Spies’ nye vinterkampagne vil vise ferieeffekten af "det lille ekstra"
4.9.2024 12:16:09 CEST | Spies | Pressemeddelelse
Sommerferien er slut, og jagten på næste ferie er allerede sat ind hos mange danskere. Danmarks største rejsearrangør, Spies, oplever stor efterspørgsel på både efterårs- og vinterrejser og ser frem mod at sende rekordmange gæster på ferie, når dagene atter bliver kolde og mørke. Men hvad er det helt præcist, vi danskere værdsætter allermest ved ferien, som vi nu må undvære her tilbage i hverdagen? Det har Spies spurgt 2.000 danskere om i en stor repræsentativ undersøgelse, der danner grundlag for en helt nye vinterkampagne, hvor man også dykker ned i ’det lille ekstra’ som gør en ferie ekstra god.

Det er ikke vejret, men samværet der scorer allerhøjest på feriebarometeret
Overraskende nok, er det ikke det af sole og bade, der får os til at længes mest mod ferien – i hvert fald ikke som det allervigtigste. Det er til gengæld at tilbringe tid med ens kære og slappe af. Det svarer 55 procent af de adspurgte, mens 41 procent vægter det at sole og bade højest. Vi vil med andre ord gerne slappe af og nyde hinanden – og også forkæles med ’det lille ekstra’ for at nå den helt rigtige ferieeffekt.
Vi gør mere, så du kan …
Kampagnen skal gennem en række film og andre formater vise, hvor afslappede deres gæster kan blive – netop fordi Spies sørger for alt og dermed fjerner hver en lille sten på vejen til den totale afslapning og nydelse. Udgangspunktet for konceptet er gæsternes oplevelse. Spies har valgt at dramatisere to af de mest basale følelser, der forstærkes på en rigtig god ferie, afslapning og kærlighed. De kalder det ”Spies-effekten”. Kommunikationschef, Sofie Folden Lund, siger:
”Spies’ vinterkampagne handler om den effekt, som en god ferie har på mennesker – lige fra total afslapning til at have tid med sine nærmeste og at opleve nye ting. Vi vil gerne overdrive disse effekter og følelser på en lidt sjov måde igennem vores formater. Dermed kan vi fremhæve, at det er med Spies, du får den allerbedste ferieeffekt, netop fordi vi går den ekstra mil for at give vores gæster de bedste uger på året og tilføre det ’lille ekstra’.”
Frieri i 10.000 meters højde: Kampagne skal videreudvikles med input fra medarbejdere
Som et ekstra greb for at få alle de stærke eksempler frem på det ”lille ekstra” som Spies gør for deres gæster, har Spies også iværksat en intern kampagne. Her opfordres medarbejderne til at dele konkrete eksempler på, hvornår de har været med til at skabe det ’lille ekstra’ eller helt specielle momenter for gæsterne. Ét af de eksempler, der blev sendt ind som det første, var fra en flyvning hen over sommeren, hvor en gæst ønskede at fri til sin kæreste på et fly på vej til Mallorca. Og her gik medarbejderne i gang med at arrangere surprise, bobler og lykønskninger til parret i 10.000 meters højde. En episode der desuden endte i TV- og avismedier.
Men det er ikke kun disse helt specielle ’ekstra ting’, som Spies leder efter – det er alle de små, men for gæsterne afgørende ting. Sofie Folden Lund siger: -
”Vi ved, at folk vægter ekstra meget at få "det lille ekstra" i deres ferie, og det er noget, som Spies altid bestræber sig på at levere, så vores gæster får de allerbedste uger på året. Det kan være alt fra vores service og tilgængelighed, vores smidige og fleksible rejseløsninger, værdsatte hotelkoncepter til alt, hvad vi gør for altid at sætte kunden og gæstens oplevelse i fokus. I kampagnen kalder vi det "vi gør mere", så vores gæster kan gøre og opleve mere eller mindre alt efter, hvad de leder efter for at få den allerbedste ferieeffekt.
Om kampagnen
Spies’ vinterkampagne løber frem til november på tværs af alle kommercielle kanaler, især Viaplay og TV 2. De to hero-reklamefilm vil nå knap 1,3 mio. danskere på tv. Den traditionelle tv-kampagne suppleres af streaming på blandt andet TV Play. Her er rækkevidden cirka 320.000 danskere i perioden. Derudover findes der kampagneformater i alle digitale kanaler, som YouTube, SoMe og digitale banners, ligesom Spies vil aktivere nyhedsbreve.
Med vinterkampagnen benytter Spies også lejligheden til at lancere en ny lydidentitet udviklet i samarbejde med Bold Scandinavia. Reklamerne har fået specialskrevne melodier, som er tilpasset stemningen i hver enkelt film, og er baseret på Spies’ nye lydlogo.
Kampagneteamet består af:
Spies’ Inhouse afdeling i moderkoncernen, Nordic Leisure Travel Group.
Maria Byskov, Brand Manager.
Morten Willesen, Head of Media, Digital & CRM.
Fränze Svarre-Lindner, Digital Marketing Manager.
Christian Nielsen, Copywriter.
Mathias Eskelund, SoMe Manager.
Nordisk reklamebureau Åkestam Holst – sammen med &Co.
Von film.


Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkSpies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum