Foreløbige NEKST-anbefalinger viser gode takter
Dansk Fjernvarme ser gode takter i de foreløbige anbefalinger, som NEKST har lagt frem. Men Fjernvarmepuljen bliver overset, selv om den er afgørende for fortsat udfasning af gas.

Arbejdsgruppen for "Farvel til gas i danske hjem” under NEKST har netop præsenteret sine foreløbige anbefalinger på Christiansborg, som skal bygge videre på det momentum, der er opnået omkring udfasning af gas i Danmark. Og Dansk Fjernvarme ser mange gode takter i anbefalingerne.
- Vi har set frem til arbejdsgruppens anbefalinger. Mens arbejdsgruppen har arbejdet, har der været fuld fart på udfasningen af gas i rumopvarmningen, så vi nu kun mangler 300.000 gasopvarmede boliger i Danmark, og af dem har fjernvarmeselskaberne allerede afleveret projektforslag for mere end 80.000 boliger, siger Kim Mortensen.
Der er de seneste to år blevet afkoblet mere end 100.000 boliger fra gasnettet, hvor der for to år siden var cirka 415.000 husstande med gas som opvarmningsform.
Længere afskrivningsperiode og slutdato
I forhold til de konkrete, foreløbige anbefalinger, som arbejdsgruppen har lagt frem, hæfter Dansk Fjernvarme sig særligt ved NEKST’ anbefaling om afskrivningsperiodens længde, der kan være med til at understøtte og billiggøre de allerede planlagte fjernvarmeprojekter for de kommende fjernvarmeforbrugere.
- Fjernvarmesektoren har længe ønsket, at det skulle være muligt at forlænge afskrivningsperioden på fjernvarmerør, fordi det kan bidrage til lavere og mere retvisende priser på fjernvarme. Det er nu en anbefaling fra NEKST, som foreslår, at afskrivningsperioden forlænges, siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.
- Det har en stor betydning for fjernvarmeselskabernes investeringer, føjer han til. Dansk Fjernvarme anbefaler, at NEKST forlænger afskrivningsperioden fra 30 år til 45 år.
Kim Mortensen peger også på, at NEKST anerkender behovet for en slutdato for gas til rumopvarmning.
- Dansk Fjernvarme anbefaler, ligesom NEKST arbejdsgruppen, at der fastsættes en slutdato for anvendelse af gas til rumopvarmning, og det bør de endelige NEKST anbefalinger afspejle. Denne slutdato skal kunne fastsættes af kommunerne i samarbejde med EVIDA og fjernvarmeselskaberne, når der er godkendt et fjernvarmeprojekt, og borgerne ved, hvornår fjernvarmen er på plads, siger Kim Mortensen.
Flere penge i Fjernvarmepuljen
Men der er også malurt i bægeret, mener Dansk Fjernvarme. For selv om NEKST i deres foreløbige anbefalinger anerkender, at Fjernvarmepuljen mangler tilstrækkelige midler, så er der ikke en anbefaling om flere midler i puljen, der for 2024 byder på 150 mio. kroner som en del af Finansloven.
- Fjernvarmepuljen er den sikkerhed, der skal til for, at der kan holdes tempo i udrulningen af fjernvarme i Danmark. Fjernvarmepuljen har været og er afgørende for den hastighed og det tempo, fjernvarmeselskaberne hidtil har kunnet udrulle fjernvarmen i Danmark med, siger Kim Mortensen og uddyber:
- De 150 mio. der kom fra Finansloven var vigtig for genetablering af fjernvarmepuljen og har været en vigtig start for fjernvarmepuljen i 2024. De kommende forhandlinger om udmøntningen af den grønne fond skal gerne anvise de sidste midler, der skal til for at komme helt i mål.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 76 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Fjernvarmen holder hånden under naturgasudfasningen11.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tallene taler deres tydelige sprog. Det er fjernvarmen, som skrotter naturgasfyrene i Danmark, og det er fjernvarmen, der holder hånden under en stabil udfasning af naturgassen i private boliger. Det viser en status fra Evida, som har opgjort tal for naturgasudfasning.
Nu skal udbygning med grøn strøm igen på skinner31.1.2025 11:26:52 CET | Pressemeddelelse
Hos Dansk Fjernvarme er man meget tilfreds med, at der nu igen kommer tempo på udbygningen af grøn strøm. Fjernvarmeselskaberne investerer massivt i elektrificering disse år. Det er store eldrevne varmepumper og elkedler, som branchen forventer vil kunne blive drevet af grøn strøm.
Vejen til grøn og billigere fjernvarme er endelig banet17.1.2025 09:26:33 CET | Pressemeddelelse
Udskældte regler, der begrænser effektiv brug af overskudsvarme, bliver med ny politisk aftale nu kasseret. Det skaber stor begejstring i energisektoren, der ser frem til at kunne levere mere grøn og billigere varme til fjernvarmekunderne.
Dansk Fjernvarme: Folketinget baner vejen for CO2-fangst med ny lovgivning19.12.2024 13:38:53 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, der er helt central for etableringen af CO2-fangst på affaldsenergianlæg og biomasseanlæg i fjernvarmesektoren. Med de langsigtede rammevilkår på plads kan sektoren for alvor komme i arbejdstøjet.
Positivt at Skatteministeriet fjerner CO₂-afgift ved CCS9.12.2024 12:07:15 CET | Pressemeddelelse
Når man ikke udleder CO₂, så skal man ikke betale CO₂-afgift. Så simpelt kan og bør det siges. Det sikres nu med skatteministerens underskrift på en bekendtgørelse, der gennemfører en såkaldt aftaleordning, hvorigennem virksomheder, der etablerer anlæg til CO₂-fangst og lagring kan få tilbagebetalt CO₂-afgiften for den del af udslippet, som de indfanger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum