Coop Danmark A/S

SuperBrugsen, Kvickly og Coop på jagt efter nye, spændende varer

Del

Sammen med Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, leder SuperBrugsen, Kvickly og Coop efter innovative producenter til Produktprisen 2024.

 

Siden 2014 har hundredevis af små aktører og passionerede gastronomer tilmeldt deres produkter til Produktprisen, der sætter fokus på kvalitet, innovation og lokal forankring. Nu kåres årets vindere med SuperBrugsen, Kvickly og Coop som sponsorer og partnere af konkurrencen.

"Vi er glade for at indgå partnerskabet med Sol over Gudhjem om Produktprisen 2024. Vi har altid fulgt vinderne af konkurrencen nøje, da det er et kvalitetsstempel for gode produkter. Med samarbejdet ønsker vi at støtte udviklingen af danske fødevarer og give fremtidens madiværksættere mulighed for at inspirere både danskerne og vores kunder med nye smagsoplevelser,” lyder det fra kategoridirektør Jeff Salter, Coop.

Lasse Andersen stifter og direktør GRØD vandt Produktprisen 2023 i kategorien MAD, hvilket har været utrolig givende for GRØDs ambitioner; ”At vinde Produktprisen er den største anerkendelse, man kan opnå her i Danmark. Det har været enormt værdifuldt at få et skulderklap fra nogle af landets bedste kokke. Det giver en troen på, at man har gang i det rigtige, og lysten til at blive ved med at udvikle.”

Produkter fra øverste hylde

Et ekspertpanel med nogle af Danmarks mest anerkendte kokke og fagfolk, smager og vurderer alle tilmeldte produkter. Dommerne udvælger tre produkter til finalen i kategorierne: Mad, Drikke, Konfekture og Innovation. Under finalen kåres også ”Publikumsprisen”, der gives til den producent der har opnået flest stemmer blandt publikum i Gudhjem og efterfølgende af SuperBrugsen, Kvickly og Coops kunder.

Vi håber at få mange tilmeldinger til Produktprisen 2024 fra hele landet. Vi har set, hvordan tidligere vindere har løftet deres produkter til at blive et produkt fra ’øverste hylde’. Men det er ikke kun vinderne, der går hjem med respons fra dommerpanelet. Alle producenter får kvalificeret feedback på videreudviklingen af deres tilmeldte produkter fra nogle af Danmarks dygtigste kokke, sommelierer og indkøbere, og det er virkelig uvurderligt at få hjælp fra nogle af landets bedste fagfolk, når man er en lille producent,” siger Mikkel Marschall og fortsætter: ”Vi glæder os til at samarbejde med SuperBrugsen, Kvickly og Coop om at løfte Produktprisen til næste niveau.”

Produktprisen 2024 rykkes til København

Grundet den stigende interesse for Produktprisen rykkes årets finale til København for at sætte mere fokus på producenterne og deres produkter. Finalisterne deltager stadig til markedet under Sol over Gudhjem, hvor de har mulighed for at møde nye kunder, samt sælge deres produkter.

Vi har rykket finalen til København, så producenterne får mere synlighed. Programmet til Sol over Gudhjem er efterhånden ved at være tætpakket med de tre kokkekonkurrencer (hoved-, dessert- og kantinekonkurrencen red.), og Produktprisen var simpelthen ved at vokse ud af Gudhjem. Derfor giver vi Produktprisen sin egen platform, så vi rigtig kan hylde producenterne og deres produkter, lyder det fra Mikkel Marschall, direktør af Sol over Gudhjem.

Produkter til Produktprisen skal tilmeldes konkurrencen senest 24. april 2024. Man kan læse mere og tilmelde sit produkt på sogk.dk/produktpris/

For yderligere information eller materiale, kontakt:  

Mikkel Marschall, Direktør Sol over Gudhjem, +45 2161 5476, mikkel@sogk.dk

Sissel Geel Weirsøe, Coop Kampagner & Branding, +45 2834 sissel.weirsoee@coop.dk

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop forenkler og øger fokus på kerneforretningen27.6.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Med Konkurrencestyrelsens godkendelse af aftalen mellem Coop amba og OK kan Coop Danmark nu for alvor fortsætte rejsen med atter at gøre Coop Danmark til en lønsom virksomhed, der fortsat går forrest på ansvarlighed med stor lokal forankring. ”Med aftalen har vi fået tilført kapital til at investere i vores butikker og til at træffe de nødvendige beslutninger. Enkelthed og fokusering bliver nogle af de centrale elementer i den indsats, vi har sat i gang, og nu foretager vi nogle nødvendige tilpasninger, for at vi kan sikre fundamentet for et lønsomt Coop. Et Coop, der fortsat skal være den bedste arbejdsplads for de ca. 40.000 kollegaer og et mere attraktivt sted at handle for de ca. 800.000 daglige kunder i SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount”, siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen. Coop sælger således 35 butikker og lukker 19 butikker landet over. Der pågår i øjeblikket forhandlinger om salg af yderligere et antal butikker. Samtidig forhandles der med udlejere om nedsætte

Coops IT-selskab fortsætter væksten24.6.2024 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse

Lobyco – der er specialiseret i digital kommunikation mellem detailhandel og forbrugere – øgede i 2023 omsætningen fra 142 mio. kr. til 156 mio. kr. Resultatet blev et overskud på 8,9 mio. kr. mod 11,1 mio. kr. året før. En væsentlig årsag til væksten i salget er, at flere internationale aktører er begyndt at anvende Lobycos løsninger, som danskerne kender fra bl.a. den prisvindende og meget anvendte Coop App. Lobycos produkter anvendes nu af kæder i Nordamerika, New Zealand, Island, Rumænien, Irland, Finland, Grønland og selvfølgelig Danmark. Og er på vej ud på flere markeder. ”Der er i hele verden lige nu stor interesse for at flytte kommunikationen over på effektive digitale kanaler, som kan give kunderne nogle ekstra fordele. De resultater, vi har skabt med Coop Appen, åbner døre på mange markeder, fordi vi kan dokumentere, at man kommer effektivt ud til mange kunder på denne måde,” siger adm. direktør Jan Madsen, Lobyco. Coop Appen er Danmarks førende digitale medlems- og loyalite

Ny adm. direktør for Coop6.6.2024 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Thor Skov Jørgensen, 42 år, tiltræder 19. juni som ny adm. direktør/CEO for Coop Danmark A/S. Han kommer fra jobbet som finansdirektør/CFO i energiselskabet OK. “Efter at vi har haft en grundig afdækning af mulige kandidater, er vi overbeviste om, at vi med Thor har fundet den helt rigtige CEO til at stå i spidsen for de omfattende forandringer, som Coop skal igennem. Jeg har haft fornøjelsen af at lære Thor at kende igennem de seneste 6 måneder og har mødt et godt menneske, en god leder og en yderst kompetent dagligvareleder. Thor vil sikre et stærkt fokus på drift og lønsomhed og samtidigt styrke Coops særkende, herunder vores kollegaers potentiale og forstærke Coops position på markedet,” siger bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst. Coop indgik for knap to måneder siden en historisk aftale med OK, der indebærer, at OK køber en del af Coop Danmark og sammen med Coop amba tilfører selskabet to milliarder kr. i ny kapital. Med aftalen får OK bestemmende indflydelse over Coop Danmark. Lig

700 Coop-butikker holder åbent Grundlovsdag3.6.2024 08:34:48 CEST | Pressemeddelelse

Alle større butikker skal være lukkede Grundlovsdag, 5. juni. Men de mindre butikker må gerne holde åbent. Derfor kan man på onsdag handle helt som normalt i ca. 700 af Coops butikker. Det er først og fremmest Brugsen/Dagli´Brugsen og 365discount, hvor godt 630 butikker holder åbent hele Grundlovsdag. De resterende er Kvickly og SuperBrugsen, som er placeret ved havne- eller turistområder, hvor der er dispensation for lukkeloven. Man kan se åbningstiderne i den lokale butik, på butikkens hjemmeside eller i Coop appen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye