Trafikalarmen har gjort indtog i fire ud af ti danske biler
Fire ud af ti danskere kører rundt med en trafikalarm i deres bil, der kan advare mod fartkontroller eller ulykker på vejen. Men det smarte udstyr må ikke erstatte den gode trafikadfærd, lyder advarslen.
![](/data/images/public/9709319/13775228/164e7a1b-7abb-4291-804c-4668a4985469-w_720.jpg)
Det bliver nemmere og nemmere at køre bil med fartpilot, bakkamera og vognbaneassistance. Men det stopper ikke her, for udstyr der kan hjælpe med at forudse trafikkens forløb, bliver nemlig mere og mere populært blandt danske bilister.
I fire ud af ti danske biler finder man i dag udstyr som trafikalarmer, der kan advare mod fartkontroller, uheld eller kødannelse. Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.
Og det smarte udstyr der advarer mod trafikkens uforudsigeligheder, kan være en stor hjælp for både den enkelte og for den samlede trafik, men det er vigtigt, at man fortsat er opmærksom, når man færdes i trafikken, lyder rådet fra skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.
“Overordnet set, er det positivt, hvis udstyr som trafikalarmer kan være med til at sikre, at folk holder sig inden for fartgrænserne eller i højere grad kan forudse trafikken og dermed er mere opmærksomme på kommende situationer. Men det er meget vigtigt, at trygheden ved en trafikalarm ikke gør, at man slår hjernen fra, og ikke kører efter forholdende eller de gældende trafikregler.”
Må ikke erstatte god adfærd i trafikken
Mens hver femte dansker i undersøgelsen giver udtryk for, at de har udstyr til at advare mod fartkontroller og kødannelse, så siger ligeledes hver femte, at de har købt separat udstyr og monteret det i deres bil.
Det er der særligt én grund til. Hele to ud af tre svarer nemlig, at de har købt en trafikalarm for at undgå at få fartbøder, mens fire ud af ti har gjort det, for at være mere forudseende i trafikken. Men selvom advarslerne kan hjælpe med at forudse trafikkens forløb, så kan det også give anledning til farlige situationer.
“Det er vigtigt, at man husker, man er en del af en ofte travl trafik, og at man ikke på grund af en advarsel på sin trafikalarm kan tillade sig at lave hårde opbremsninger eller hasarderede vognbaneskift. Det er vigtigt, at man vi som bilister kan have tillid til, at vi i fællesskab overholder både færdselsreglerne og kører efter forholdene, også selvom man vil spare ventetid i kø eller undgå en fartbøde,” siger Lene Rasmussen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.044 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i november 2023.
Har du udstyr i din bil, der kan advare dig mod ulykker, kødannelse eller fotovogne/fælder? |
|
Ja, indbygget i min bil |
20% |
Ja, har købt separat udstyr |
20% |
Nej |
58% |
Ved ikke/ønsker ikke at svare |
2% |
Hvorfor har du købt udstyr til din bil, der kan advare dig mod ulykker, kødannelse eller fotovogne/fælder? |
|
For at undgå fartbøder |
62% |
Udstyret får mig til at føle mig mere tryg i trafikken |
24% |
For at kunne være mere forudseende i trafikken |
40% |
For at kunne skifte rute, hvis der er kødannelse eller ulykker |
32% |
Andet, notér |
1% |
Ved ikke |
2% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Gouda Rejseforsikring fornyer og udvider samarbejdet med Spies15.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et langvarigt samarbejde bliver nu fornyet og udvidet, når Gouda Rejseforsikring og Nordic Leisure Travel Group, der står bag Spies i Danmark, også de kommende år skal sikre nordiske rejsende på deres ferier.
Hver tredje har prøvet det: Pas på svindlerne i januar14.1.2025 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
Godt hver tredje dansker har oplevet forsøg på snyd i handel mellem private, viser en ny undersøgelse lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Hver anden dansker tjekker deres forsikringer for sjældent11.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der går for længe mellem at danskerne tjekker, om de er korrekt forsikrede, viser en ny undersøgelse, som Gjensidige har fået lavet i anledning af forsikringsdagen.
Stor stigning i antallet af indbrud i varebiler7.1.2025 07:42:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år er indbrud og tyverier fra vare- og lastbiler skyld i tab for millioner af kroner. Sidste år skete det over 4000 gange, hvilket var en stigning på knap 20 procent i forhold til året forinden. Tre politikredse er særlig udsat. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Her er danskernes nytårsforsæt30.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er fokus på sundhed, når danskerne laver nytårsforsæt. Det kan være rigtig fint, men man skal samtidig være realistisk, lyder rådet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum