Nu får borgerne i Rudersdal en miljøboks til farligt affald
25.1.2024 08:41:48 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
I løbet af 2024 opfylder vi de nationale krav om sortering af ti slags affald.

I løbet af januar-marts får alle husstande med egne affaldsbeholdere udleveret en rød miljøboks til farligt affald.
Den nye miljøboks markerer, at der nu sorteres i de ti krævede typer affald (fraktioner), som er den nationale målsætning.
Den enkelte husejer skal selv tilmelde afhentning af miljøboksen, så man kan nøjes med at få miljøboksen afhentet, når der er behov for at få den tømt. Miljøboksen skal stilles frem til skel senest kl. 6 på afhentningsdagen eller tidligst aftenen inden. De øvrige dage bestemmer man selv, hvor miljøboksen står.
- Genanvendelse og genbrug er vigtige elementer i den grønne omstilling, men det er også vigtigt, at vi kan komme af med det farlige affald på en god og tryg måde, der både er skånsom for miljøet og for dem, som skal håndtere affaldet, siger Court Møller (B), formand for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune. Derfor håber jeg også, at borgerne tager godt imod den nye miljøboks, som man forhåbentlig rimelig let kan have stående i bryggerset eller et skur.
Det kan boksen bruges til
Miljøboksen er beregnet til farligt affald som fx rester af maling, kemikalier, spraydåser, parfume- og kosmetikrester samt lyskilder såsom el- og LED-pærer.
Derimod må du ikke lægge fx batterier, småelektronik, medicinrester eller brandfarlige produkter i boksen.
På hjemmesiden kan du finde info om, hvordan du tilmelder dig afhentning af miljøboksen, hvilke typer affald du må lægge i den nye miljøboks samt andre praktiske oplysninger.
Kontakter
Court MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Billeder

Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Kommunerne overtager arbejdet med bro over Mølleåen12.10.2026 13:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med broen over Mølleåen er blevet mere forsinket end forventet, og derfor går Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune nu sammen om at sikre, at projektet færdiggøres.
Arkæologistuderende søsætter skoleelevers stammebåd8.10.2026 16:02:18 CEST | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende søsatte i dag en stammebåd, som 6. årgang på Vedbæk Skole har udhugget i samarbejde med Rudersdal Museer. Søsætningen gav eleverne mulighed for at prøve den stammebåd, som de var med til at udhugge i slutningen af september.
Ny alliance skal styrke pigefodbold i Rudersdal7.10.2026 14:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkere udviklingsmiljø for piger, bedre muligheder på tværs af niveauer og en tydeligere vej fra bredde til elite. Det er ambitionen med LB Alliancen, som blev lanceret tirsdag den 6. oktober i Birkerød Idrætscenter af Lyngby Boldklub og Skjold Birkerød Fodbold.
Stor tilfredshed med Rudersdals dagtilbud1.10.2026 12:06:47 CEST | Pressemeddelelse
87 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med Rudersdal Kommunes børnehaver, vuggestuer og dagpleje, viser brugertilfredshedsundersøgelse.
Fire affaldsbeholdere bliver til tre28.9.2026 13:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Fire affaldsbeholdere bliver til tre ved langt de fleste villaer i Rudersdal. En ny måde at sortere affaldet på gør den fjerde beholder overflødig. Det betyder færre beholdere foran husene, færre tømninger og en besparelse på affaldsordningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum