Spies indfører nu fri afbestillings- og ændringsforsikring samt en ekstra rejseforsikring for alle nye charterbestillinger.
6.3.2020 17:16:00 CET | Spies | Pressemeddelelse
Spredningen af coronavirus har fået mange af Spies’ gæster til at spørge om vilkårene for ændringer og afbestillinger. Spies har derfor i dag indført en tryghedspakke med gratis mulighed for at ændre og afbestille samt en ekstra rejseforsikring til alle, som bestiller en charterrejse med afrejse frem til og med 31. oktober 2020. Tryghedspakken gælder alle nye bestillinger.
Vi kan nu tilbyde vores gæster, som går med tanker om at bestille en rejse, men er i tvivl på grund af coronavirus, en ekstra rejseforsikring og fri afbestillings- og ændringsforsikring. Det betyder blandt andet, at vores gæster ubegrænset kan ændre deres bestilling frem til 30 dage før afrejse. Vi giver også vores gæster en fuldt dækkende rejseforsikring som en ekstra beskyttelse, siger Jan Vendelbo, administrerende direktør hos Spies.
Tryghedspakken med de ekstra forsikringer behøver gæsterne ikke selv at tilkøbe. Den følger automatisk med, når man køber en rejse hos Spies.
Fakta i korthed
- Spies’ Tryghedspakke indebærer, at en fri afbestillings- og ændringsforsikring samt en fuldt dækkende rejseforsikring automatisk lægges til samtlige nye bestillinger af charterrejser.
- Tryghedspakken gælder alle nye bestillinger med afrejse i perioden 8. marts til og med 31. oktober 2020.
- Gratis afbestillings- og ændringsforsikring på normale vilkår – frem til afrejse.
- Ved evt. karantæne inden afrejse, også selv om man ikke selv er syg, refunderes rejsens pris såfremt en gyldig skadesanmeldelse indsendes.
- Ubegrænset antal ændringer af bestillingen frem til 30 dage før afrejse. Rejsetidspunktet kan flyttes frem til maks. 6 måneder fra oprindelig afrejsedato.
- Afbestilling mod gyldig lægeerklæring/skadesanmeldelse (ifølge gældende vilkår) frem til afrejse.
Kontaktinformation:
Jan.Vendelbo@spies.dk - mobil: +45 40539377
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Links
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum