FIT for LIVET

Pausering af Wegovy ved narkose

Del

Ved operation eller kikkertundersøgelse i narkose, hvor det er vigtigt, at maven er tom, anbefaler FIT for LIVET pausering af Wegovy. Wegovy forsinker tømningen af mavesækkens indhold, hvorfor de almindelige, standardiserede fasteregler ikke nødvendigvis er tilstrækkelige. 

wegovy og narkose
Foto: Hush Naidoo Jade Photography, Unsplash

Der foreligger endnu ikke danske kliniske retningslinjer for, hvor længe før operation eller undersøgelse med narkose patienter optimalt set bør stoppe med Wegovy.

Manglende enighed og viden

Amerikanske anæstesilæger anbefaler foreløbig 1 uges pausering ved ugentlig indtagelse, mens en gruppe canadiske anæstesilæger nævner 3 ugers pausering.

Maveindhold i lungerne under narkose er sjældent, men kan være forbundet med potentielt alvorlige risici. Et amerikansk tilfælde med en patient på Semaglutid til vægttab viste komplikationer med inhalering af mad fra maven trods 18 timers faste.

Vigtigt at informere personalet

Hos FIT for LIVET anbefaler vi som udgangspunkt vores patienter 3 ugers pausering (3 halveringstider) med Wegovy før narkose, før yderligere viden og retningslinjer foreligger.
Det er ud fra et forsigtighedsprincip og alvorsgraden af de sjældne, men potentielle konsekvenser ved inhalering af mave-tarmindhold under narkose.

Har patienterne ikke pauset medicinen, er det vigtigt, at de informerer personalet, så de nødvendige forbehold kan tages for den enkelte.

Den behandlingsansvarlige for vægttabsforløbet vil rådgive om nedtrapning, pausering og optrapning for færrest mulige bivirkninger.

Kilder: 

Patienthåndbogen, Ugeskrift for Læger: Fasteregler i forbindelse med anæstesi (2015), Jesper Nygart, Speciallæge i Almen Medicin  

Nøgleord

Kontakter

Links

Om FIT for LIVET

FIT for LIVET er en af Danmarks største online medicinske vægttabsklinikker. Klinikken er stiftet af Speciallæge i Almen Medicin, Jesper Nygart, som er tidligere ejer af Nygart Privathospital fra 1998-2016. 

Jesper har selv kæmpet med overvægt i hele sit voksenliv, indtil han tabte sig med vægttabsmedicin. I dag ønsker han at dele sin erfaring og hjælpe andre med at opnå et varigt vægttab og en bedre livskvalitet.

Følg pressemeddelelser fra FIT for LIVET

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FIT for LIVET

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye