Flyv til Kap Verde fra Billund til vinter
22.9.2022 09:08:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse

Fra denne vinter kan midtjyderne flyve fra Billund til Kap Verde, der dermed bliver den 4. charterdestination, som Spies har i deres vinterprogram 2022/23 med afgang fra Billund Lufthavn. På programmet findes også Gran Canaria, Egypten og Tenerife. Og med en ugentlig afgang hver mandag vinteren igennem kan Danmarks største rejsearrangør altså igen sende egne fly på vingerne til rejsemål udenfor Europa fra Billund. Første afgang bliver mandag den 17. oktober.
Flyvetiden er blot halvanden time længere end til Gran Canaria. Til gengæld er der i vintermånederne hele 5 grader varmere i gennemsnit. Efterspørgslen til den solbeskinnede ø ud for Afrikas vestkyst bliver større og større for hvert år. Alene her efter sommerferien er søgningerne til Kap Verde på Spies.dk steget med 70 procent sammenlignet med samme tid sidste år. Hos Spies fordobler man derfor kapaciteten til vinter, så man kan sende over 8.000 danskere afsted – små 3.000 af dem altså fra Billund. Kommunikationschef, Sofie Folden Lund siger:
”Kap Verde bliver mere og mere populær for hvert år som en perfekt mellemting mellem de sydeuropæiske ferieøer og oversøiske rejsemål som for eksempel Thailand og Den Dominikanske Republik. Derfor er vi enormt glade for, at vi nu kan opruste endnu engang – og endda med Nordens største fly, vores Sunclass Airlines Airbus 330, fra Billund.”
Over 1.000 jyder har allerede sikret sig en plads i Kap Verdes sol
De første små 1.100 pladser fra Billund til Kap Verde er allerede booket. Og i Billund Lufthavn er man stolt over at få Nordens største fly til byen og kunne tilbyde en afgang til den populære destination. Jesper Klausholm siger: ”Spies er en god samarbejdspartner i Billund Lufthavn, så vi er rigtig glade for, at Spies sætter Kap Verde på destinationskortet herfra Billund – og så med Sunclass’ store Airbus A330 med plads til over 300 personer. Kap Verde er en solsikker vinterdestination, så jeg er sikker på, at det nok skal blive en succes”, siger Jesper Klausholm, marketingchef, Billund Lufthavn.
Top 10 over de mest populære vinterrejsemål hos Spies i 2022/23:
- Gran Canaria
- Tenerife
- Kap Verde
- Madeira
- Phuket
- Hurgada
- Den Dominikanske Republik
- Rom
- Mauritius
- London
I alt regner Spies med at sende ca. 30.000 danskere på ferie fra Billund i vintersæsonen 2022/2023 og er dermed den største ferierejsearrangør, der flyver fra Danmarks næststørste lufthavn
Om Spies
Spies er Danmarks største rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og pakkerejser med rutefly. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg i Finland og Globetrotter i Sverige. For yderligere information kontakt kommunikationschef Sofie Folden Lund, sofie.lund@spies.dk / 26 36 23 77
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Billeder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






