen, og selv mens landet er i krig, har de formået at fortsætte den positive udvikling. Men der er fortsat områder, der kan forbedres, og det er afgørende for Ukraines EU-drømme, at vi hjælper dem med at komme i mål,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
EU bidrager til den kommende fase af programmet med over 70 millioner kroner, mens Danmark bidrager med knap 60 millioner kroner.
Programmet har blandt andet fokus på at fremme åbenhed og integritet i genopbygningen af Mykolaiv gennem et tæt samarbejde med borgmesteren og hans team.
Det er planen at udarbejde best practices for genopbygningen af Mykolaiv, der kan anvendes i andre ukrainske byer.
Lars Løkke Rasmussen orienterede om den danske støtte til EU’s anti-korruptionsprogram på et møde i dag med den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba.
De to udenrigsministre mødtes i den ukrainske by Mykolaiv, som Danmark har fået et særligt ansvar for at genopbygge.
Her mødtes de for officielt at åbne Danmarks nye ambassadekontor i Mykolaiv. Dermed har Danmark både en ambassade i Kyiv og et ambassadekontor i Mykolaiv.
Samtidig drøftede de blandt andet, hvordan Danmark og Ukraine kan videreudvikle samarbejdet om Mykolaiv, og hvordan Danmark fortsat kan støtte Ukraine i sin kamp mod Rusland.
“Ukraine kæmper stadigvæk for hele Europas frihed og sikkerhed. Det skal vi støtte dem i, og derfor er vi et af de lande, der yder mest støtte til Ukraine relativt til vores størrelse. Vi har et særligt ansvar for genopbygningen af Mykolaiv, og med åbningen af et ambassadekontor i byen kan vi gøre genopbygningsindsatsen mere effektiv,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Den danske udenrigsminister mødtes desuden med studerende på Mykolaivs skibsbygningsuniversitet samt byens guvernør, borgmester og regionsrådsformand.
For yderligere information, kontakt pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
Udenrigsministeren har mødtes med sin amerikanske kollega7.7.2025 18:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har for kort tid siden afholdt et møde med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington DC.
Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gaza7.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer i dag en ny dansk støttepakke, som skal afhjælpe den humanitære situation i Gaza og hjælpe krigens ofre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum