Militærbro skal indsættes over Ribe Å på rute 11
22.1.2024 08:30:00 CET | Vejdirektoratet | Nyhed
I denne uge ankommer Forsvarets Ingeniørregiment til Ribe og bygger en midlertidig forbindelse over Ribe Å. Den broforbindelse skal benyttes, mens Vejdirektoratet laver en gennemgribende renovering af broen over Ribe Å.

Vejdirektoratet skal fra maj til udgangen af september i år gennemføre en gennemgribende renovering af broen over Ribe Å på rute 11. Renoveringen skal levetidsforlænge broen samt øge dens bæreevne, så den er sikret til fremtidens forventede trafik.
I perioden, hvor renoveringen foregår, skal trafikanterne på rute 11 benytte en midlertidig vej og broforbindelse.
”Broen på rute 11 er i dag i god stand, og det vil vi gerne sikre, at den er mange år frem. Derfor går vi snart i gang med en gennemgribende renovering. Den midlertidige bro skal sikre, at trafikken kan blive afviklet uden problemer, når vi går i gang med renoveringen af broen over Ribe Å,” siger Inge Birkegaard Damsgaard, projektleder i Vejdirektoratet.
I forbindelse med renoveringen skal broen have ny fugtisolering på brodækket, nye kantbjælker og nyt autoværn. Fugtisoleringen er med til at sikre, at vand, salt og snavs fra vejbanen ikke kan trænge ind i betonen og nedbryde den.
Ingeniørregimentet tilbage i Ribe
Militærbroen kommer fra Ingeniørregimentet ved Skive Kaserne, og med opgaven i Ribe får ingeniørtropperne blandt andet trænet at bygge midlertidige broer til brug i krigssituationer.
Broerne bliver leveret i mange mindre dele til Ribe i denne uge, og over de kommende uger bliver alle delene samlet på stedet til to broen, som derefter bliver skubbet ud over åen og over på den anden side. Disse opgaver vil stå på frem til midten af februar.
Det er ikke første gang, Forsvaret udlåner materiel til Vejdirektoratet. Tilbage i foråret 2019 havde Vejdirektoratet også en aftale med Forsvaret om lån af militærbroen, og den blev også etableret.
Godt samarbejde
Både Vejdirektoratet og Ingeniørregimentet ser frem til opgaven og samarbejdet.
”Etableringen af de to stålbroer ved rute 11 er en god lejlighed for os til at øve netop den disciplin. At samle og skubbe broen er en stor og teknisk opgave, som er nødvendig for os at gennemføre med jævne mellemrum for at vedligeholde kompetencen. Så opgaven i Ribe er reelt vigtig uddannelse for os. Derudover er det jo væsentligt mere motiverende for vores personel at være med at bygge en bro, som skal anvendes i virkeligheden – frem for at bygge den hjemme på øvelsespladsen,” udtaler Bjarke Skov, major ved Ingeniørregimentet.
Tidsplan
18. januar 2024: Materiel fra Forsvaret ankommer til Ribe
Januar - midt februar 2024: Etablering af interimsbro
April 2024: Udbud af renoveringsprojekt
Maj-september 2024: brorenovering foregår
Efterår/ vinter 2024: midlertidig bro og vej fjernes
Fakta:
- Broen kommer til at bestå af 14 stålsektioner, der til sammen giver en længde på 42,67 m.
- Broforbindelsen er faktisk to broer. For der lægges to broer ved siden af hinanden, én til hver kørselsretning. Hver bro har en samlet bredde på 6 meter – køresporet bliver 4,2 meter på hver bro.
- Den samlede vægt for de to broer er cirka 170 tons – og så kommer trafikken oven i.
- Broerne bygges på land og skubbes ud over åen, efterhånden som de bygges. Det tager cirka 3 uger fra start til slut at bygge broerne.
Kontakter
Inge Birkegaard DamsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 21 03inbd@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Egtvedvej og Troldhedestien spærres under motorvejen ved Kolding11.11.2026 09:54:23 CET | Pressemeddelelse
To lokale veje vil i en kortere periode være spærret under Sønderjyske Motorvej i Kolding.
Nu sker det: Seks spor på E45 hele vejen fra Vejle til Skanderborg9.11.2026 09:24:04 CET | Pressemeddelelse
I denne uge åbner den sidste strækning af udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg. Trafikanterne får dermed glæde af to gange tre spor næsten et år før tid, og samtidig er projektet gennemført indenfor den planlagte økonomiske ramme.
Slut med omkørsler: Motorvejskryds Aarhus N åbner helt op9.11.2026 09:23:41 CET | Pressemeddelelse
Nu er vi der endelig. Efter flere års omfattende ombygning åbner Motorvejskryds Aarhus N helt op. Flere spor og nye forbindelser skal give færre køer, mere stabile rejsetider og større sikkerhed til glæde for både pendlere og erhvervsliv.
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

