Spies kåret som Danmarks bedste charterarrangør
5.10.2023 10:38:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse

Cirkusbygningen var stuvende fuld, da Spies Rejser onsdag aften blev kåret som Danmarks bedste charterarrangør for andet år i træk. Med en Epinion-undersøgelse foretaget blandt 3000 forbrugere er det således danskerne, der har stemt Spies ind på en førsteplads foran Århus Charter og Bravo Tours. Og det var ikke overraskende en meget glad administrerende direktør i Spies, Jan Vendelbo, der kunne træde op på scenen og modtage prisen foran mere end 500 branchekolleger.
”Danmarks foretrukne charterarrangør både i 1956 og i 2023. Det er helt fantastisk, især fordi det er forbrugerne, der er blevet spurgt”, lyder ordene fra Jan Vendelbo på scenen. Han har siden 2011 stået i spidsen for Danmarks største, og nu altså også for andet år i træk, Danmarks bedste charterselskab. Jan Vendelbo vurderer, at Spies, ud over at levere de bedste ferieuger for 270.000 danskere om året, også er blevet belønnet for den tryghed og komfort, man gør alt for at give sine gæster. En tryghed, som mange værdsætter, når de skal rejse ud i verden på ferie – især efter COVID-19 og i en på mange måder mere usikker verden.
Og på ferie, det skal danskerne. Siden pandemien slap sit tag i verden, har man oplevet et enormt rejseboom hos Spies og generelt i branchen. Kombineret med en vejrmæssigt halvsløj dansk sommer har man virkelig haft travlt rundt om på de mange rejsemål igen i år. Den forestående efterårsferie ser også ud til at slå alle rekorder – således sender Spies over 10.000 gæster afsted i dagene op til uge 42 og har derfor også sat ekstra charterfly ind for at imødekomme den store efterspørgsel.
Jan Vendelbo understreger da også, at kåringen som bedste charterrejsearrangør på ingen måde får hans team til at hvile på laurbærrene: ”Den her pris er et kæmpe skulderklap og bekræfter os i, at vi gør det rigtig godt på hele kunderejsen. Men den forpligter også, og man kan være sikker på, at vi står endnu mere på tæer i dag, end vi gjorde i går”, smiler en glad direktør, der kunne fejre sejren og den store anerkendelse med sine kolleger i Spies og Spies’ flyselskab, Sunclass Airlines, i går aftes.
Danish Travel Award arrangeres af Travelmedia Nordic (herunder Check-in.dk, Standby.dk og Turisme24.dk) og var den 26. af sin slags. Der blev i alt uddelt priser i 24 kategorier. Spies vandt i kategorien Bedste charterarrangør. En kategori, der beskrives som ”Danskbaserede charterarrangører, der gennemfører serieproducerede rejser primært med charterfly”. Spies’ flyselskab Sunclass Airlines blandede sig også i toppen, og fik en flot andenplads i kategorien “Bedste danske charterflyselskab”.
For yderligere information eller interview kontakt kommunikations- og pressechef Sofie Folden Lund: sofie.lund@spies.dk / 26362377.
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Billeder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

