Institutleder bliver ny dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
23.1.2024 15:06:49 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Professor Vibeke Koushede overtager 1. maj dekanposten efter professor Mikkel Vedby Rasmussen, som siden 1. maj 2019 har stået i spidsen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Det er en forsker og leder med alsidig baggrund, som 1. maj bliver dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Vibeke Koushede er oprindelig uddannet jordemoder i England, inden hun blev Master of Public Health (MPH) og dernæst ph.d. i socialfarmaci – begge fra Københavns Universitet.
Brobygger og førende forsker
De seneste 14 år har hun arbejdet med at bygge bro mellem forskning, uddannelse, policy og praksis. Hun har omfattende erfaring med social innovation og med at udvikle og lede store tværfaglige og tværsektorielle projekter og partnerskaber. Siden 2020 har Vibeke Koushede været institutleder på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Hun er professor i mental sundhedsfremme og er en af de førende forskere på sit felt både nationalt og internationalt.
- Med sin omfattende indsats har Vibeke Koushede tydeligt vist, at hun kan bringe forskningsmæssig viden og kompetencer i spil og samarbejde og skabe resultater på tværs af faglige og organisatoriske skel. Vibeke er en empatisk, inddragende og visionær leder, og jeg glæder mig til, at hun med sin tværfaglige tilgang bliver en del af universitetets øverste ledelse, siger rektor Henrik C. Wegener.
Blik for samfundets behov og det nære
Den kommende dekan har gennem årene deltaget i et væld af ekspertgrupper og bestyrelser. Hun er blandt andet medlem af Djøfs Trivselsalliance, af regeringens trivselskommission – der skal finde løsninger på den stigende mistrivsel blandt børn og unge – og bestyrelsesmedlem i Mary Fonden.
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal være et forsknings- og uddannelsesmæssigt kraftcenter til at forstå og forklare, hvordan og hvorfor mennesker og organisationer handler, som de gør, i relation til det omgivende samfund. Og vi skal bringe vores viden og kompetencer endnu mere i spil for i fællesskab og sammen med omverdenen at skabe innovative løsninger for en bæredygtig fremtid. På det nære plan vil jeg som dekan arbejde for et studie- og arbejdsmiljø, hvor man trives, og som man kan være stolt af. Ingen kan alt, alle kan noget, og sammen kan vi mest, siger Vibeke Koushede.
Udfordringer forude
Foruden en række store opgaver i forbindelse med implementering af universitetets nye strategi, administrationsreform og kandidatreform står Det Samfundsvidenskabelige Fakultet over for en kommende flytning til Søndre Campus.
Se Vibeke Koushedes cv i nyheden på Københavns Universitets hjemmeside.
Kontakter
Vibeke Jenny Koushede
Institutleder, professor
Institut for Psykologi
Københavns Universitet
vjk@psy.ku.dk
Telefon: 35 32 05 11
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Dog training choices reflect owners’ ethical views on animals5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
A new study from the University of Copenhagen explores how dog owners’ ethical views on animals are reflected in the training methods they use. The findings may give dog owners new insight into why they choose certain training approaches over others.
Straf eller godbid afslører hundeejeres etiske syn på dyr5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Københavns Universitet har undersøgt, hvordan hundeejeres etiske syn på dyr hænger sammen med, hvilke træningsmetoder de bruger. Det kan være en øjenåbner for hundeejere, der vil forstå, hvorfor de vælger netop de træningsmetoder, de gør.
Mødre uden særlig fedtsyre i blodet får oftere børn med astma1.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lille molekyle i gravide kvinders blod kobles sammen med børns risiko for at udvikle småbørnsastma og luftvejsinfektioner, viser nyt studie.
Første psykiatriske indlæggelse bliver for de fleste starten på et langvarigt sygdomsforløb30.4.2026 10:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Ved at følge en gruppe unge med psykiske problemer gennem 20 år har forskere fra Københavns Universitet fundet, at hele 95 procent igen kommer i kontakt med hospitalspsykiatrien. Samtidig har patienterne en tydelig social slagside, og det peger på, at første indlæggelse er et kritisk vindue for at sætte ind med massiv støtte.
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum