Region Sjælland

PsykInfo livetalk: Forældre med ADHD

Del

Tirsdag den 6. februar sender PsykInfo Region Sjælland en livetalk, der handler om, hvordan man kan håndtere de udfordringer, man kan opleve som forælder med ADHD. I livetalken medvirker to kvinder, der er mødre og begge selv har ADHD.

Når man har ADHD, kan man opleve udfordringer i hverdagen. Får man børn, kan man som forælder blive sat yderligere under pres.

I denne livetalk sætter PsykInfo fokus på, hvad opmærksomhedsforstyrrelsen gør, og hvad der kan være hjælpsomt i hverdagen med sine børn, når man som forælder har ADHD.

Seerne kan møde to kvinder, der begge har ADHD, og som er mødre; en sygeplejerske med mange års erfaring fra børnepsykiatrien, men også mange års erfaring som mor, samt en EN AF OS-ambassadør, der er mor til en lille datter. Begge vil denne aften dele deres erfaringer med, hvad der hjælper dem, så andre kan hente inspiration.

Livetalken er et online arrangementet, som kan ses på skærmen hjemmefra ved at klikke ind på PsykInfos Facebookside, hvor der livestreames. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de medvirkende i kommentarfeltet.

TID OG STED:
Dato: Tirsdag den 6. februar kl. 19-20
Sted: På www.facebook.com/psykinfosjaelland

Kontakter

Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, 40 36 53 78

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland

Region Sjælland: Økonomiaftale udvikler sundhedsvæsnet og sætter spot på ulighed1.6.2024 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Med aftalen om regionernes økonomi for 2025 gives et samlet løft på næsten 2 mia. kr. ekstra til driften samt 600 mio. kr. til allerede i år at tøjle stigende udgifter. Regionsrådsformand Heino Knudsen glæder sig over en god aftale med regeringen og er særligt tilfreds med, at det er lykkes at få en pulje på 100 mio. kr. med i aftalen til at bekæmpe ulighed i sundhed i Region Sjælland og Region Nordjylland.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye