Ulrik Wilbek indvier ny park i Viborg
Fredag den 18. august klokken 15.00 indvier borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek, Banebyparken, der bliver en ny grøn oase på 10.000 m2 i centrum af Viborg.

Der er meget at fejre, når borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek, fredag den 18. august klokken 15.00 indvier Banebyparken.
Det har kostet 25 millioner at anlægge Banebyparken og Banebystien, der er centrale dele af Viborg Baneby og vigtige for de 3.500 nye beboere, der er plads til i området.
Med indvielsen af parken får de nemlig en stor grøn oase på 10.000 m2, mens den øvrige del af befolkningen i Viborg, samt de mange besøgende turister, får en ny grøn korridor ned til Søndersø og sØnæs.
- Jeg har glædet mig rigtig meget til at indvie Banebyparken. Der er investeret 3 milliarder i Viborg Baneby, og en moderne storby har behov for grønne områder, hvor beboerne i området har lyst til at være. Det får vi med Banebyparken, siger Ulrik Wilbek.
Borgmesteren understreger samtidig vigtigheden af at kunne tilbyde den slags grønne oaser.
- Helt konkret viser beregninger fra Aarhus Universitet, at Banebyparken er en god økonomisk investering, fordi den gør området markant mere attraktivt. Derudover handler det selvfølgelig også om livskvalitet for de mange mennesker i Viborg, som får glæde af parken, siger Ulrik Wilbek.
Investering for 5 milliarder kroner
Helhedsplanen for Viborg Baneby blev vedtaget i 2013, og når den nye bydel står færdig, vil der være investeret cirka 5 milliarder og opført i alt 1.800 nye boliger i området.
Derfor har det været vigtigt at etablere en park med mange muligheder.
- Det har været spændende at arbejde med parken og med hvordan, vi kan skabe mange spændende oplevelser. Både i form af biodiversitet og ønsket om at få plads til mange forskellige planter og dyr i en bypark og i form af gode rekreative muligheder. Blandt andet i form af en pavillon udformet som et trapperum, hvor man både kan være indeni og ovenpå. Der er også en sø og et tørt bassin, der kan bruges til leg og aktiviteter, når der ikke er regnvand i det. Derudover er der lavet en oplevelsesrute, hvor man ved at følge 3 fortællinger i parken bliver guidet igennem et aktivitetsforløb, fortæller landskabsarkitekt Lotte Kunstmann.
En festdag
Også i forbindelse med indvielsen af parken bliver der masser af spændende aktiviteter.
Udover tale fra borgmester Ulrik Wilbek vil der blandt andet være musikalsk underholdning ved Bækgaard Duo, optræden ved Viborg Kampsport, demonstration af Sansehavens musik- og træningsredskaber samt mange andre lege og aktiviteter for børn.
Alle interesserede er velkomne til indvielsen, hvor Viborg Kommune også vil servere en forfriskning til de fremmødte.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkLotte KunstmannLandskabsarkitektTeknik & Miljø
Tlf:87 87 51 03Billeder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg fastholder flot position som uddannelsesby7.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1.345 unge har Viborg som førsteprioritet, når de søger ind på en videregående uddannelse i 2025. Tallet viser samlet set en lille stigning i forhold til 2024, hvor 1.308 søgte.
Nyt aktivitetshus på hjul bringer børnekultur, klima og lokale fællesskaber ud i hele kommunen7.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rullende aktivitetshus med plads til både leg, kreativitet og fællesskab bliver en del af Viborg Kommune. Med støtte fra Nordea-fonden er projektet nu fuldt finansieret, og fra starten af 2026 kan du møde huset rundt om i kommunen.
Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby23.6.2025 14:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.
Rammerne for det gode liv i Viborg Kommune er klar – se den nye kommuneplan19.6.2025 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Viborg Kommunes byer og landområder udvikle sig de næste 12 år? Det kan du nu læse i den færdige kommuneplan for 2025-2036, som man kan dykke ned i på kommuneplanens hjemmeside.
SNAPSTING 2025 - 10 vilde dage med over 100 oplevelser19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, magi og masser af gratis oplevelser. Når Snapsting traditionen tro indtager Viborg fra den 20. til 29. juni, bliver det med et tætpakket program for alle aldre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum