Spies satser på rekordantal træningsrejser i 2022
16.9.2021 06:00:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse

Noget tyder på, at danskerne trænger til at komme ud af coronaformen og tilbage til et aktivt liv fyldt med bevægelse og rejseoplevelser. Hvis man kigger i tallene hos Danmarks største rejsearrangør, Spies, der generelt oplever et boom i rejser her i efteråret – så er der ikke mindst stor efterspørgsel på træningsrejser de næste par måneder. Specielt yogarejser hitter. Her er 12 ud af 15 ture i efteråret nu fuldstændig udsolgt. Nu åbner Spies så op for en stor mængde træningsrejser i 2022 indenfor blandt andet yoga, cykel og vandring. Med over 35 træningsrejser alene i årets første halvdel tegner 2022 til at blive den største satsning nogensinde indenfor sports- og træningsrejser for Spies.
Der bliver rig mulighed for at få pulsen op, sindet i ro og teknikken finpudset i 2022. Op mod 4.000 danskere regner man hos Spies med at sende afsted på sports- og træningsrejser i 2022, enten i private grupper eller som en del af nye træningsfællesskaber. Cykel- og yogarejser ligger ikke overraskende i front og tegner sig for ca. 85 procent af alle træningsrejser indtil videre. Men også tennis-, padel- og vandreferier ventes at blive populære til næste år.
Indtil videre har over 35 træningsrejser fundet vej til programmet hos Spies i første halvdel af 2022, og man forventer, at der kommer yderligere til, ligesom man i de kommende måneder vil lancere efterårets program. Den store satsning på træningsrejser handler om dels at imødekomme gæsternes stigende ønsker om endnu mere bevægelse i deres ferier – og at tilbyde flere skræddersyede træningsforløb under optimale forhold.
Kommunikationschef, Sofie Folden Lund, siger: ”Den stigning, vi har set i Danmark igennem en del år indenfor især cykling og yoga, slår stærkt igennem i danskernes rejseønsker. Men også nye sportsgrene som eksempelvis padeltennis – og ikke mindst vandreture, der virkelig er blevet populært under corona-lockdown - vinder frem. Det vil vi, som Danmarks største rejsearrangør, selvfølgelig imødekomme med en bred vifte af træningsstilbud og skræddersyede sportsrejser.”
Sofie Folden Lund påpeger desuden, at man udover de helt skræddersyede og tematiserede træningsrejser, også skruer endnu mere op for udbuddet af hoteller med sportsfaciliteter for hele familien. I 2022 vil man således kunne vælge imellem hele 29 træningshoteller, hvor man som gæst helt selv vælger, om man er på en træningsrejse med ferie eller en ferierejse med træning.
Læs mere om de nye træningsrejser med instruktører i 2022 her Aktiv ferie og sportsrejser | Spies
For yderligere info kontakt: Kommunikations- og pressechef Sofie Folden Lund: sofie.lund@spies.dk/ 26 36 23 77
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Billeder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



