EU vil støtte psykedelisk terapi til patienter med uhelbredelig sygdom
25.1.2024 05:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt undersøger, om det psykedeliske stof psilocybin kan bruges til psykologisk behandling af uhelbredeligt syge mennesker. Nu vil EU støtte projektet med 6,5 mio. euro.

For første gang går EU ind og finansierer et forskningssamarbejde om psykedelisk-assisteret terapi. Forskningsprojektet, som hedder PsyPal, skal undersøge, om stoffet psilocybin kan hjælpe med at lette psykologiske og eksistentielle problemstillinger hos patienter, som lider af KOL, multipel sklerose, ALS eller atypisk Parkinson.
På Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital vil man tage sig af forsøgene med ALS-patienter.
"Jeg er utroligt glad for, at vi har modtaget denne EU-bevilling. Det er en helt anderledes type af behandling, som integrerer medicinske og psykologiske tilgange på nye måder,” fortæller Dea Siggaard Stenbæk, leder af Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning.
Kan muligvis forbedre livskvaliteten
Fra begyndelsen af 2024 vil mere end hundrede patienter med de fire uhelbredelige lidelser blive behandlet på forskellige forskningsklinikker i Europa.
Deltagerne vil gennemgå to terapisessioner, hvor de modtager enten psilocybin – den aktive ingrediens i psykedeliske svampe – eller placebo.
Tidligere pilotundersøgelser har vist, at behandling med psilocybin i betydelig grad kan reducere nedtrykthed og angst hos mennesker, der lever med en livstruende kræftdiagnose. I en del tilfælde har der været tale om vedvarende bedring af patienternes mentale helbred.
"Vores mest sårbare patienter har brug for, at vi bliver ved med at undersøge nye muligheder for behandling, der kan øge deres livskvalitet. Det er derfor med stor arbejdsgejst, at vi nu går i gang med at forberede studiet," siger Dea Siggaard Stenbæk.
Psykedeliske oplevelser i trygge rammer
At have en livstruende eller uhelbredelig sygdom vil ofte forringe ens fysiske, følelsesmæssige, sociale og åndelige velbefindende i afgørende grad.
Mellem 34 % og 80 % af mennesker med de fire uhelbredelige sygdomme, som PsyPal-projektet omhandler, rammes således af depressions- og angstsymptomer.
I projektet gør forskerne brug af psilocybin i sikre omgivelser, sammen med professionel psykoterapeutisk støtte. Det er en tilgang, som ikke kun adresserer symptomer på depression og angst, men også vil fokusere på eksistentielle aspekter og den generelle livskvalitet hos palliative patienter, forklarer Dea Siggaard Stenbæk.
"Vi har i Danmark allerede en del erfaring med administration af det psykedeliske stof psilocybin. Jeg er sikker på, at disse erfaringer vil komme dette studie til gode," afslutter hun.
Fakta om PsyPal-projektet
PsyPal er det første kliniske forskningsprojekt, der undersøger sikkerheden og virkningerne af psilocybin på det mentale helbred hos mennesker, der er syge af andre palliative sygdomme end kræft.
I projektet kombineres psykoterapi med brugen af det psykedeliske stof psilocybin. Målet er at øge patienternes livskvalitet ved at mindske symptomer på angst og depression, som rammer palliative patienter i stor stil.
Forskerne bag PsyPal-projektet forpligter sig til at opretholde de højeste etiske standarder inden for klinisk praksis og forskningspraksis. Desuden vil forskergruppen overholde alle krav og anbefalinger fra etiske komitéer og regulerende myndigheder.
PsyPal er finansieret af Horizon Europe, EU’s vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation. Synspunkter og meninger, der udtrykkes, er forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis EU’s eller den bevilgende myndigheds.
Kontakter
Dea Siggaard StenbækLektorInstitut for Psykologi, Københavns Universitet
Tlf:+45 35 33 57 08dea@psy.ku.dkSimon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 93 56 53 29sih@samf.ku.dkOm Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum