Nivaagaards Malerisamling

Franciska Clausen - en kunstnerisk pioner. Agnete Braad om sin nye roman FRANCISKA

Del

FOREDRAG 11/10 kl. 17 på Nivaagaards Malerisamling

Som den eneste dansker blev kunstmaler Franciska Clausen (1899-1986) i begyndelsen af 1900-tallet indlemmet i den internationale avantgarde og tog nye malerteknikker med hjem til Danmark. Forfatter Agnete Braad har netop udgivet romanen FRANCISKA og fortæller her historien om den talentfulde unge kvinde, der i 1917 forlader sit velstillede barndomshjem i Åbenrå for at følge drømmen om at blive kunstmaler og lykkes med at følge undervisning hos tidens dygtigste malere i de europæiske storbyer. Franciskas kamp for at blive kunstner er kompromisløs, og hendes liv former sig helt usædvanligt for samtiden.

Agnete Braad fortæller om processen med romanen og fascinationen af Franciska Clausen. Undervejs læses udvalgte passager op fra nyudgivelsen. 

Om FRANCISKA

Den unge Franciska Clausen har en ekstraordinær sans for farver og former og er med til at udvikle malerkunsten i den nye verden, der bryder frem i Europa i tiden efter 1. verdenskrig. I det toneangivende avantgardemiljø i Berlin, München og Paris må Franciska, som de andre kvindelige kunstnere, kæmpe hårdt for fodfæste og anerkendelse i et mandsdomineret kunstmiljø, hvor kvinderne skulle klippe sig korthårede og forblive barnløse for at blive taget alvorligt.

Franciskas møde med den berømte franske maler Fernand Léger bliver skelsættende, og hun blomstrer i deres arbejdsfællesskab og kærlighedsforhold, men da hendes familie ikke længere kan støtte hende økonomisk, bliver det en kamp at overleve. Franciska kan undvære mad og tøj, men ikke sit arbejde i atelieret med farver, cirkler, kvadrater, linjer og cylindere.

I 1931 vender hun hjem til Danmark med impulser fra den europæiske avantgarde, men hendes radikale værker møder modstand i den danske kunstverden, der ikke forstår hendes nye tanker. 

Romanen er både en fortælling om en fandenivoldsk pige, der bliver kvinde og kunstner i en tid med et snævert kvindesyn, om det anti-borgerlige liv, om kærligheden som skabende fællesskab og om livet som kæmpende kunstner.

Om Agnete Braad

Forfatter og idéhistoriker Agnete Braad (f. 1976) debuterede i 2012 med den selvbiografiske roman Som om hun bare lagde røret på og forsvandt og udgav i 2016 samtidsromanen En anden kvinde end mig. Hun har i mange år arbejdet i kulturbranchen på bl.a. Testrup Højskole, Danmarks Radio og Louisiana Museum of Modern Art. 

null



Foredrag 11. oktober kl. 17: Agnete Braad om FRANCISKA

Pris: 100 kr. inkl. entre til museets udstillinger / 70 kr. for årskortholdere.

Billetbestilling via hjemmesiden: www.nivaagaard.dk

Torsdag 6. oktober kl. 17 er der læsekreds om romanen i museets havefoyer: Alle er velkomne - gratis deltagelse.

Kontakter

Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81

Billeder

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

WETLAND – Michael Kvium: 2. plads over mest besøgte udstillinger19.2.2025 13:15:27 CET | Pressemeddelelse

’Hvis den her udstilling var en sang, ville det være en blues’, har Michael Kvium sagt om WETLAND, der blev skabt som en totalinstallation til Nivaagaards Malerisamling og netop har haft sin allersidste åbningsdag. Besøgstallene er imidlertid ingen blues: Hele 38.682 gæster har besøgt det rørende og foruroligende Kviumske univers, hvilket giver udstillingen en fornem 2. plads over museets mest besøgte udstillinger nogensinde.

TALK: Kunstnerkolonien i Hornbæk17.2.2025 11:32:29 CET | Pressemeddelelse

Kom helt tæt på fire af de medvirkende kunstnere i Kunstnerkolonien i Hornbæk, når de træder op på scenen til en samtale om deres kunstneriske virke. Michael Thouber, direktør for Ny Carlsbergfondet, er moderator, når Jeannette Ehlers, Noah Umur Kanber, Christian Schmidt-Rasmussen og Kasper Eistrup giver et indblik i deres arbejde og i skabelsesprocessen bag kunstværkerne i DR's aktuelle serie og udstillingen på Nivaagaards Malerisamling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye