ARKEN Museum for Samtidskunst

Stor donation fra Ny Carlsbergfondet løfter ARKENs samling med 20 nye værker

Del

En stor donation gør det muligt at erhverve ny kunst fra den danske scene, og den styrker ARKENs position som et af landets førende museer for samtidskunst. 

Benedikte Bjerre, Lisa's Chickens (Farm Life), 2016/2021. Foto: Peter Bjerke
Benedikte Bjerre, Lisa's Chickens (Farm Life), 2016/2021. Foto: Peter Bjerke Benedikte Bjerre, Lisa's Chickens (Farm Life), 2016/2021. Foto: Peter Bjerke Benedikte Bjerre, Lisa's Chickens (Farm Life), 2016/2021. Foto: Peter Bjerke

Når udstillingen Group Therapy – ny samtidskunst slår dørene op for publikum den 29. februar 2024 bliver det bl.a. med fremvisning af 20 nye værker fra den danske samtidskunstscene, som en ny betydelig donation fra Ny Carlsbergfondet ved årsskiftet har gjort mulig. 

Direktør Marie Nipper er taknemmelig over den generøse støtte, som styrker ARKENs samling af samtidskunst fra 1990 og frem. 

Donationen markerer en afgørende kvalificering og udvikling af ARKENs samling, og erhvervelsen af de 20 nye værker kommer også hele ’Kunstmuseum Danmark’ til gode, fordi nogle af de mest markante værker fra vores egen samtid nu bliver en del af landets kulturarv,” understreger direktør Marie Nipper. 

ARKEN erhverver værker fra 12 kunstnere med tilknytning til den danske kunstscene: Nina Beier & Bob Kil, Louka Anargyros, BURN OUT (Henrik Plenge og Jes Brinch), Ismar Čirkinagić, Simone Aaberg Kærn, Peter Land, Rasmus Myrup, Tabita Rezaire, Apolonia Sokol, Jakob Kudsk Steensen og SUPERFLEX. 

Vi vil gerne udvide repræsentationen af kunstnere i samlingen, så dybden af værker skabt i årene 1990-2010 bliver styrket fx med Simone Aaberg Kerns værk Open Sky (2002-2007/2024) og BURN OUTs Brændt Børnehave (1994),” fortæller direktør Marie Nipper. 

Det er også en del af ARKENs strategi at følge udvalgte kunstnere, så flere facetter af deres kunstneriske praksis bliver repræsenteret samtidig med, at samlingen bliver styrket i forhold til repræsentation, udtryk og medier. Derfor er direktør Marie Nipper glad for at kunne tilføje tre nye værker af Peter Land og SUPERFLEX, som allerede indgår i museets samling – og et værk af Tabita Rezaire, som er ny i samlingen. 

Vi introducerer også nye kunstnerskaber til samlingen, så den også repræsenterer nye udtryk, nye praksisser og stemmer. Det gælder fx Louka Anargyros, Nina Beier & Bob Kil, Ismar Čirkinagić, Ramus Myrup, Apolonia Sokol og Jacob Kudsk Steensen. Deres værker spejler centrale praksisser på den danske kunstscene i dag og har alle en særlig aktualitet.” 

For at sikre en forbindelse til museets eksisterende samling bygger alle de nye værker på eller forholder sig kritisk til tematiske tyngdepunkter i ARKENs samling som post-pop, kroppen, post-minimalisme og 1990’ernes relationelle kunst, hvor værket kom til udtryk som en social eller mellemmenneskeligt handling.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Benedikte Bjerre, Lisa's Chickens (Farm Life), 2016/2021. Foto: Peter Bjerke
Benedikte Bjerre, Lisa's Chickens (Farm Life), 2016/2021. Foto: Peter Bjerke
Download
Tora Schultz: The Devil’s Contract, 2021. Foto: Jean-Baptiste Béranger.
Tora Schultz: The Devil’s Contract, 2021. Foto: Jean-Baptiste Béranger.
Download

Kunst og arkitektur i verdensklasse

ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.

ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990.

Følg pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst

Spektakulær udstilling med Anish Kapoor på ARKEN bliver Skandinaviens største21.3.2024 13:55:14 CET | Pressemeddelelse

Udstillingen ”Anish Kapoor – UNSEEN”, som åbner 11. april 2024, bliver den største visning i Skandinavien af den internationale verdensstjerne Anish Kapoor. Som én af samtidskunstens førende skikkelser gennem de seneste 40 år er Kapoor kendt for at udstille på de mest toneangivende institutioner verden over – og nu også på ARKEN Museum for Samtidskunst på Vestegnen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye