Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Selvmordstruede hjælper hinanden når livet er svært

Del

På lukkede online fora finder selvmordstruede støtte hos hinanden i perioder med svære tanker. De finder et trygt rum med ligesindede, som offentlige tilbud ikke kan tilbyde, fortæller forskerne bag studiet.

Foto: Canva.
Foto: Canva.

Selvmordstanker er et svært emne at tale om – især når det handler om samtalen med familie og venner. Når man lever med selvmordstanker, ønsker man ofte at skåne familie og venner, og man kan samtidig opleve, at man ikke får dækket sit behov i sundhedssystemet.

Omtrent 600 mennesker dør hvert år til selvmord i Danmark. Der er hver dag ca. 20 der forsøger selvmord – og to af disse dør af det. Hvert femte dødsfald blandt unge skyldes selvmord, og selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt de 10-24 årige. Flere mænd end kvinder dør som følge af selvmord.

Tidligere har medierne fremhævet, at unge finder inspiration til for eksempel selvskade på internettet. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet dog, at selvmordstruede danskere faktisk finder hjælp og støtte hos ligesindede i lukkede grupper på internettet  til at tackle de svære tanker .

”Overordnet fandt vi, at denne gruppe af mennesker gerne vil have hjælp. Men vi fandt også, at det er udfordrende at få hjælp via det etablerede system, og de giver derfor praktiske råd til hinanden om, hvordan man navigerer i sundhedssystemet. Det kunne for eksempel være, ’hvad skal jeg sige til min læge for at være sikker på, at jeg bliver indlagt?’,” fortæller førsteforfatter til studiet Jane Brandt Sørensen, adjunkt ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

En af udfordringerne for selvmordstruede er, at de ikke nødvendigvis har overskud til at henvende sig i det formelle system, forklarer Jane Brandt Sørensen. I stedet bruger de sociale medier eller kombinerer brug af sundhedsvæsenet med medlemskab af sociale mediegrupper. Hvor andre forskergrupper har undersøgt åbne grupper, er det nye studie et af de første eksempler på, at forskere får adgang til en lukket gruppe. I de lukkede grupper skal du anmode om medlemskab for at være med, og her finder personer med selvmordstanker et trygt forum med ligesindede, når livet er svært.

Meget at lære fra grupperne

Forskerne fik adgang til en lukket gruppe på Facebook for folk, der lever med selvmordstanker. I løbet af et halvt år læste forskerne opslag og kommentarer fra gruppen, samtidig med at de interviewede både moderatorer og gruppens medlemmer.

”Moderatorerne, som styrer gruppen, har selv oplevet at have selvmordstanker. Vi fandt, at det er som en lille familie, der passer på hinanden. For eksempel følger moderatorerne nogle gange op på et medlem ved at ringe til det bosted, hvor vedkommende bor. Det er et vigtigt, men også meget stort ansvar at tage på sig, når man også selv er sårbar” siger Jane Brandt Sørensen.

Interaktionerne med de andre medlemmer af gruppen var størst, når medlemmer delte lange opslag med detaljerede beskrivelser af deres liv, hvorimod korte opslag med tilkendegivelser om en mental dårlig periode, ikke blev fulgt op af kommentarer.

”Studiet kan lære os, at vi måske ikke er gode nok til at tage imod selvmordstruede i det etablerede system. Vi kan lære meget af de lukkede grupper, som folk opsøger, fordi de giver medlemmerne en mulighed for at tale med andre, som oprigtig forstår og viser empati for en vanskelig livssituation. På den måde er det en gruppe ligesindede, der oplever forummet som et trygt rum, hvor man kan dele sine tanker og følelser. Det er vigtigt at forstå sådanne interaktioner for at kunne tilbyde den bedst mulige støtte – både til mennesker der oplever selvmordstanker og administratorer der skal navigere i at støtte medlemmerne bedst muligt ,” siger Jane Brandt Sørensen.

Jane Brandt Sørensen understreger, at der mangler forskningsetiske retningslinjer for, hvordan man som forsker mest hensigtsmæssigt arbejder i for eksempel lukkede onlinegrupper. Forskerholdet bag artiklen har derfor også udarbejdet foreløbige retningslinjer. Dem kan du læse her:

  • Overvej om Gruppen kan opfattes som værende offentlig eller privat
  • Hav en tilgang klar til at kommunikere med administratorer af gruppen
  • Overvej hvordan medlemmer af en gruppe kan blive informeret om studiet og hvordan de kan tage stilling til om de vil deltage eller ej
  • Overvej hvordan anonymitet af medlemmerne kan sikres

Hvis du kender nogen som har selvmordstanker eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre at vedkommende får hjælp.

Få hjælp her

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Du kan også skrive med en rådgiver på https://www.livslinien.dk/raadgivning/chatraadgivning#chat

Telefonen er åben fra kl. 11.00 til 05.00 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.

Nøgleord

Kontakter

Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.

Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye