Flere kvinder bør tilbydes hormonbehandling
Mange af FIT for LIVETs kvindelige medlemmer oplever gener i forbindelse med overgangsalderen. Der er en stor gruppe kvinder, der lider i stilhed, som ikke får hjælp. Symptomerne kan ofte afhjælpes med hormonbehandling. Nu kan kvinderne få recept og rådgivning online, hvis de lider af gener.

Kvinderne har dårlig livskvalitet
Jesper Nygart, Speciallæge i almen medicin og stifter af FIT for LIVET udtaler:
"Mange kvinder har en rigtig dårlig livskvalitet. Nogle føler, de har cement i sokkerne, kan ingenting og får ikke behandling. De kvinder ønsker vi at hjælpe."
Nogle praktiserende læger kan have modstand og bekymring ved hormonbehandling. En del kvinder oplever, at de ikke får tilbudt behandling ved egen læge. De kvinder henvender FIT for LIVET sig til.
"En stor gruppe kvinder går og lider i stilhed, får ikke nogen eller den rigtige behandling. Vi vil gøre det nemt for de kvinder, som kan have gavn af hormonbehandling på den relevante måde, og som opfylder kriterierne."
Behandler mange kvinder i overgangsalderen
Overgangsalderen kan medføre livsændrende gener på grund af de hormonelle forandringer, som mange kvinder er ramt af. FIT for LIVET har i forvejen stor erfaring med at behandle kvinder i overgangsalderen med vægttabsmedicin og kender mange af deres udfordringer.
Jesper Nygart udtaler:
"Med over 24.600 opstartet i behandling med Wegovy har vi vist, at vi med meget høj tilfredshed kan give patienterne en god og sikker behandling. Vi kan systematisere behandlingen på en sikker måde. En stor andel af gruppen, vi behandler, er lige før eller efter menopausen."
Hvilke symptomer lider kvinderne af?
I overgangsalderen stopper kroppen gradvist med at producere hormonerne østrogen og progesteron. Omkring 80% anslås at have gener i varierende grad på grund af den ophørte hormonproduktion.
Typiske gener kan være:
- Hedeture
- Uregelmæssige blødninger
- Søvnbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Tørre slimhinder
- Humørsvingninger
- Stivhed i led og muskler
Lavdosis hormonbehandling
Moderne lavdosis hormonbehandling i 3-5 år, anses i dag for sikker for raske kvinder tidligt i overgangsalderen. Den mest effektive behandling mod generelle eller svære gener er med medicin, fx tabletter, gel eller spray. Sundhedsstyrelsen anbefaler en lavdosis og kortvarig hormonbehandling, mens nogle fraråder brug af hormoner på grund af kræftrisikoen.
Brystkræftrisiko og hormoner
Der kan være en risiko for brystkræft, blodprop, hjertekarsygdom, galdevejssygdomme og muskelknuder i livmoderen ved brug af hormoner. Risikoen for brystkræft stiger ved længere hormonbehandling, men aftager inden for 1 år efter ophør og er typisk næsten væk efter 5 år. Hos dem, der har brugt hormoner i over 5 år, forsvinder risikoen ikke helt.
Risikoen påvirkes af alder, livsstil, sundhedstilstand, hormontype og dosis.
Aldersbias og høje doser i tidligere studier
Store studier har tidligere indikeret risici som brystkræft og hjerteproblemer ved hormonbehandling. De er i senere analyser blevet kritiseret for misvisende metoder og overdrivelse af risici, som kan have skabt en uproportionel frygt blandt mange kvinder.
Forsøgsdeltagerne var ofte ældre kvinder, som fik høje doser eller havde helbredsproblemer som overvægt og højt blodtryk.
Læs mere om overgangsalder og hormonbehandling her.
Kilder:
Sundhed.dk, Cancer.dk , Cancer.org
Nøgleord
Kontakter
FIT for LIVET
Tlf:61392005info@fitforlivet.dkLinks
Om FIT for LIVETs hormonbehandling
FIT for LIVET tilbyder hormonbehandling med recept og ubegrænset rådgivning for 199,- hver fjerde uge.
Behandlingen indebærer grundig screening og vurderering af egnethed til hormonbehandling. Opfølgning sker via regelmæssige spørgeskemaer indtil symptomlindring og herefter årligt eller efter behov. Behandlingen justeres i forhold til symptomer og eventuelle bivirkninger.
Følg pressemeddelelser fra FIT for LIVET
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FIT for LIVET
BMI-krav blokerer for behandling af risikopatienter18.2.2025 14:00:00 CET | Aktuelt
BMI er en forældet målemetode til at vurdere sundhedsrisiko og helbredstilstand. Den tager heller ikke højde for etniciteter og kropsbygninger. FIT for LIVET ville gerne give flere mulighed for behandling med vægttabsmedicin, selvom de er inden for BMI-grænserne.
Prisfald på Eli Lillys vægttabsmedicin Mounjaro3.2.2025 09:00:00 CET | Nyhed
Mounjaro bliver 27% billigere på laveste dosis. Fra den 3. februar falder startdosis på 2,5 mg Mounjaro i Danmark fra 2.157,55 til 1.579,65 kr. Prisen svarer til 1 måneds forbrug af vægttabsmedicinen fra amerikanske Eli Lilly.
Kroppen husker fedme efter vægttab17.1.2025 09:40:39 CET | Aktuelt
Fedme kan ændre fedtvævet på en måde, som kroppen husker. Denne 'fedmehukommelse' kan forstyrre reguleringen af vægt og metabolisme, selv efter vægttab, og føre til vægtøgning og yoyo-vægt. Et nyligt forsøg viser, at fedtceller kan huske fedme i måneder eller år efter vægttab - og dermed fortsat påvirke kroppens funktioner negativt.
Kan Wegovy afhælpe PCOS?14.11.2024 14:42:01 CET | Aktuelt
Kvinder med metabolistiske symptomer fra PCOS kan have gavn af GLP-1-medicin. Nogle kvinder på medicinen oplever forbedringer af symptomer som nedsat vægtøgning, lavere insulinproduktion samt forbedret blodtryk og kolesterolniveauer. Flere med symptomerne mærker, at blodsukkeret bliver stabiliseret og trætheden reduceret. Symptomer på PCOS varierer fra patient til patient, og ikke alle har metabolistiske symptomer.
Mounjaro anbefales ved moderat og alvorlig fedme28.10.2024 10:00:41 CET | Nyhed
Mounjaro fra amerikanske Eli Lilly fås nu i Danmark og er ifølge kliniske studier nu den mest effektive vægttabsmedicin. Patienter kan selv vælge mellem Wegovy eller Mounjaro. FIT for LIVET anbefaler Mounjaro til patienter med et BMI over 35.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum