Bilsalget bremsede op i januar - dog med god grund
Bilsalget tog et dyk i årets første måned, hvilket var forventeligt, da skattelettelserne fra finanslovsaftalen først træder i kraft 1. februar.
Bilåret 2024 startede ud med en større opbremsning i bilsalget, da der i januar, blev indregistreret 8.848 nye personbiler svarende til et fald på 15 procent sammenlignet med januar sidste år. Faldet kan skyldes, at stigningen i bundfradraget i registreringsafgiften for elbiler, som var en del af finanslovsaftalen, først træder i kraft 1. februar. Det har skabt et incitament til at vente med at indregistrere og derved kunne betale en lavere registreringsafgift.
"Danskerne er prisfølsomme, og derfor påvirkes elbilsalget af et lavere bundfradrag i registreringsafgiften. Heldigvis hæves fradraget fra februar, hvor vi forventer, at der igen bliver sat strøm til især elbilsalget," siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Den videre udvikling i elbilsalget kræver gode rammer
Resultatet af bilsalget for januar illustrerer, at afgiftsniveauet har stor betydning for forbrugeradfærden. Hvor andelen af elbiler af det samlede bilsalg i december måned oversteg 50 procent, er den i januar faldet til 35 procent, hvilket er den laveste andel siden august 2023. Det er dermed langt fra forventningen om, at elbilandelen kommer til at stige betydeligt i 2024.
"Andelen af elbiler i personbilsalget i januar ligger på et markant lavere niveau end vi så i december. Elbilsalget påvirkes betydeligt af afgiftsniveauet, og derfor er det særligt vigtigt for den grønne omstilling, at afgifterne ikke kommer til at stige fra 2026, som det ellers er planen i den nuværende politiske ramme," siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
De Danske Bilimportører udsender hver måned en pressemeddelelse om bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk
Pressefoto
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører
Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Bilstatistik.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkKristine VindKonsulentDe Danske Bilimportører
Tlf:31369066kbv@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi varetager bilbranchens interesser over for politikere, myndigheder og den danske befolkning, mens vi holder samfundet opdateret ved hjælp af relevant data og information.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Markant opjustering af forventninger til antal elbiler i Danmark5.12.2024 21:35:32 CET | Pressemeddelelse
En ny prognose fra Mobility Denmark forudser, at der vil køre over 1,6 mio. elbiler på de danske veje i 2030. Det er over 1 mio. mere end regeringen forventede, da man omlagde afgifterne i 2020.
Netop vedtaget: Nulemissionszoner kan nu indføres3.12.2024 13:12:11 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop endeligt vedtaget, at kommunerne fra 1. januar vil kunne indføre nulemissionszoner. Tiltaget er et nyt politisk værktøj til at fremme den grønne omstilling.
Elektrisk bilsalg i november inden årets slutspurt1.12.2024 07:57:36 CET | Pressemeddelelse
I november måned blev der indregistreret 14.940 nye biler, hvilken er en tilbagegang i forhold til sidste år. Knap 60% af bilerne var elbiler, og dermed fastholdes de sidste månedes høje elandel.
Elektrisk tilbagegang for bilsalget i EU21.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens Danmarks elbilsalg brager fremad, går lande som Sverige og Tyskland tilbage som direkte konsekvens af udfasning af støtte til elbiler.
Antal af offentlige ladepunkter er steget med over 70 procent19.11.2024 13:05:46 CET | Pressemeddelelse
Antallet af ladepunkter stiger fortsat for at imødekommende antallet af elbiler, men området har brug for bedre konkurrencevilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum