Spies sender fly til Kap Verde for første gang i halvandet år
26.10.2021 06:15:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse

I dag kan de første danskere flyve med Spies direkte til Kap Verde, der dermed bliver den fjerde charterdestination, rejsearrangøren åbner for i deres vinterprogram 2021/22, hvor også Gran Canaria, Madeira og Tenerife er at finde. Og med dagens afgang til den solbeskinnede ø ud for Afrikas vestkyst kan Spies endelig sende deres egne charterfly på vingerne til rejsemål ud over Europas grænser. Det er en milepæl for Danmarks største rejsebureau, der ser frem mod stort set udsolgte Kap Verde fly fra Danmark de næste uger. Især børnefamilier strømmer til rejsemålet, der er steget med hele 27 procent i bookinger sammenlignet med før pandemien.
Hver tiende gæst, der i løbet af de næste uger stiger ud af et Sunclass Airlines fly på Spies’ mest eksotiske charterrejsemål siden pandemien, er under 12 år. Kap Verde er i den grad blevet populært blandt børnefamilier. I dag kan man så endelig igen sende egne fly afsted på den godt 5000 kilometer lange tur. Ikke siden 13. marts 2020 har Spies fløjet deres chartermaskiner så langt. Produktchef Carlos Cebrian glæder sig naturligvis over, at det nu igen er muligt at give danske feriegæster direkte adgang til så eksotisk og børnevenligt et vinterrejsemål. Han siger:
”Kap Verde er over de seneste år blevet mere og mere populært hos vores gæster – og har været savnet i programmet det sidste halvandet år som en perfekt mellemting mellem de sydeuropæiske ferieøer og langdistance rejsemål som Thailand og Den Dominikanske Republik. Det er skønt at se, at vi atter er på vingerne direkte fra København ”, lyder det fra Carlos Cebrian, der kan fortælle at Kap Verde er helt uproblematisk at rejse til for færdigvaccinerede danskere, når blot man har coronapas og udfylder en indrejseformular inden afrejse.
Selvom det stadig er de klassiske rejsemål som Gran Canaria og Tenerife, der ligger helt i top, så forventer man hos Spies, at Kap Verde tager fart hen over vinteren. Og med 10 procent flere bookinger i november end før pandemien, tegner vintersæsonen i det hele taget lys for landets største rejsebureau. Her er man netop er på vej ud af en efterårsferie, som ikke er set travlere nogensinde.
Top-10 over Spies' mest bookede vinterrejsemål 2021/22:
- Gran Canaria
- Tenerife
- Madeira
- Kap Verde
- Rom
- Phuket
- Malaga
- Dubai
- Paris
- Maldiverne
For yderligere information kontakt kommunikationschef Sofie Folden Lund, sofie.lund@spies.dk / 26 36 23 77
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden Lund
Kommunikationschef
sofie.lund@spies.dk
26 36 23 77 - kun for pressehenvendelser. Øvrige henvendelser henvises til vores kundeservice: 70 10 42 00
Billeder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies leverer rekordomsætning i nyt årsregnskab31.3.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Spies Rejser realiserer i regnskabsåret 2024/25 den højeste omsætning i selskabets historie med en vækst på 3,4 % til 2,08 mia. kr. Samtidig rejste mere end en kvart million gæster med selskabet. Året har været præget af stærk efterspørgsel, høj produktionsaktivitet og en kapacitetsudnyttelse på branchens absolutte topniveau.
Sunclass Airlines leverer trecifret millionresultat og markant forbedring af bundlinjen31.3.2026 08:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største charterselskab, danske Sunclass Airlines, der årligt flyver 2,1 millioner gæster på ferie, leverer i regnskabsåret 2024/25 en markant forbedring med et resultat før skat på 123 mio. kr. mod 4 mio. kr. året før.
Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


