ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden: Ny politisk aftale om udenlandsk plejepersonale er fornuftig

24.1.2024 12:16:24 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse

Del

Regeringen har i dag landet en ny aftale om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet. Blandt andet ønsker regeringen at undersøge, om afviste sygeplejersker fra udlandet kan få job som social- og sundhedsassistenter i Danmark.

Hertil har Mia Amalie Holstein, cheføkonom i ROCKWOOL Fonden, følgende kommentarer:

Der kan være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen.

”De kommende år stiger antallet af ældre over 70 år betydeligt, hvilket øger behovet for omsorgs- og plejepersonale. Finansministeriet har beregnet, at vi om godt 10 år vil mangle mindst 15.000 SOSU-assistenter og -hjælpere. Det er derfor ganske fornuftigt, hvis udenlandske sygeplejeruddannede, som ikke lever op til danske standarder, i stedet kan autoriseres som social- og sundhedsassistenter. På den baggrund kan der være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen.”

Arbejdskraftindvandring fører ofte til permanent indvandring

”Man skal dog være opmærksom på, at arbejdskraftindvandring ofte fører til mere permanent indvandring, og at der derfra kan opstå integrationsudfordringer. Integrationsudfordringer viser sig dels indirekte ved store beskæftigelses- og løngab ift. danskere med samme uddannelse. Flere studier peger på, at ekstra uddannelse og sprogindsatser kan lukke nogle af disse gab.

På 20 år er antallet af arbejdstilladelser til indvandrere steget fra 5.600 til næsten det tidobbelte: 51.300 i 2022, hvoraf omtrent halvdelen er til personer fra lande uden for EU. Og vores undersøgelser i ROCKWOOL Fonden viser, at omkring 30 pct. af den udenlandske arbejdskraft stadig er i Danmark 10 år efter, at de kom hertil. Dertil kommer familiesammenføringer og efterkommere. Det er således vigtigt at holde sig for øje, at arbejdskraftindvandringen fører til store befolkningsmæssige forskydninger og integrationsudfordringer.”

Indere og filippinere klarer sig godt

”Det er væsentligt at fremhæve, at gruppen af arbejdsmigranter generelt klarer sig godt på arbejdsmarkedet, og at deres børn også klarer sig godt i skolen. For de herværende indere og filippinere er beskæftigelsen ganske høj på hhv. 75 og 78 pct. Men der vil være behov for investeringer fx i efteruddannelse og i at lære dem dansk.”

Kontakter

Om ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.

ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. 

For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Kvinder med samme - eller højere - løn som manden får oftere barn11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Par, hvor manden og kvinden tjener omtrent lige meget, har den højeste sandsynlighed for at blive forældre. Og hvis der er meget stor forskel på de to parters lønindkomst, så er det oftere par, hvor kvinden tjener mest, der får første barn. Kvindens del af indkomsten ser i dag i stigende grad ud til at være en forudsætning for beslutningen om at danne familie snarere end en barriere.

Kortuddannede i Danmark og Sverige klarer sig fysisk bedre senere i livet end langtuddannede amerikanere27.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kortuddannede i Danmark og Sverige over 50 år har en lavere risiko for at opleve fysisk funktionsnedsættelse i hverdagen end langtuddannede amerikanere. Men selvom Danmark og Sverige klarer sig bedre end USA, er der ikke en klar nordisk fordel samlet set, når man ser på de øvrige europæiske lande. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet støttet af ROCKWOOL Fonden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye