Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab
31.3.2026 08:55:52 CEST | Spies | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.

I alt rejste 255.677 gæster med Spies i løbet af regnskabsåret 2024/25, hvilket er på niveau med volumener fra før pandemien og altså det bedste i syv år. Selskabet opnåede desuden en samlet load factor (belægningsgrad) på 97 % på charterrejser med Sunclass Airlines samt en belægningsgrad på 98,6 % på Spies’ egne koncepthoteller. Det vidner om en meget høj kapacitetsudnyttelse og en stærk position i markedet.
Året har dog samtidig været præget af fortsat pres på omkostningerne, hvilket har påvirket bruttomarginen. Trods dette leverer Spies et resultat før skat på 24,1 mio. kr. (25,4 mio. kr. sidste år), hvilket er stort set uændret. Resultatet er drevet af høje volumener og en effektiv kapacitetsudnyttelse gennem året.
Administrerende direktør i Spies, Jan Vendelbo, udtaler: ”Vi har opereret i et marked præget af omkostningspres og fortsat usikkerhed. At vi alligevel leverer rekordomsætning og et stabilt resultat før skat, vidner om robusthed, stor rejselyst og en stærk efterspørgsel på pakkerejser med den sikkerhed, service og tryghed, de indebærer – samt en solid operationel eksekvering på både fly- og hoteldrift.”
Stærkt koncernfundament understøtter udviklingen i Spies
Spies er en del af Nordic Leisure Travel Group (NLTG), som i regnskabsåret 2024/25 leverer en markant styrket indtjening og finansiel position.
CFO i NLTG, Per Knudsen, udtaler: ”Moderkoncernen NLTG leverede i 2024/25 et driftsresultat på 704 mio. SEK, som er 200 mio. SEK bedre end sidste år. Dette er ligeledes det bedste resultat siden pandemien og betyder, at NLTG-koncernen nu er helt gældfri.”
Stærk start på rejseåret 2026 trods global uro
Det nye rejseår er skudt i gang med høj aktivitet og stærke bookingtal. Efterspørgslen efter vinterrejser har været markant højere end i samme periode sidste år. Kulde og sne i januar og februar har yderligere øget rejselysten.
Kommunikationschef Sofie Folden Lund udtaler: ”Når kulden og sneen rammer Danmark, som den gjorde i januar og februar, kan vi tydeligt mærke, at mange får lyst til at komme ned til varmen – og gerne hurtigt, og faktisk indvirker en kold vinter også på sommersalget – hvor det især er rejsemål som De Kanariske Øer, Mallorca, Cypern og Kreta. Her ligger flere af destinationerne klart over sidste år.”
Markedsudsigter: Pakkerejsens renæssance i en uforudsigelig tid
Efterspørgslen påvirkes naturligt af uro i omverdenen. I rejsebranchen – også hos Spies – har man set en midlertidig nedgang til visse destinationer, mens andre enten er stabile eller i vækst. Ifølge Sofie Folden Lund er der samtidig ingen tvivl om, at pakkerejsen oplever en renæssance. Når uforudsigelige hændelser opstår før eller under ferien, bliver værdien af tryghed, hjælp, fleksibilitet og service tydelig for danskerne.
Efterspørgslen på pakkerejser forventes derfor fortsat at være høj. Eksterne analyser viser desuden, at danskerne prioriterer rejser højt – også i en tid med pres på privatøkonomien og en uforudsigelig omverden.
Jan Vendelbo udtaler: ”Vi oplever, at mange kunder vægter trygheden ved en etableret pakkerejsearrangør med høj kundetilfredshed. For regnskabsåret 2025/26 forventer vi en omsætning på omkring 2,2 mia. kr. og et resultat før skat i intervallet 6-35 mio. kr., forudsat normale markedsforhold.”
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkBilleder

Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
Spies lancerer nyt voksenhotelkoncept: LiveEz Hotels – til voksne, der vil have ro, kvalitet og nærvær18.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Spies udvider sin portefølje af voksenhoteller med LiveEz Hotels – et nyt koncept med mindre hoteller, personlig stemning og fleksible rammer for voksne, der rejser uden børn. Lanceringen sker i takt med en stigende interesse for specialiserede voksenkoncepter, og første hotel åbner i sommeren 2026 i Side.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum