1 mio. kr. til udsatte i Region Syddanmark
22.1.2024 10:04:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark har valgt at uddele 1 mio. kr. til lokale indsatser for udsatte i regionen. ”Vores region har også sine problemer at slås med når det gælder udsathed, og vi ved, at mange frivillige foreninger gør et kæmpe stykke arbejde. Det vil vi gerne støtte,” lyder det fra de regionale repræsentanter for LB Foreningen.

For første gang uddeler LB Foreningen midler målrettet lokale og regionale indsatser i Region Syddanmark. Konkret er der afsat 1 million kr., der skal gå til indsatser for mennesker i udsatte positioner i regionen. I LB Foreningen ser man også gerne, at både store og mindre organisationer byder ind med projekter i alle størrelser.
”Vi ved, at der er udfordringer med bl.a. hjemløshed, mistrivsel blandt børn og unge samt voksne med psykiske problemer. Der er heldigvis mange lokale frivillige organisationer, der med hjerte, engagement og ordentlighed, gør en stor indsats for, at disse mennesker får en mere tålelig tilværelse. Det vil vi gerne støtte i LB,” forklarer Inge Gillesberg fra Gråsten, der er en af 15 delegerede for LB Foreningen i Region Syddanmark.
Ifølge statistikker fra Social- og Boligstyrelsen er der således i Region Syddanmark over 7000 unge, der er diagnosticeret med psykisk lidelse, mere end 1000 voksne, der bor på herberger og over 2500 børn og unge er anbragte udenfor hjemmet. Dertil kommer udfordringer med ensomhed blandt ældre, stofmisbrug og psykiske problemer blandt voksne.
”Vi har et ønske om at støtte organisationer, der hjælper mennesker i udsatte positioner ind i samfundets fællesskaber. Vi har et særligt blik på indsatser, som hjælper børn og unge. Det er vi sikker på, at mange organisationer vil kunne hjælpe med og se denne million kroner som en mulighed for at gøre en ekstra indsats for nogle af de mest sårbare mennesker i vores region,” siger Torben Mørup, en anden af LB Foreningens delegerede fra Esbjerg.
Man kan søge om op til 200.000 kr., og man kan søge helt frem til 31. marts 2024. Pengene uddeles i maj 2024, når alle ansøgninger er blevet gennemgået. Interesserede kan læse mere og indsende en ansøgning på www.lbforeningen.dk/syddanmark.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkOM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 430.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 70 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring.
OM LB FORENINGEN I REGION SYDDANMARK
LB Foreningen i Region Syddanmark repræsenteres af 15 delegerede, der er valgt blandt de over 65.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring. Se mere om delegerede i Region Syddanmark på lbforeningen.dk.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum