Spies Rejser lancerer nyt online børneunivers
7.2.2023 08:00:00 CET | Spies | Pressemeddelelse

Med over 55 millioner visninger på YouTube er Spies’ populære maskotter Lollo & Bernie fast inventar hos børnefamilier rundt om i Norden, ligesom de to maskotter rejser rundt mellem selskabets destinationer og tager imod de mindste gæster på 21 af Spies’ familiehoteller rundt om i verden. For at imødekomme den enorme popularitet lancerer den nordiske rejsekoncern bag Spies nu et digitalt Lollo & Bernie univers i alle fire nordiske lande.
Inden sommerferien starter har halvdelen af Spies’ chartergæster med stor sandsynlighed bestilt en rejse til et af de 21 hoteller, hvor børn kan møde giraffen Lollo og bjørnen Bernie til en dans, et kram eller gymnastik ved poolen. Alene i vinterferiens uge 7 og 8 forventer man fra Danmarks største rejsearrangør at sende ca. 3000 børnefamilier afsted på ferie til Lollo & Bernie-hoteller under sydens sol.
Nu lanceres så også lollobernie.com, en helt ny platform med en webshop, Lollo & Bernie Club og en omfattende line-up af dans og aktiviteter, som man kan genkende fra sin familieferie. Med lanceringen håber man, udover at imødekomme de mange Lollo & Bernie-fans, også at nå ud til dem, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med Spies’ maskotter. Kvinden bag de to maskotter for Spies’ nordiske koncern, Nordic Leisure Travel Group, Sharni Breinholt siger:
” Vi har indtil nu følt, at vi "mistede" børnefamilierne lidt, når de kom hjem fra en ferierejse. Derfor er jeg meget begejstret for, at vi nu kan forlænge ferieeffekten og byde alle børnefamilier velkommen i Lollo & Bernies magiske verden rent digitalt. Med den nye platform kan vi både øge kendskab og udvide konceptet yderligere, ligesom vi også vil investere endnu mere i e-commerce og digitale oplevelser, som der er gode forudsætninger for med dette univers”, siger hun.
Om Lollo & Bernie
Lollo & Bernies historie strækker sig flere årtier tilbage. Lollo blev "født" allerede i midten af 1970'erne og fik siden følgeskab af Bernie i 1994. Gennem årene har varemærket udviklet sig og er et yderst populært element i rigtig mange børnefamiliers ferierejse med Spies. Maskotternes film på YouTube har over 55 millioner visninger på nordisk plan, og de små tøjdyr er nogle af de mest solgte varer i webshoppen, på Spies’ egne Sunclass Airlines-fly og ude på hotellerne.
Lollobernie.com er udviklet in-house hos Spies/Nordic Leisure Travel Group og er tilgængelig for alle. For at blive medlem af Lollo & Bernie Club skal man være fyldt 18 år, hvorfor det vil være et medlemskab man har som familie.
For yderligere information, kontakt kommunikationschef Sofie Folden Lund, Sofie.lund@spies.dk 26 36 23 77
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Billeder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



