Studerende tester en ny metode i Afrika til diagnosticering af malaria
22.1.2024 08:37:43 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Trine Juul-Kristensen og Celine Thiesen, specialestuderende ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) ved Aarhus Universitet, tester en ny metode baseret på spytprøver til diagnosticering af malaria ved Centre de Recherches Médicales de Lambaréné i Gabon i Afrika, som en integreret del af deres studier.

Metoden er udviklet som et resultat af mange års grundforskning ved MBG, og giver som noget helt nyt mulighed for at måle tilstedeværelsen af malariaparasitten i spyt. Dette giver en række fordele i forhold til eksisterende metoder, som baseres på blodprøver, der ofte kan være svært tilgængelige i epidemiske områder som Afrika.
Trine Juul-Kristensen og Celine Thiesen rejste til Gabon, et område med høj forekomst af malaria, for at udføre de første afprøvninger af metoden i et testlaboratorium. Lokale læger udtager spytprøver, og afprøvningen udføres i samarbejde med lokale forskere, ledet af overlæge og professor Ghyslain Mombo-Ngoma og VPCIR Biosciences, et spin-out firma fra Aarhus Universitet.
Personer med malariasymptomer opsøger klinikken i Lambaréné for at få stillet en diagnose. Udover den traditionelle blodprøve, der anvendes til standarddiagnosticering, bliver de også spurgt, om de har lyst til at afgive en spytprøve til forskningsprojektet, hvilket langt de fleste siger ja til.
Lektor Birgitta Knudsen (MBG), der står i spidsen for projektet, udtaler:
”Vi har opnået meget lovende resultater i denne pilotafprøvning. Dette skyldes ikke mindst de to studerendes helt enorme indsats, ikke bare i forberedelserne herhjemme, men også i deres helt enestående evne til at løse uforudsete problemer, som opstår, når ny teknologi skal afprøves i fjerntliggende områder,” fortsætter hun.
”For eksempel var Trine og Celine ikke sene til at finde en løsning, da det viste sig, at testlaboratoriet manglede en varmeinkubator. Det problem løste de let i form af en simpel flamingokasse med opvarmet vand stillet ud i Afrikas sol,” slutter Birgitta Knudsen.
Trine Juul-Kristensen:
“Vores felttestning har givet os et unikt indblik i hospitals- og forskningsverden i Gabon. Anderledes forskningsforhold og uforudsigelige hændelser har medført en ny kreativitet omkring forsøgsopsætning og kræver en høj grad af omstillingsparathed, fordi man aldrig ved, hvornår strømmen går igen. Det er en anderledes måde at arbejde på, som nogle gange kan være frustrerende, men også giver nogle sjove udfordringer.”
*Celine Thiesen:
”Gabon er et utroligt smukt og frodigt land med en imødekommende og hjælpsom befolkning, men også et land med rigtig mange udfordringer. Vi er især blevet overrasket over lokalbefolkningens tanker om sygdom, heriblandt malaria. De mener, at det i høj grad er en sygdom, man lever side om side med, og som man accepterer ikke kan undgås.”
Efterfølgende planlægges det at overføre metoden til laboratoriet i Gabon, så lokale forskere kan udføre yderligere tests. De danske og afrikanske forskere vil samarbejde om at finpudse de sidste tekniske detaljer, inden testmetoden færdiggøres i samarbejde med VPCIR Biosciences.
Kontakter
Birgitta R. KnudsenLektorInstitut for Molekylærbiologi og Genetik
Tlf:6020 2673brk@mbg.au.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
Ny forskning fra Aarhus Universitet: Marsvin skruer selv ned for støjen6.3.2026 07:51:33 CET | Pressemeddelelse
Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.
Hurtigvoksende træer tager over i fremtidens skove og sætter biodiversiteten under pres29.1.2026 12:03:14 CET | Pressemeddelelse
Klimakrise, skovrydning og ødelagte levesteder fremmer ensartede skove, hvor hurtigvoksende arter fortrænger oprindelige træer. Det sænker biodiversiteten, gør træerne mindre modstandsdygtige over for sygdom og reducerer skovenes evne til at lagre CO₂.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum