Sommernyhed: Spies vil sende 1.036 fra Aalborg til græsk ø

Nordjyderne er gået ind i det nye år med en voldsom rejselyst. Spies har den kommende sommer seks rejsemål fra Aalborg Lufthavn. Salget lige nu ligger 15 pct. over salget på samme tidspunkt i fjor. Igen i år er det Mallorca, som topper salget – fulgt af stadig mere populære Chania på Kreta.
Også på landsplan er der voksende interesse for Grækenland. Spies har derfor besluttet at ”veksle” en Bodrum-afgang fra Aalborg til en græsk ferieø i skolernes sommerferie. Det første fly til Grækenlands tredjestørste ø, Mytilini, letter torsdag den 22. juni om eftermiddagen – sidste flyvning gennemføres torsdag den 3. august. Der bliver plads til 1.036 gæster på de i alt syv afgange fra den nordjyske lufthavn. I forvejen flyver Spies til Chania på Kreta fra Aalborg.
Mytilini – også kendt som Lesbos – er som nævnt Grækenlands tredjestørste ø og tæller ca. 86.000 indbyggere. Spies’ seks rejsemål ligger omkring en times kørsel fra lufthavnen nær Mytilini by og tæller områder som f.eks. historiske Molivos, Skala Kallonis og Plomari.
- Vi får igen i år afgange til Mytilini fra København og nu altså også fra Aalborg. Øen har et meget stort stampublikum, der kommer år efter år. Sidste sommer havde vi mange nordjyder, som valgte den lange tur via København for at kunne flyve til deres favoritø. Fra Aalborg bliver det flyselskabet Jettime, der hver uge stiller med et Boeing 737-fly med plads til 148 passagerer, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.
Naturen på den 1.630 km² store ø er præget af grønne skove, sølvgrå olivenplantager og brede blågrønne bugter, som skærer sig ind i landskabet. Kystlinjen måler hele 320 kilometer og rummer mange fine sandstrande.
Priserne starter ved 3.999 kr. for en uge med hotel og fly. Her bor man på hotel Marianthi i Molivos.
Yderligere information: Produktchef Carlos Cebrian, tlf. 26 14 26 93, eller kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Billeder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies melder udsolgt af charterrejser i påsken10.4.2025 09:03:41 CEST | Pressemeddelelse
Sol og badeferie trækker i danskerne i påskeferien, hvis man spørger Danmarks største rejsebureau, Spies, der sender hele 27 charterfly sydpå i påskeferien for at imødekomme den store efterspørgsel. Og det er De Kanariske Øer, Grækenland og Cypern, der står på de fleste boardingkort.
Spies lander et overskud på 25,4 millioner31.3.2025 23:45:25 CEST | Pressemeddelelse
I det netop offentliggjorte årsregnskab er der igen et tocifret millionoverskud i Danmarks største rejsebureau, som i sidste regnskabsår 2023/24 sendte 249.835 gæster afsted på ferie og oplevede en rekordstor omsætning, der steg med 6,8 procent fra året før.
Spies kåret som det mest bæredygtige brand i den danske rejsebranche13.3.2025 11:05:39 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne peger på Spies som det mest bæredygtige varemærke indenfor rejse- og turismebranchen. Det viser resultatet i det største europæiske studie, som årligt foretages af analyseinstituttet, SB insights.
Generationsskifte i Sunclass Airlines-direktion28.11.2024 07:29:29 CET | Pressemeddelelse
John Alexandersen, kommerciel direktør i Sunclass Airlines, har valgt at gå på pension efter mere end 30 år i selskabet. Ny kommerciel direktør med lang erfaring i TDC, Ørsted og SAS tiltræder 1. december.
Spies’ nye vinterkampagne vil vise ferieeffekten af "det lille ekstra"4.9.2024 12:16:09 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er slut, og jagten på næste ferie er allerede sat ind hos mange danskere. Danmarks største rejsearrangør, Spies, oplever stor efterspørgsel på både efterårs- og vinterrejser og ser frem mod at sende rekordmange gæster på ferie, når dagene atter bliver kolde og mørke. Men hvad er det helt præcist, vi danskere værdsætter allermest ved ferien, som vi nu må undvære her tilbage i hverdagen? Det har Spies spurgt 2.000 danskere om i en stor repræsentativ undersøgelse, der danner grundlag for en helt nye vinterkampagne, hvor man også dykker ned i ’det lille ekstra’ som gør en ferie ekstra god.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum