Nu får borgerne i Rudersdal en miljøboks til farligt affald
I løbet af 2024 opfylder vi de nationale krav om sortering af ti slags affald.

I løbet af januar-marts får alle husstande med egne affaldsbeholdere udleveret en rød miljøboks til farligt affald.
Den nye miljøboks markerer, at der nu sorteres i de ti krævede typer affald (fraktioner), som er den nationale målsætning.
Den enkelte husejer skal selv tilmelde afhentning af miljøboksen, så man kan nøjes med at få miljøboksen afhentet, når der er behov for at få den tømt. Miljøboksen skal stilles frem til skel senest kl. 6 på afhentningsdagen eller tidligst aftenen inden. De øvrige dage bestemmer man selv, hvor miljøboksen står.
- Genanvendelse og genbrug er vigtige elementer i den grønne omstilling, men det er også vigtigt, at vi kan komme af med det farlige affald på en god og tryg måde, der både er skånsom for miljøet og for dem, som skal håndtere affaldet, siger Court Møller (B), formand for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune. Derfor håber jeg også, at borgerne tager godt imod den nye miljøboks, som man forhåbentlig rimelig let kan have stående i bryggerset eller et skur.
Det kan boksen bruges til
Miljøboksen er beregnet til farligt affald som fx rester af maling, kemikalier, spraydåser, parfume- og kosmetikrester samt lyskilder såsom el- og LED-pærer.
Derimod må du ikke lægge fx batterier, småelektronik, medicinrester eller brandfarlige produkter i boksen.
På hjemmesiden kan du finde info om, hvordan du tilmelder dig afhentning af miljøboksen, hvilke typer affald du må lægge i den nye miljøboks samt andre praktiske oplysninger.
Kontakter
Court MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Billeder

Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Kom med dit bud på en kandidat til årets Arkitektur- og Bevaringspris30.6.2025 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du har set et spændende nybygget hus eller en smuk og respektfuld renovering af et fint, gammelt hus, kan du indstille dit yndlingsbyggeri på Sammen om Rudersdal.
Vinderprojekt for byggeri af Holte Hal 3 er fundet27.6.2025 09:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vinderbuddet sikrer de efterspurgte idrætskvaliteter i et bæredygtigt projekt.
Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum27.6.2025 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Rudersdal sætter retning for en sundere hverdag26.6.2025 15:20:07 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed handler selvfølgelig om motion og kost – men det handler også om trivsel, tryghed og fællesskab i hverdagen. Det står centralt i Rudersdal Kommunes nye sundhedspolitik.
Regnskab 2024 er godkendt: Positivt resultat og ingen anmærkninger fra revision26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes regnskab 2024 er nu revideret af revisor og godkendt af kommunalbestyrelsen. Endnu en gang er det et regnskab uden anmærkninger fra revisionen. Resultatet er positivt, da Rudersdal i 2024 brugte færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedrede sin likviditet mere end forudsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum