Aalborg Universitet

200 gymnasieelever samles til sprogcamp

Del

Weekenden står i fremmedsprogets tegn, når gymnasieelever fra hele landet mødes til Sprogcamp.

Sprogcamp 2024
Sprogcamp 2024 Hjørring Gymnasium STX og HF/Aalborg Universitet

Til weekenden den 26.-28. januar slår Hjørring Gymnasium STX og HF og Aalborg Universitet dørene op for den 11. udgave af Sprogcamp, hvor knap 200 sproginteresserede gymnasieelever fra hele Danmark mødes for at dyrke interessen for engelsk, tysk, fransk, spansk eller kinesisk.

Sprog er mere end gloser og grammatik, det handler i høj grad også om at forstå andre kulturer. Derfor glæder det rektor på Hjørring Gymnasium STX og HF, Elsebeth Gabel Austin, at interessen for at deltage i Sprogcampen er stor igen i år. I en mere globaliseret verden er det fortsat vigtigt at kunne et eller flere fremmedsprog udover engelsk, og derfor er kampen for at styrke sprogfagene stadig vigtig og aktuel.

”Interessen for Sprogcampen er lige så stor som den plejer, og det hænger nok sammen med, at det i dag er vigtigere at kunne sprog end nogensinde før. Sprog åbner verden, og vi skal sikre, at vi får dygtige sprogkyndige ud i samfundet, hvor der er hårdt brug for dem,” siger Elsebeth Gabel Austin, rektor på Hjørring Gymnasium.

Workshop og sprogmesse

De deltagende gymnasieelever har alle et særligt talent for sprog og dermed en fælles interesse for fremmedsprog. På Sprogcampen får de mulighed for at møde andre unge med samme interesse samt mulighed for at beskæftige sig mere indgående med det fremmedsprog, de har størst interesse i.

Igen i år kan deltagerne blive klogere på engelsk, tysk, fransk, spansk og kinesisk gennem forskellige workshops hen over weekenden. Deltagerne skal blandt andet på sprogskole, lære om forskellige virksomhedscases, blive klogere på simultantolkning samt telefon- og mailkommunikation.

I år deltager journalist og udenrigskorrespondent hos TV2 Jeppe Krogager med et oplæg. Derudover får deltagerne også i år et større indblik i Europa Kommissionen gennem et oplæg om, hvilken betydning sprog har i en international, politisk organisation.

Sprogcampen er en enestående mulighed for at arbejde intenst med fremmedsprog i en hel weekend, og tilmed det eneste tilbud af slagsen. Prodekan for uddannelse på det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, Malene Gram, ser sprogcampen som en enestående mulighed for at vise de unge mennesker, at sprog er meget mere, end de tror.

”Sprogcampen er ét vigtigt bidrag til at vise eleverne fra ungdomsuddannelserne, at sprog er sjovt og gør en kæmpe forskel. Det er en tilfredsstillende oplevelse, når man pludselig oplever at få kommunikationen til at flyde på et nyt sprog,” lyder det fra Malene Gram, der ser frem til at mærke den store sprogglæde til årets Sprogcamp.

Sprogcampen afsluttes som sædvanlig med en sprogmesse, hvor de unge sprogtalenter skal præsentere virksomhedscases på de forskellige fremmedsprog for gæster og dommere.

Aalborg Universitet deltager i år med engelsk og spansk på Sprogcampen, Aarhus Universitet deltager med fransk og kinesisk, mens Syddansk Universitet for første gang deltager med tysk.

Translatørforeningen deltager igen i år på sprogcampen for at sætte fokus på de forskellige og spændende jobmuligheder, der er mulighed for med en sproguddannelse i bagagen.

Sprogcampens sponsorer:

  • Beauté Pacifique (Engelsk)
  • Hirtshals Havn (Engelsk)
  • Ole Kirk’s Fond (LEGO) (Fransk)
  • Polar Seafood (Kinesisk)
  • Feriepartner (Tysk)
  • Aalborg Universitet
  • Aarhus Universitet
  • Syddansk Universitet
  • Translatørforeningen
  • Europa-Kommissionen

Øvrige sponsorer ses her: Sprogcamp 2024

Kontaktoplysninger:

Rektor på Hjørring Gymnasium STX og HF, Elsebeth Gabel Austin
Via Maria Louise Hamborg på tlf.: 2064 8095

Prodekan for Uddannelse på det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet Malene Gram
Tlf.: 9940 9136
Mail: prodekan-ssh-udd@aau.dk

Journalist og presserådgiver på Aalborg Universitet
Jane Grønning Johansen
Tlf.: 9356 2377
Mail: janegj@adm.aau.dk

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye