60 år med Simons rejser
10.11.2016 14:54:00 CET | Spies | Pressemeddelelse

- Vil De bade i Middelhavet juleaftensdag? Så sig farvel til slud og varmeregninger, lej Deres lejlighed ud og tilbring vinteren i solskin på Mallorca. Tog- og skibsrejser via Geneve, Barcelona, fuldt ophold på dejlige hoteller mod Middelhavet, udflugter og rutineret rejseleder. 12 uger: kroner 2.550 - 4 uger: kroner 995.
I disse dage er det 60 år siden, at Simon Spies indrykkede sin første rejseannonce i Politiken og Berlingske Tidende. Få uger efter sendte han de første 26 gæster med tog og skib til "kærlighedens ø". Det blev starten på Danmarks største rejsearrangør, der siden da har sendt over 20 millioner danskere på ferie. I år bliver det til op mod 300.000.
- Simon døde i 1984 - 62 år gammel. Ved hans død skrev en af vores gæster disse mindeord: Simon, du gav os Middelhavet... Her 32 år efter er det fortsat Simons værdier, som vi bygger på, nemlig at give vores gæster fantastiske ferier med det lille ekstra, siger Spies-direktør Jan Vendelbo, der har været i firmaet i 31 år.
I dag er Spies meget andet end Simons klassiske charterrejser. – Ferierejser med rutefly med fleksible rejselængder tegner sig for stadig flere af vores rejser, men Mallorca er fortsat en af vores hjørnesten med mange af vores koncepthoteller, som over 40 pct. af vores gæster rejser til. Siden Simons spæde start med fem hoteller kan vi nu tilbyde 21 rejsemål på øen og ikke færre end 175 hoteller, siger Jan Vendelbo.
I disse dage fejrer Spies 60 års jubilæet med fester i København, Aalborg og Billund. Her er nogle af de mest trofaste gæster inviteret til en aften i Simons tegn. Nogle har rejst over 100 gange med Spies. Fredag aften samles medarbejderne i København for at give den hele armen - helt i Simons ånd.
- Mon ikke de vil efterleve et af Simons citater fra hans sidste dage: Det var da godt, man dansede, mens man kunne..., siger Jan Vendelbo.
Simon Spies var en original, der med sit vældige liv fremtvinger spørgsmålet: var han for meget, eller er det alle os andre, der er for lidt. Han var sjov og generøs, brutal og kynisk, økonom og psykolog og en knalddygtig forretningsmand, som gjorde Spies til en succes.
- Hvor andre afdøde forretningsfolk hurtigt indtager en rolle i den store glemmebog, er mindet om Simon sprællevende - bl.a. takket være hans uforglemmelige citater. Et af de mest kendte er: Dårlig omtale er bedre end ingen omtale... Men det er ikke hele citatet. Tilføjelsen: ...så længe man sælger et ordentligt produkt, er en yderst vigtig del af citatet, konstaterer Jan Vendelbo.
https://www3.spies.dk/spiesdk/presse/mallorca_57-58.pdf
Billedtekst (klik på ovenstående link og se rejseprogrammet):
Simon Spies skrev selv sit første rejseprogram til Mallorca på en bedaget Remington skrivemaskine og fik siden programmet stencileret.
https://www3.spies.dk/spiesdk/presse/Simons_foerste_rejse.pdf
Billedtekst (klik på ovenstående link og se billederne):
De næsten 60 år gamle fotos fra Simons første rejser til Mallorca var i sort/hvid, men oplevelserne for de første 26 gæster var farverige.
Yderligere information: Administrerende direktør Jan Vendelbo, tlf. 40 53 93 77, eller kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum