Unik mulighed: Overlund Skolegrund udbudt til salg
Der er mulighed for at sætte et markant præg på Viborg-bydelen Overlund for køberen af en 18.382 kvadratmeter stor grund, der netop er sat til salg af Viborg Kommune

Viborg Kommune sælger nu Overlund Skolegrund.
Grunden på Skolevej 10 byder på et areal på imponerende 18.382 kvadratmeter med mange udviklingsmuligheder.
Salget af grunden skyldes, at Overlund Skole i sommeren 2024 flyttes til det nyopførte Lysningen, og borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek, håber, at køberen af grunden kan skabe et markant og attraktivt boligområde i Viborg.
- I Viborg er der over de seneste år udviklet og opført adskillige nye boligområder med Banebyen, som det mest markante. Jeg har et håb og en forventning om, at den nye ejer af skolegrunden i Overlund kan stå i spidsen for et projekt, der gør ikke blot Overlund, men hele Viborg mere attraktiv, siger Ulrik Wilbek.
Køberen får således en enestående mulighed for at udvikle et bæredygtigt boligområde, der udnytter Overlunds eksisterende kvaliteter.
Med 18.382 kvadratmeter at boltre sig på, er der plads til at realisere et visionært projekt, der kan omfatte tæt-lav boligbyggeri 1-2 etager og med lejligheder i 3 etager centralt på grunden.
- I Viborg Kommune ser vi det ikke blot som en investering i fast ejendom, men også en chance for at bidrage til et stærkt lokalsamfund. Ejendommen ligger centralt i Overlund, tæt på både Viborg midtby og naturen, hvilket gør den ideel til etablering af et boligområde, der kan forbinde nuværende og fremtidige beboere på en god måde, siger Ulrik Wilbek.
Se det samlede udbudsmateriale og stil spørgsmål her: Salg af Overlund skolegrund
Frist for aflevering af tilbud er d. 8. marts 2024 kl. 12.00.
Nøgleord
Kontakter
Trine Kathrine Ribergaard SkammelsenAfdelingsleder Strategi og Udvikling
Tlf:30554788tska@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby23.6.2025 14:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.
Rammerne for det gode liv i Viborg Kommune er klar – se den nye kommuneplan19.6.2025 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Viborg Kommunes byer og landområder udvikle sig de næste 12 år? Det kan du nu læse i den færdige kommuneplan for 2025-2036, som man kan dykke ned i på kommuneplanens hjemmeside.
SNAPSTING 2025 - 10 vilde dage med over 100 oplevelser19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, magi og masser af gratis oplevelser. Når Snapsting traditionen tro indtager Viborg fra den 20. til 29. juni, bliver det med et tætpakket program for alle aldre.
Lokal Trepart Randers Fjord: Helhedsorienteret plan skal udnytte det fulde potentiale for en renere fjord16.6.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Fjord skal have en bedre fremtid. Derfor har den lokale trepart, bestående af 11 kommuner, landbruget, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening (DN), arbejdet målrettet på at udnytte det fulde potentiale i den ambitiøse arealomlægning, som er en central del af Aftale om et Grønt Danmark.
Royal Run forvandlede Viborg til en folkelig løbefest9.6.2025 19:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab, løbeglæde og heppekor. Viborg skiftede farve fra grøn til blå på en festlig løbsdag den 9. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum