Guld, bling bling eller fake - museet giver dig svaret!
I vinterferien kan du få undersøgt, om forlovelsesringen, arvestykket eller loppefundet er den ægte vare. Med ny teknologi kan museer nemt og hurtigt afgøre hvad fortidens skatte eller dine smykker er lavet af.

I vinterferien kan du besøge Langelands Museum og få testet om arvestykket nu også er ægte guld, sådan som oldemor påstod. Det sker i forbindelse med åbningen af udstillingen ”Magtens grundstof - Længere ind i historien”.
Hvordan finder man ud af, om vikingefyrstens stigbøjler er af ægte sølv eller om krigshelten Anders Lassens medaljer rent faktisk er lavet af bronze? Det afslører konservator Simon Schölch som onsdag den 14. januar står klar med den såkaldte XRF-scanner. Med den kan han afsløre, om guldfundet i virkeligheden er messing eller om spejlet er belagt med sølv eller kviksølv.
Kom forbi med arvesmykket eller vielsesringen - hvis du tør. For husk - ikke alt der skinner er guld. Der er kun mulighed for at få analyseret én genstand pr. gæst, og der er ikke tale om en vurdering i kroner og øre.
Udstillingen åbnes onsdag den 14. februar kl.12.00 af museumsleder Peer Henrik Hansen samt konservator Simon Schölch på Langelands Museum, Jens Winters vej 12. Langelands Museum byder på væske med H2CO3 og kartofler med NaCl.
Udstillingen er en del af det stort anlagte formidlingsprojekt ”Fortiden i Fremtiden”, hvor Bevaringscenter Fyn sammen med fem fynske museer kryber under huden på kulturhistorien. Det sker ved hjælp af fem fælles vandreudstillinger med afsæt i udvalgte genstande, foredrag, podcasts, workshops for skoler og åbent konserveringsværksted.
Virkeliggørelsen af projektet er muliggjort af især flere velvillige fonde: Albani Fonden, Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Billeder




Langelands Museum
Langelands Museum har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Langeland, Strynø og Siø. Museet har af Slots- og Kulturstyrelsen fået tildelt arkæologisk ansvar for Langeland Kommune og Ærø Kommune, samt det marinarkæologiske ansvar for farvandet omkring Fyn, og den jyske østkyst fra grænsen til Vejle fjord. Langelands Museum har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. Museet blev etableret i 1900 af købmand og amatør arkæolog Jens Winther.
Langelands Museum omfatter fire museer: Langelands Museum i Rudkøbing, Koldkrigsmuseum Langelandsfort ved Bagenkop, Besøgscenter Langeland i Rudkøbing og Tobaksladen i Tranekær.
På Langelands Museum vises permanente udstillinger samt skiftende særudstillinger om den langelandske historie fra stenalder og til nutid.
Koldkrigsmuseum Langelandsfort ligger midt i den langelandske idyl som ét af den kolde krigs tavse vidner. På Langelands sydligste spids blev Langelandsfortet opført i starten af 1950’erne og udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers. Herfra holdt danskerne øje med Warzsawa-pagtens fly- og flåde aktiviteter i den vestlige del af Østersøen. I dag fortælles her koldkrigshistorie, og det foregår både over og under jorden.
Besøgscenter Langeland rummer en lille udstilling, hvor Langelands historie fortælles, fra den tidligste fortid til i dag, med unikke genstande og med en kobling til den store danske fortælling.
Tobaksladen i Tranekær er den eneste i Danmark, der endnu står på sin oprindelige plads. Den blev bygget omkring slutningen af 2. verdenskrig af husmand Hans Hansen. I laden kan man i tekst og billeder følge tobakkens historie i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Langelands Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Langelands Museum
Fokus på bedre museumsoplevelser for sårbare gæster24.9.2025 10:12:26 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Østfyns Museer sætter Langelands Museum fokus på, hvordan museer bedre kan formidle sine budskaber for grupper, som har andre forudsætninger for at komme på museum end flertallet. Projektet retter sig mod demente og skal løfte dementes muligheder for at få en god oplevelse på museerne.
Langelandsfortet indbyder til fødselsdag!8.9.2025 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 13. september markerer Langelandsfortet sit 72-års jubilæum. Fortet har siden 1953 været en del af Danmarks forsvarshistorie - og jubilæumsdagen bliver en enestående mulighed for at opleve denne historie på nært hold.
På afgrundens rand i biffen17.7.2025 10:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Der indbydes til en ganske særlig og spændende aften med film og foredrag, når Bio Langeland mandag den 21. juli kl. 19.00 sætter fokus på Cubakrisen med visningen af den amerikanske film "Thirteen Days". Filmen indledes med et unikt indblik i filmens realisme og en nedskydning af de danske myter om Cubakrisen.
Endnu en savnet amerikaner fundet i Langelandsbæltet19.6.2025 10:55:46 CEST | Pressemeddelelse
Bestræbelserne på at finde alle besætningsmedlemmer om bord på et nedstyrtet amerikansk bombefly går i den rigtige retning. Nu er tre identificeret, mens fem stadig er savnede. Dette års undersøgelse er afsluttet, og meldingen lyder, at amerikanerne vender tilbage igen til næste år.
Savnet amerikaner fundet ud for Langeland23.5.2025 12:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele besætningen omkom, da et amerikansk bombefly af typen B-24 styrtede ned i Langelandsbæltet den 20. juni 1944. Blandt de omkomne var den 19-årige skytte John H. Danneker, som nu er blevet bekræftet fundet ved hjælp af DNA-undersøgelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum