Kap Verde - mere end sikker sol
3.1.2018 11:57:00 CET | Spies | Pressemeddelelse

Spies’ nye vinterrejsemål, det lille ø-rige Kap Verde, er også fantastiske strande og en afslappet og afstressende livsstil for en ferie med "no stress"
Sol, varme og badeferie er højt på ønskelisten, når mørke og kulde lægger sig over Danmark.
Men flere af sol-vinterrejsemålene inden for nogle timers flyrejse, har i de senere år oplevet ustabile forhold, hvilket har skabt ekstra efterspørgsel på rejser til De kanariske Øer.
-De kanariske Øer er ved at være fyldt op. Det er svært at udvide her, og priserne på hotellerne stiger og stiger. Der var behov for at finde nye rejsemål med sol og varme inden for det, vi kalder mellemdistance i forhold til de oversøiske destinationer ti-tolv timers flyvning væk. Og vi faldt for Kap Verde, siger Spies’ administrerende direktør, Jan Vendelbo.
Det nye vinterrejsemål ligger under to timers flyvning mod syd fra De kanariske Øer, og her er man i troperne, hvor solen står i zenit mindst en gang om året. Men der venter de danske ferieturister meget mere end sikker sol i Kap Verde.
Ø-riget ligger på samme breddegrad som Caribien, og selv om der "kun" er 500 km til Vestafrikas kyst og mere end otte gange længere til Caribien, synes den kreolske stemning og kultur herfra med reggae-rytmer og rastafari mere fremherskende på Kap Verde end den afrikanske.
Kap Verde består af ti større øer, hvor de ni er beboede. Turismen er centreret på de to østligste øer, som er flade og tørre, men med fantastiske strande. Turismen er mest udbygget på Sal, den nordligste af disse øer, og det er her Spies’ charterfly lander.
Sal er på størrelse med Møn. Lufthavnen ligger midt på øen, og lige nord herfor den største by, Espargos, med omkring 20.000 indbyggere. Langt de fleste hoteller ligger på øens sydlige del. Flest i byen Santa Maria og langs den otte kilometer langestrand langs sydkysten, som er øens bedst beskyttede mod vind og strøm.
Indtil 1975 var Kap Verde en portugisisk koloni. Det officielle sprog er portugisisk, men indbyrdes tales en variant af kreolsk. Det kreolske dukker også op i småbyerne, hvor husene lyser op i pastelfarver mellem palmer og blomster. På Sal er landskabet uden for byer og hotelområder tørt og goldt - nærmest ørken. På sletten nord for Espargos kan man endda opleve fatamorgana.
Ørkenøen var ubeboet indtil for godt tre hundrede år siden. Da blev en større saltproduktion iværksat, og der blev importeret portugisiske straffefanger og slaver fra Guinea Bissau som arbejdskraft.
I dag er saltminen lukket. Produktionen blev urentabel. Mineområdet, Salinas, i bunden af et vulkankrater er nu øens store turistseværdighed med mulighed for at få et bad i det salte vand i et af udvaskningsbassinerne. Det siges, at man bliver ti år yngre af det.
Naturfænomenet Buracona - det blå øje - som solens stråler danner, når de rammer vandet gennem en klippeåbning, er en anden seværdighed, ligesom et besøg i den lille by Palmeira, som ud over at have øens industrihavn også har smukke huse i portugisisk stil, hvor mange også er udsmykket med malerier på facaden.
-Kap Verde kan på igen måde sammenlignes med De kanariske Øer. Der er ingen store shoppingcentre, ingen museer eller større kulturelle seværdigheder på Sal. Men der er en unik natur, en afslappet stemning - øernes motto er "no stress" - og frem for alt er her sol, fantastiske strandeog varmt havvand. I sæsonen kan man opleve hvaler, og der er naturligvis alle former for vandsport. Kap Verde er surfernes paradis. Der findes flere kite-surfing skoler, fortæller Jan Vendelbo og tilføjer: - Vores gæster har taget godt imod vores nye rejsemål. Ni ud af 10 af vinterens rejser er solgt – størst chance for at finde ledige pladser er i marts. Allerede nu har vi solgt flere hundrede rejser til vinteren 2018/19.
Billedtekst (klik på linket):
https://www3.spies.dk/spiesdk/presse/IMG_1886_Santa_Maria_Pier_300dpi.jpg
Øboerne er fremragende repræsentanter for det slogan, som også de besøgende må indordne sig under: no stress…!
Yderligere information: Produktchef Carlos Cebrian, tlf.26 14 26 93, eller kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum