Prisvindende forfatter om Zahrtmanns kunst og tid

Tirsdag 26. april kl. 17 besøger forfatter Rakel Haslund-Gjerrild Nivaagaards Malerisamling og fortæller om sin aktuelle, prisvindende roman Adam i Paradis - om kunstmaleren Kristian Zahrtmann.
70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle, og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.
Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer – og om kærlighed på trods.
Adam i Paradis udkom i maj 2021 til flotte anmeldelser og er allerede trykt i 5. oplag. Romanen har vundet Weekendavisens Litteraturpris og er dette forår nomineret til både Nordisk Råds litteraturpris, Politikens Litteraturpris og Montanas Litteraturpris, indstiftet af Dagbladet Information.
Juryen for Nordisk Råds litteraturpris har bl.a. fremhævet flg. i sin motivation:
(...) det kræver intet særligt kendskab til hverken maleren eller hans tid at læse romanen. Kristian Zahrtmann eksisterer gennem Rakel Haslund-Gjerrilds suveræne fortællekraft. Og som hun dog kan fortælle. (...) I 'Adam i Paradis' forener Haslund-Gjerrild den klare tanke med det sansemættede Hun tilbyder os adgang til et menneske, hvis tørst efter meningsfuldhed udvisker en verden, der, som Haslund-Gjerrild selv formulerer det, tager sig ud som en falmet serviet.

Torsdag 21. april kl. 17 er der læsekreds om romanen i museets havefoyer – deltagelse er gratis.
Foredragspris: 100 kr. inkl. entre til museets udstillinger / 70 kr. for årskortholdere.
Cafeen serverer aftenens ret til 145 kr. efter foredraget. Kan bestilles sammen med billetten på museets hjemmeside: nivaagaard.dk
Pressefotos kan downloades nedenfor.
Kontakter
Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81
Billeder
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Bloomsbury TALKS: Kunsten at leve - kunsten at diskutere25.4.2025 12:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Den aktuelle Bloomsbury-udstilling inspirerer til nutidens tanker om, hvordan vi indretter vores liv. For 100 år siden mødtes de toneangivende britiske pionierer inden for kunst, økonomi, litteratur og filosofi i torsdagsklubber for at diskutere tidens strøminger. Nu inviterer Nivaagaards Malerisamling til at gøre kunsten efter i to tværfaglige TALKS om kunstneriske fællesskaber og fremtidens økonomiske samfundsstrukturer.
Nyt lydværk i Nivaagaards Park: Ann Lislegaards 'Extinction - The Lost Voices'22.4.2025 12:51:30 CEST | Pressemeddelelse
Tag plads på bænkene og oplev Ann Lislegaards lydværk af udsatte fuglestemmer, der besøger Nivaagaards Park og blander sig med parkens eksisterende fuglesang - fra den 24. april til 19. oktober 2025.
Metro-omvisning med kunstner Christian Schmidt Rasmussen3.4.2025 13:33:39 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Nivaagaards Malerisamlings aktuelle udstilling med 'Kunstnerkolonien i Hornbæk' inviterer museet på omvisning med en af kunstnerne, Christian Schmidt Rasmussen. Turen går uden for museet til metrostationen Mozarts Plads i Sydhavnen, hvor Christian Schmidt Rasmussen har skabt det monumentale værk 'Ud af barndommen'. Han fortæller om tilblivelsen og fører publikum ind i den rigdom af detaljer og historier, der findes i værket.
Jazzkoncert: Stefan Pasborg Trio med Carsten Dahl & Frederik Lundin26.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trommeslager Stefan Pasborg har inviteret to af Danmarks andre store jazzmusikere med i sin nye super-trio: Carsten Dahl på piano og Fredrik Lundin på saxofon. Oplev trioens koncert på Nivaagaards Malerisamling den 3. april - adgang til den nyåbnede Bloomsbury-udstilling er med i billetten.
Foredrag: Danske queermiljøer20.3.2025 09:42:05 CET | Pressemeddelelse
Dragperformer Chantal Al Arab og Lars Henriksen tager i anledning af museets aktuelle Bloombury-udstilling gæsterne med på en genfortælling af danmarkshistorien med fokus på queeridentitet og de begivenheder, der har været med til at forme det danske samfunds syn på LGBT+-miljøet i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum