Invitation til pressevisning: Da hverdagen stjal billedet i Holland og Danmark
15.1.2024 15:19:00 CET | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse

Fredag 26. januar kl. 11
- Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen.
- Museumsinspektør og kurator Signe Havsteen fortæller om særudstillingen.
- Mulighed for fotografering og interviews
Nivaagaards Malerisamling præsenterer sin hidtil mest ambitiøse særudstilling: Da hverdagen stjal billedet i Holland og Danmark, som åbner for publikum søndag den 28. januar. Udstillingen sammenstiller berømmede mesterværker og glemte skatte fra to markante perioder, der med 200 års mellemrum brød med tidligere tiders fremstillinger og lod hverdagen indtage kunsten: det frodige hollandske 1600-tal og 1800-tallets danske guldalder.
Udstillingen fokuserer på genremaleriet – folkelivsskildringer, hvor anonyme mennesker spiller hovedrollen i fortællende motiver i hverdagens omgivelser. Malerierne er ofte sanselige og humoristiske, pudsige eller moraliserende, og så er de fulde af detaljer.
Som små vinduer åbner motiverne op til intime rum, vilde verdener, utæmmelige følelser, stor skønhed, begær og sult efter livet. Det er disse forsøg på at begribe det daglige liv og de følelser, det rummer, som udstillingen sætter fokus på med mere end 100 værker og indlån fra førende museer og privatsamlinger i Holland, USA, Frankrig, England, Sverige og Danmark. I mesterlige malerier og konstruerede fortællinger om det levede liv; som det kunne ses, høres, lugtes og smages.
Da hverdagen stjal billedet i Holland og Danmark åbner 28. januar og vises frem til 16. juni 2024.
Læs mere om udstillingen her.
Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd inden 25. januar til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk
Kontakter
Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81
Billeder
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Talk: Den dansksprogede musikbølge21.8.2026 10:11:56 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk inviterer Nivaagaards Malerisamling til en talk om det danske sprog i parken med museets populære Reservat for truede ord – denne gang med fokus på den store bølge indenfor dansksproget musik, der i disse år fylder på alle hitlister. Kom og mød Alberte Winding, Marianne Rathje og Lea Fløe Christensen til en samtale, der udforsker det danske sprogs rolle i sangkulturen. Gratis adgang.
Ny særudstilling: Christine Swane. En mangfoldig ener14.8.2026 10:07:01 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende særudstilling på Nivaagaards Malerisamling fejrer Christine Swanes 150 år med den hidtil mest omfattende præsentation af hendes kunstneriske produktion i sin enestående mangfoldighed. Med afsæt i Fynbomalernes kreds gik hun sine egne veje, valgte sine egne læremestre og udviklede gennem syv årtier et særegent poetisk billedsprog. Christine Swane var uddannet maler, men blev også en nyskabende keramiker og tekstilkunstner. I evig bevægelse lod hun indtryk fra naturen og sine nære omgivelser, bl.a. på Frederiksberg og i Birkerød, flytte ind i sine værker.
Ferie på museet: Åbent Ricardo da Nivå Sommerværksted - og fri adgang til alle Richards og Ricardoer!29.6.2026 14:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhumøret har ramt Nivaagaards Malerisamling, der inviterer indenfor til kreativt ferieværksted for alle aldre. Der er som altid gratis adgang til gæster under 18 år - og i anledning af den aktuelle Richard Winther-udstilling fri adgang til alle, der bærer navnet Richard og Ricardo, resten af udstillingsperioden frem til 13. september.
Grundlovsdag på Nivaagaards Malerisamling1.6.2026 15:13:37 CEST | Pressemeddelelse
Grundlovsdag på museet fredag 5. juni Grundlovstale kl. 14 Traditionen tro markerer Nivaagaards Malerisamling grundlovsdag med tale og frokost i det grønne - denne gang med chefredaktør for Frederiksborg Amts Avis, journalist og forfatter, Nathalie Ostrynski, som grundlovstaler på podiet i parken kl. 14. Nathalie Ostrynski har tidligere arbejdet som redaktionschef, journalist og klummeskribent på Berlingske og Kristeligt Dagblad. I 2024 udkom hun med den anmelderroste bog, De Mørke Bånd, der giver indsigt i hendes familiehistorie. Det er en personlig fortælling om at vikle årtiers undertrykte følelser ud og om at bære en dobbelt identitet splittet mellem det danske og det polske. Nathalie Ostrynski er født i Danmark med polske forældre og er tredje generation efter Holocaust. I slutningen af 1960'erne måtte hendes fars familie flygte fra det kommunistiske styre i Polen. Under sin opvækst kendte Nathalie Ostrynski ikke til slægtens traumatiske fortid, og tavsheden kom til at sætte spor
Sommertid er Winther-tid på Nivaagaards Malerisamling28.4.2026 10:43:40 CEST | Pressemeddelelse
Med særudstillingen Richard Winther 100 år, der åbner den 1. maj på Nivaagaards Malerisamling, følger et farverigt arrangementsprogram, der gennem håndværk, viden, fiktion og sanselighed lægger et ekstra lag til udstillingen og dykker ned i flere facetter af Richard Winthers mangfoldige virke og billedverden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
