Kystvandråd: Genopbygningen af Odense Fjord bliver svær og dyr – men er ikke umulig
Kystvandrådet for Odense Fjord gør i en ny rapport status over fjordens fremtid. Store mængder data og scenarieberegninger ligger til grund for rapportens konklusioner og anbefalinger.
Nye og flere vandmiljøforbedrende tiltag under fjordens vandoverflade og betydeligt færre næringsstoffer i fjordens vand.
Sådan lyder nogle af anbefalingerne i en ny rapport, som Kystvandrådet for Odense Fjord har udgivet. Kystvandrådet blev stiftet som ét af fire kystvandråd på landsplan i februar 2023 og har arbejdet på sin rapport lige siden. Formålet var at anvise en ny og lokal tilgang til at nå målet.
Rapporten peger samtidig på fjordens største presfaktorer og på mulige løsninger. Ifølge Tim Vermund, rådmand for klima og miljø i Odense Kommune, som fik tildelt Kystvandrådet, er rapporten et længe ventet værktøj til at implementere løsninger.
- Kystvandrådets anbefalinger viser, , at der er mange strenge at spille på, når vi skal genoprette fjorden, og det er gode nyheder. Det er også tydeligt, at der ligger en stor opgave foran os, men et fælles udgangspunkt og et godt samarbejde øger sandsynligheden for, at vi når i mål. Og derfor er jeg glad for, at man i Odense Fjord Samarbejdet vil arbejde videre med anbefalingerne, siger Tim Vermund (S).
Rapporten viser, at næringsstoffer fra landområderne tæt på fjorden skal sænkes betydeligt. Samtidig retter den søgelyset mod behovet for at etablere vandmiljøforbedrende tiltag under fjordens vandoverflade som for eksempel etablering af stenrev og plantning af ålegræs.
Baseret på store mængder data
Kystvandrådet for Odense Fjords rapport er baseret på en stor vandmiljømodel med navnet SWAT+, hvor al data om fjorden ligger til grund for rapportens udregninger. På baggrund af den data er der regnet på en lang række scenarier, hvorefter de potentielle effekter er målt.
Rapporten peger også på, at det er vigtigt at have et øje for, hvilken årstid nye tiltag bliver iværksat i. Der er nemlig mest effekt herover sommermånederne, hvor planter både over og under vandet gror.
På baggrund af rapporten anbefaler Kystvandrådet for Odense Fjord selv en helhedsorienteret tilgang, hvor flere forskellige typer indsatser tages i brug, at vådområderne tager flere hensyn til blandt andet reduktion af udledninger, biodiversitet og rekreative hensyn, at der igangsættes målrettet marin naturgenopretning i Odense Fjord snarest muligt, at der fra statslig side oprettes en national fond, pulje eller lignende med henblik på storskala marin naturgenopretningsprojekter, og at der fra statslig side fortsat prioriteres midler til etablering af vådområder.
Fakta
Kystvandråd for Odense Fjord består af ni af aktørerne i Odense Fjord Samarbejdet samt Dansk Ornitologisk Forening Fyn, Friluftsrådet og Dansk Sportsfiskerforbund.
Odense Fjord Samarbejdet er en gruppe af fynske virksomheder, institutioner og organisationer, der samarbejder om at forbedre vandmiljøtilstanden i Odense Fjord.
Samarbejdet har følgende parter:
• Danmarks Naturfredningsforening
• L&F Centrovice
• Vandcenter Syd
• Fjernvarme Fyn
• Odense Renovation
• Faarborg-Midtfyn Kommune
• Nordfyns Kommune
• Kerteminde Kommune
• Odense Kommune
• Odense Havn
• HJ Hansen
• Marius Pedersen
• Dansk Gartneri
• FFV Energi & Miljø
• Syddansk Universitet
• SEGES
Kontakter
Mads Søndergaard ThomsenSekretariatsleder
Tlf:23 72 69 06mst@odensefjordsamarbejdet.dkOdense Fjord Samarbejdet arbejder med at nytænke tilgangen til, hvordan vi kommer i mål med god økologisk tilstand i Odense Fjord før 2027. Organisationen har sekretariat i Odense og består 17 partnere, herunder offentlige myndigheder, private virksomheder og organisationer. Partnerne i Odense Fjord Samarbejdet er Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Gartneri, FFV Energi & Miljø, Fjernvarme Fyn, Faaborg-Midtfyn Kommune, HJ Hansen, Kerteminde Forsyning, Kerteminde Kommune, L&F Centrovice, Marius Pedersen, Nordfyns Kommune, Odense Havn, Odense Kommune, Odense Renovation, SEGES Innovation, Syddansk Universitet og VandCenter Syd.
Følg pressemeddelelser fra Odense Fjord Samarbejdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Odense Fjord Samarbejdet
Odense Fjord Samarbejdet sætter navn på ny sekretariatsleder18.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mark V. Eriksen er Odense Fjord Samarbejdets nye sekretariatsleder fra 1. november. Han var dybt involveret, da organisationen blev dannet, og har siden fulgt arbejdet tæt som konsulent og rådgiver.
Odense Fjord Samarbejdet skal have ny sekretariatsleder4.9.2024 12:01:59 CEST | Pressemeddelelse
Mads Søndergaard Thomsen stopper som sekretariatsleder for Odense Fjord Samarbejdet. Jagten på afløseren er gået ind for ikke at miste momentum i arbejdet med at sikre god økologisk tilstand i fjorden.
Fynske folketingspolitikere fra begge fløje besøgte Odense Fjord: - Det er et unikt samarbejde28.6.2024 09:03:21 CEST | Pressemeddelelse
Danske fjorde og farvande har det svært. Mandag var fynske folketingspolitikere fra begge fløje på besøg ved Odense Fjord for at blive klogere på både udfordringer og muligheder. Efter mødet ønsker Konservative at bringe Odense Fjord ind i finanslovsforhandlingerne.
Repræsentanter for Grøn trepart besøgte Odense Fjord: - Vi kan godt være stolte7.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag var repræsentanter for regeringens grønne trepart på besøg hos Odense Fjord Samarbejdet for at blive klogere på fjorden og organisationens arbejde med at skabe god økologisk vandtilstand senest i år 2027. Nu er håbet, at repræsentanterne tager viden og erfaringer fra Odense Fjord med i kommende politiske planer.
Døde ved første forsøg: Nu er ny nødhjælp på vej til Odense Fjord13.7.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter første forsøg med udplantning af ålegræs i Odense Fjord, hvor en stor del af ålegræsset døde, er der nu sat nyt ålegræs ud fem forskellige steder i fjorden. Udplantningen er en del af arbejdet med at skabe god økologisk tilstand i Odense Fjord før 2027.