Sitia – Kretas autentiske perle er nyt rejsemål hos Spies i 2024
21.6.2023 09:57:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse

Næste års sommerprogram er netop sat til salg hos Danmarks største rejsearrangør, og en nyhed i programmet er den lille kystby, Sitia, på Østkreta. Sitia betegnes som den lille autentiske perle, der minder om de små græske rejsemål som Parga, Skiathos og Thassos. Byen har en fantastisk beliggenhed tæt på storslået natur, vandrestier, uberørte strande og traditionelle små landsbyer. Gæsterne flyver direkte fra Danmark til Sitia Lufthavn med Braathens flyselskab.
Siden 2016, hvor den nye terminal i Sitia Lufthavn blev bygget, har man i Spies haft Sitia på radaren, og det er derfor en stor fornøjelse at kunne præsentere denne nyhed i sommerprogrammet i 2024. ”Sitia er særligt velegnet til voksne gæster, der leder efter en charmerende græsk destination, hvor man bor tæt på byens hyggelige havnepromenade, strand, lokale restauranter og butikker. Der er desuden fabelagtige vandremuligheder i Sitia UNESCO Global Geopark”, siger produktchef Carlos Cebrian, der fremhæver det som et ekstra plus, at der blot er 5-10 minutters transfer til den lokale lufthavn, hvor man lander direkte fra Danmark.
Forkorter transfertid med 75% for børnefamilierne
Nogle af Spies’ mest populære koncepthoteller til familier, nemlig Sunwing Family Resorts og Ocean Beach Club i Makrigialos vil også blive en hel del hurtigere at komme til, når Spies starter op med direkte charterafgange til Sitia Lufthavn. Transfertiden blive nemlig forkortet fra 2 1/2 time til kun 35 minutter, hvilket er en anden hovedårsag til, at man i Spies har valgt at fokusere på Sitia som ny destination for et af de populære direkte charterfly.
Spies flyver direkte til Sitia fra København hver torsdag morgen fra maj til oktober
Læs mere om Sitia på Rejser til Sitia (Kreta) med Spies
For yderligere info, kontakt Kommunikations og pressechef Sofie Folden Lund: sofie.lund@spies.dk
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Billeder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


