Små firmaers krisekorps ringes ned af nødstedte ejere
Aldrig før har så mange ejere af små firmaer og butikker fået hjælp hos Early Warning, som i 2023. De 112 frivillige rådgivere hjalp 1271 ejere mod 859 i 2022, og tallet forventes at stige i 2024.

2023 blev rekordernes år for det offentligt støttede program Early Warning, hvor et korps på over 100 frivillige erfarne erhvervsfolk siden 2007 helt gratis har rykket ud med gode råd, som kan redde firmaet eller se til, at ejeren og dennes familie lander på benene, hvis en konkurs er den bedste vej ud af en økonomisk krise.
De to seneste år er antallet af opkald fra ejere af mindre virksomheder vokset markant. Stigningen er omkring 50 pct. årligt, viser en opgørelse, som Early Warning netop har foretaget.
I 2023 henvendte 1271 virksomhedsejere sig for at få hjælp ud af en krise. Det er det største antal nogensinde og er en stigning på 48 pct. i forhold til 2022, der i forvejen var rekordhøjt med 859 henvendelser. Her var stigningen på 51 pct. i forhold til 2021, hvor antallet var 568, som er et mere ’normalt’ niveau for antal henvendelser.
"Boomet er en effekt af nedlukningerne i årene med corona og de såkaldte coronalån med udskudt moms, som mange virksomheder optog for at få økonomien til at løbe rundt, men som de har haft svært ved at betale tilbage. Og selv om lånene er udløbet, forventer vi mindst samme antal opkald i år. Allerede nu kan vi se, at de første uger af 2024 viser, at antallet af henvendelser er på samme høje niveau som i 2023," siger Morten Møller, national projektleder for Early Warning-programmet.
De brancher, der på landsplan mest har benyttet sig af Early Warning i 2021-2023, er:
- 25 pct. Videnservice (liberale erhverv, undervisning, rådgivning mv.)
- 16 pct. Oplevelseserhverv, restauration, rejsebureauer mv.
- 15 pct. Detailhandel
- 11 pct. Bygge og anlæg
- 8 pct. Industri
Den konkrete hjælp fra Early Warning spænder vidt. Det kan være vejledning om, hvordan forretningen kan drives mere lønsomt eller bistand til at få aftaler på plads med banker eller Gældsstyrelsen. Hvis firmaet ikke kan reddes, bistår Early Warning med at lukke virksomheden på de bedst mulige vilkår.
Langt hovedparten af virksomheder, som henvender sig til Early Warning, bliver videreført, men også antallet af konkurser har været i markant vækst. I 2023 blev 326 af de hjulpne firmaer begæret konkurs. Konkurstallene var 214 i 2022 og 172 i 2021. Antallet af konkurser ifølge Danmarks Statistik var 3078 i 2023 og det højeste i 13 år.
Landets seks Erhvervshuse er indgangen til Early Warning. Hos Erhvervshusenes er der særlige konsulenter, der som de første taler med ejerne. Konsulenterne afklarer virksomhedens situation og kan blandt andet henvise til en af de frivillige erhvervsfolk, der er tilknyttet Early Warning, så virksomhederne får et godt forløb med støtte og bistand fra den frivillige rådgiver.
"Det giver god mening, at Erhvervshusene er indgangen til Early Warning, idet Erhvervshusene geografisk dækker hele landet, har gode lokale netværk og kender de lokale erhvervsmiljøer," forklarer Morten Møller.
Fakta om Early Warning
Early Warning finansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og administreres af Erhvervshusene med Erhvervshus Midtjylland som tovholder. Knap 10.000 ejere af mindre virksomheder har siden 2007 fået hjælp hos Early Warning. Se www.earlywarning.dk
Nøgleord
Kontakter
National projektleder Morten Møller, 30 80 20 63, mmo@erhvervshusmidtjylland.dk
Udviklingschef Anna Maria Sønderholm, 20 99 17 09, ams@erhvervshusmidtjylland.dk
Billeder


Early Warning
Early Warning finansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og administreres af Erhvervshusene med Erhvervshus Midtjylland som tovholder. Knap 10.000 ejere af mindre virksomheder har siden 2007 fået hjælp hos Early Warning. Se www.earlywarning.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling23.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
Nye rapporter sætter fokus på topaktuelt tema om midtjyske ejerledede virksomheder12.9.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter om den midtjyske erhvervsudvikling med særtema om ejerledede virksomheder, generationsskifte og diversitet.
Spil dig klogere på cybersikkerhed med Industriens Fond og Center for Cybersikkerhed hos Erhvervshus Midtjylland3.9.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der styr på cybersikkerheden i jeres virksomhed?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum