Pernille Skipper indstillet til posten som ny formand for Coop Amba

Del

Et enigt indstillingsudvalg under Coops Landsråd har peget på den tidligere folketingspolitiker Pernille Skipper til posten som formand for Coop Amba. Valget afholdes 20. april.

Tidligere folketingsmedlem og politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, er blevet indstillet til posten som formand for Coop Amba, der er foreningen bag Coop Danmark.
Med valget af en ny formand for Coop Amba bliver opdelingen af Coops formandspost i en forenings- og en forretningsdel en realitet.

Den 1. oktober sidste år tiltrådte Jeff Gravenhorst som formand for bestyrelsen i Coop Danmark, og nu skal Coops Landsråd så vælge ny formand for foreningsdelen, Coop Amba, til afløsning for Lasse Bolander, der har siddet 16 år på posten.

Coops Landsrådsformand, Niels Mayland, begrunder indstilling af Pernille Skipper med hendes årelange samfundsengagement, hendes politiske erfaring og hendes evne til at kommunikere klart og tydeligt.

”Jeg er meget glad for, at Pernille Skipper har valgt at sige ja til at opstille til posten som formand for Coop Amba. Pernille Skipper har en solid indsigt i samfundsforhold og politik, og hun har en imponerende evne til at analysere og forstå komplekse udfordringer, samt formidle disse indsigter klart og effektivt. Hun vil uden tvivl være en stærk forbrugerstemme for Coops medlemmer,” siger Niels Mayland.

Om sit kandidatur siger Pernille Skipper: ”Det betyder noget, hvad vi putter i kurven, når vi handler. For vores klode, vores sundhed og fremtidige generationer. Hvis vi står sammen i et stærkt fællesskab, har vi mulighederne for at ændre på fremtiden. Coop har ikke bare været en forandrende og bærende kraft i vores land og samfund i over 150 år. Det skal vi også være de næste 150 år. Vi skal styrke foreningen Coop, være tydeligere om værdierne og bruge den kraft, de knap 2 mio. medlemmer repræsenterer. Sammen skal vi sikre, at alle har råd til at træffe bæredygtige og sunde valg i dagligdagen,” siger Pernille Skipper.

”Både Coops forretning og forening er inde i en stor forandringsproces. Jeg håber, at jeg med mit kandidatur kan bidrage til at styrke foreningen og få de stærke værdier bag Coop tydeligere ud til danskerne,” siger Pernille Skipper.

Valget af den nye formand for Coop Amba finder sted på Landsrådsmødet den 20. april i Middelfart, hvor de 126 medlemmer af Coops Landsråd desuden skal vælge to nye medlemmer til Coop Ambas bestyrelse.

Kontakter

Pernille Skipper (via Lars Aarup, kommunikationsdirektør, Coop Amba): 30919266

Billeder

Om Pernille Skipper:

• Medlem af Folketinget fra 2011 - 2022

• Cand.jur., Københavns Universitet, 2011

• Gift, mor til to (snart tre) børn

• Født den 10. juli 1984 i Aalborg

Om Coop Amba:

• Coop Amba er den andelsforening, som knap 2 millioner danskere er medlemmer og ejere af.

• Coop Ambas øverste myndighed er Coops Landsråd med 126 Coop-medlemmer, som beslutter vedtægterne og vælger bestyrelsen i Coop Amba.

• Coop Ambas bestyrelse udpeger bestyrelserne i Coop Danmark, Coop Bank og Coop Invest, som Coop Amba ejer.

Om Coop Danmark:

• Coop Danmark driver blandt andet butikskæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount, samt onlinebutikken Coop.dk Shopping.

• Coop Danmark har knap 1.000 butikker i hele Danmark, 40.000 medarbejdere og en samlet omsætning på ca. 47 milliarder kroner årligt.

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop forenkler og øger fokus på kerneforretningen27.6.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Med Konkurrencestyrelsens godkendelse af aftalen mellem Coop amba og OK kan Coop Danmark nu for alvor fortsætte rejsen med atter at gøre Coop Danmark til en lønsom virksomhed, der fortsat går forrest på ansvarlighed med stor lokal forankring. ”Med aftalen har vi fået tilført kapital til at investere i vores butikker og til at træffe de nødvendige beslutninger. Enkelthed og fokusering bliver nogle af de centrale elementer i den indsats, vi har sat i gang, og nu foretager vi nogle nødvendige tilpasninger, for at vi kan sikre fundamentet for et lønsomt Coop. Et Coop, der fortsat skal være den bedste arbejdsplads for de ca. 40.000 kollegaer og et mere attraktivt sted at handle for de ca. 800.000 daglige kunder i SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount”, siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen. Coop sælger således 35 butikker og lukker 19 butikker landet over. Der pågår i øjeblikket forhandlinger om salg af yderligere et antal butikker. Samtidig forhandles der med udlejere om nedsætte

Coops IT-selskab fortsætter væksten24.6.2024 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse

Lobyco – der er specialiseret i digital kommunikation mellem detailhandel og forbrugere – øgede i 2023 omsætningen fra 142 mio. kr. til 156 mio. kr. Resultatet blev et overskud på 8,9 mio. kr. mod 11,1 mio. kr. året før. En væsentlig årsag til væksten i salget er, at flere internationale aktører er begyndt at anvende Lobycos løsninger, som danskerne kender fra bl.a. den prisvindende og meget anvendte Coop App. Lobycos produkter anvendes nu af kæder i Nordamerika, New Zealand, Island, Rumænien, Irland, Finland, Grønland og selvfølgelig Danmark. Og er på vej ud på flere markeder. ”Der er i hele verden lige nu stor interesse for at flytte kommunikationen over på effektive digitale kanaler, som kan give kunderne nogle ekstra fordele. De resultater, vi har skabt med Coop Appen, åbner døre på mange markeder, fordi vi kan dokumentere, at man kommer effektivt ud til mange kunder på denne måde,” siger adm. direktør Jan Madsen, Lobyco. Coop Appen er Danmarks førende digitale medlems- og loyalite

Ny adm. direktør for Coop6.6.2024 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Thor Skov Jørgensen, 42 år, tiltræder 19. juni som ny adm. direktør/CEO for Coop Danmark A/S. Han kommer fra jobbet som finansdirektør/CFO i energiselskabet OK. “Efter at vi har haft en grundig afdækning af mulige kandidater, er vi overbeviste om, at vi med Thor har fundet den helt rigtige CEO til at stå i spidsen for de omfattende forandringer, som Coop skal igennem. Jeg har haft fornøjelsen af at lære Thor at kende igennem de seneste 6 måneder og har mødt et godt menneske, en god leder og en yderst kompetent dagligvareleder. Thor vil sikre et stærkt fokus på drift og lønsomhed og samtidigt styrke Coops særkende, herunder vores kollegaers potentiale og forstærke Coops position på markedet,” siger bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst. Coop indgik for knap to måneder siden en historisk aftale med OK, der indebærer, at OK køber en del af Coop Danmark og sammen med Coop amba tilfører selskabet to milliarder kr. i ny kapital. Med aftalen får OK bestemmende indflydelse over Coop Danmark. Lig

700 Coop-butikker holder åbent Grundlovsdag3.6.2024 08:34:48 CEST | Pressemeddelelse

Alle større butikker skal være lukkede Grundlovsdag, 5. juni. Men de mindre butikker må gerne holde åbent. Derfor kan man på onsdag handle helt som normalt i ca. 700 af Coops butikker. Det er først og fremmest Brugsen/Dagli´Brugsen og 365discount, hvor godt 630 butikker holder åbent hele Grundlovsdag. De resterende er Kvickly og SuperBrugsen, som er placeret ved havne- eller turistområder, hvor der er dispensation for lukkeloven. Man kan se åbningstiderne i den lokale butik, på butikkens hjemmeside eller i Coop appen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye